Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Din mobil får superkræfter

Læg mærke til navnet Cortex-A15. Det kan være den første processor i din mobiltelefon, som du vil være virkeligt interesseret i.

Af Jan Skøt, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cortex-A15 er den nyeste processor fra firmaet ARM. ARM er et engelsk firma, der designer processorer af RISC-typen.

De er karakteristiske ved at være ret simple – RISC står for reduced instruction set computer – men til gengæld hurtigere og ikke særligt energiforbrugende.

Deres nyeste chipdesign hedder Cortex-A15, og det ser lovende ud. Chippen kan udføre op til tre instruktioner på samme tid, hvor den tidligere version kunne lave en. Samtidig har chippen mulighed for langt højere taktfrekvens.

Den skulle kunne gå op til 2,5 GHz – ret ekstremt, når dagens hurtigste chips i smartphones er 1-1,3 GHz.

Ved hjælp af en særlig cachestruktur skulle den ubesværet kunne køre op til otte kerner i samme telefon. Vi taler altså om en samlet ydelsesforbedring på 10 til 20 gange, hvis man installerer hele otte kerner.

Hvis det ikke er nok, så kan den også – som den første mobilchip nogensinde – håndtere op til en terabyte hukommelse. ARM har dog ikke meddelt, hvilken type hukommelse der er tale om.

Hurtig hukommelse koster meget strøm, og netop strøm er kritisk ved processorer med så meget kraft. ARM har indbygget meget avancerede funktioner til at spare strøm.

Blandt andet kan den slukke sig selv på 10 mikro-sekunder og vågne lige så hurtigt.

Men chippen er også konstrueret, så den kan tænde og slukke dele af sig selv, når der er brug for det. På de fleste chips står store dele af chippen ledig meget af tiden.

Hvis man kan fjerne det energiforbrug, så kan det samlede energiforbrug sænkes rigtig meget.

Denne chip har også indbyggede fejlretningsfunktioner, så fejlretning er hardwarekodet. Det skulle give en betydeligt mere pålidelig chip.

Det nye design er allerede solgt til Samsung og Texas Instruments – de sidste laver chips til Motorolas Droid telefoner. Men designet danner også baggrund for Qualcomm, der laver chips til HTC’s telefoner.

Den nye chip bliver klar engang i 2011, så der kan du altså forvente et gevaldigt hop i ydelse. Mobiltelefoner med disse chips vil begynde at nærme sig pc-niveau i deres computerkraft – altså netbook-pc-niveau.

Så vi begynder for alvor at tale om telefoner, der kan erstatte din bærbare computer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere