Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

10 gode råd til at bruge mobilen som gps

Mobilen er ofte lige så god til at guide dig som en dedikeret gps, og skal du ud og nyde forårsvejret i påsken, er her 10 gode råd til, hvordan du bruger telefonens gps optimalt.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste, som ejer en smartphone, har adgang til et navigationsprogram, som kan guide fra A til B. Der er mange varianter, alt efter hvilken smartphone man har, men fælles for dem er, at de er en reel erstatning for den traditionelle gps, hvor man som oftest skal betale for at opdatere kortene.

Mens mange føler sig trygge ved at bruge sin smartphone som gps på de korte ture, kan det være noget af et spring at sætte sin lid til smartphonen, når turen går til udlandet. Der er dog ingen grund til at være nervøs, siger Nokias danske produktchef, Niels Kjelstrup.

»Kortdataene er mindst lige så pålidelige, som dem man kender fra de traditionelle gps’er. I Nokia får vi vores kortdata i navigationsprogrammet Ovi Kort fra Navteq, som leverer kort til mange af de traditionelle gps-producenter, så du kan i hvert fald være helt sikker på, at din Nokia-smartphone guider dig sikkert til din destination,« siger Niels Kjelstrup.

Han giver 10 gode råd til at bruge din smartphone som gps i påskeferien:

1. Anskaf dig en ordentlig holder

Hvis der ikke allerede fulgte en bilholder med smartphonen, da du købte den, skal du investere i en god og solid holder samt en strømledning til smartphonen. Husk at undersøge, om kablet fra smartphonen til bilens cigartænder er langt nok.

2. Opdater kortene

20 procent af Europas vejnet ændrer sig hvert år, og med friske kort til ferien er der mindre risiko for, at du bliver ledt af lukkede veje eller bliver sendt på en større omvej. Det er for eksempel gratis at opdatere sine kort, hvis du har en Nokia-smartphone.

3. Bliv ven med navigationsprogrammet

Det kan være farligt at skulle lære et nyt navigationsprogram at kende, mens du sidder i bilen på vej på ferie. Især hvis telefonen ringer, og du ikke ved, hvordan du skal håndtere situationen. Brug derfor et par dage på at blive fortrolig med programmet.

4. Sæt smartphonen til offline-brug

Nogle navigationsprogrammer bruger datatrafik, mens du er på vejen. Bruger du datatrafik i udlandet, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, så sæt derfor smartphonen til at bruge de kort, du har downloadet.

5. Planlæg ruten hjemmefra

Lad være med at indtaste ruten, når du sidder i bilen og skal af sted. Gør det hjemmefra og i god tid. Nogle navigationsprogrammer giver dig mulighed for at planlægge ruten på computeren for derefter at overføre ruten til din smartphone.

6. Kontroller hastighedsassistenten

Mange navigationsprogrammer har indbygget hastighedsassistent, der kan advare dig, hvis du træder for hårdt på speederen. Et godt pejlemærke er at sætte den til at advare dig, hvis du kører 10 procent hurtigere, end du må.

7. Slå fartfælder til

Funktionen fartfælder advarer dig, når du nærmer dig en af politiets fastinstallerede fartfælder. Husk derfor at slå den til, så du ikke kommer hjem til en kedelig overraskelse i postkassen.

8. Sæt smartphonen, så medpassageren kan nå den

Det kan være fristende lige at skulle finde den nærmeste benzintank i navigationsprogrammet på smartphonen, mens man kører. Et godt råd er at sætte smartphonen et sted, hvor din medpassager også kan nå den. Så kan medpassageren taste den nye destination ind, og du kan koncentrere dig om kørslen.

9. Vælg en god stemme

Når turen er lang, gør du klogt i at vælge en guide-stemme i navigationsprogrammet, som du føler dig tilpas med. Nogle smartphones giver dig mulighed for selv at indtale guide-stemmen, så du fx kan optage børnenes stemmer som guide. Det vil de sikkert synes, er sjovt.

10. Kig på den store skærm

Navigationsprogrammet skal naturligvis kun bruges som vejleder og guide på turen. Husk derfor altid at nyde turen gennem den store skærm (forruden), når du kører på ferie.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere