Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny onlinebutik med billig elektronik

I dag åbner wehaveitall.dk, som tilbyder lave priser og gode leveringsbetingelser på de mest populære produkter inden for elektronik. Eksempelvis sælges Samsung Galaxy Tab 10.1 lige nu til spotpris.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mange har opdaget, at det kan betale sig at købe elektronik på nettet, da de lavere driftsomkostninger ved en webbutik gør det muligt at skære på priserne. Markedet er således i vækst, og nu får vi så endnu en webshop specialiseret i elektroniske produkter.

Fra i dag kan du gå ind på www.wehaveitall.dk og købe et bredt udvalg af elektronisk udstyr. Butikken lover at have markedets billigste priser og nævner eksempelvis, at du lige nu kan få en Samsung Galaxy 10.1 til kun 2.999 kroner, hvilket er 10 procent under den normale markedspris.

Man kan også få et 40" Samsung led-tv, som almindeligvis koster 4.200 kroner til en pris af 3.899 kroner. Fjernsynet leveres med prestigeservice, som betyder, at du får service i to år på hjemmeadressen, såfremt en fejl skulle opstå.

Tilbud som disse er sammen med hurtig levering på de mest populære produkter det væsentligste våben i kampen om at få en solid placering på markedet. »Vi har en ambitiøs målsætning om at nå en placering blandt de fem største danske onlinebutikker med elektronik allerede inden for det næste år,« siger Johnny Helander, som er administrende direktør hos wehaveitall.dk.

wehaveitall.dk er en udspringer af Descom, som er btb-leverandør af udvalgte produkter inden for it. Derfor har wehaveitall.dk allerede fra starten et indkøbsnetværk, der kan levere de mest populære produkter til de billigste priser. »Vi kan garantere de laveste priser på markedet på en række udvalgte produkter, fordi vi ikke har noget lager og køber produkterne direkte fra producenterne. Vi sælger produkterne til de aktuelle dagspriser, og vi sparer dermed en række fordyrende mellemled, som selvfølgelig kommer forbrugerne til gode,« siger Johnny Helander.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere