Stærke sager til kontoret

Sikkerhed, stabilt netværk og fuldvoksne servere er blandt nyhederne til kontoret og til virksomheden. Vi har samlet fem af de stærkeste bud.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Jakob D. Lund, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nye datacentre fra Fujitsu

Ifølge virksomheden selv kan Fujitsu nu mod en minimal investering af tid og penge beskytte vigtige data og forretningskritiske ydelser for mellemstore virksomheder i Danmark. Den nye, komplette generation af ’Cluster-in-a-box’, som er bygget på den nyeste generation af Fujitsu Server PRIMERGY-teknologi og Microsoft Windows Server 2012 R2, tilbyder en samlet løsning, der er risikofri, tilgængelig, nem at konfigurere og klar til brug.

Fujitsus Cluster-in-a-box er baseret på enten Fujitsu PRIMERGY BX400 blade-servere eller Fujitsu PRIMERGY CX420 pladsbesparende servere. Styresystemerne Microsoft Windows Server 2012R2E Datacenter eller Microsoft Windows Server 2012R Standard er præinstalleret på serverne i clusteret. Cluster-in-a-box har en enkelt ordrekode for hele den foruddefinerede konfiguration. Alternativt kan for eksempel cpu, hukommelse og diske alle bestilles individuelt via en enkel konfigurationsproces.

Pris: Afhænger af systemkonfigurationen

Højtydende netværksswitche

Linksys har sendt sine første konfigurerbare switche i Business-produktsortimentet på markedet. De supplerer porteføljen af business-netværksprodukter. De nye konfigurerbare switche kan fås i et 28 og 52-port rack monterbart kabinet, med eller uden Power over Ethernet Plus. Konfigurerbare switche giver en mere avanceret sikkerheds- og båndbreddekontrol sammenlignet med smarte og ikke-konfigurer-bare switche og sikrer dermed en bedre netværksstabilitet.

Pris: Fra 2900 kr. ekskl. moms

Gigantisk skærm med god opløsning

Den nye 34”-skærm, WQHD u3477Pqu, har et areal på 79,9 x 33,5 cm. Det gør brugeren i stand til at have tæt på fire A4-sider åbne ved siden af hinanden. Skærmens størrelse er også god til gruppepræsentationer. Derudover har den “picture-in-picture” og “picture-by-picture”-features, så man kan se indhold fra flere forskellige kilder samtidigt og få det bedste ud af sin multitasking.

Der er tale om en panoramaskærm med 21:9-bredformat, som eliminerer de sorte bjælker i toppen og bunden af skærmen, når man ser film. Billederne står klart og skarpt med 1,07 mia. farver og en skærmopløsning på 3440 x 1440 pixel. AOC’s 34”-skærm er udstyret med fire USB-porte: to i 2.0-standard og to i 3.0-standard. Brugere får også en displayport, som sørger for, at billedoverførsler foregår hurtigt og problemfrit.

Pris: 5360 kr. ekskl. moms

Ny og forbedret udgave af gratis kontorpakke

The Document Foundation har netop lanceret LibreOffice 4.3. Det er den 8. version af den gratis kontorpakke siden starten i september 2010. LibreOffice 4.3 tilbyder et stort antal forbedringer og nye funktioner, som kan ses på LibreOffices danske website. Blandt andet bedre samarbejde med Microsoft OOXML og understøttelse af ældre Mac-filformater. Bedre håndtering af kommentarer og mere intuitiv håndtering af regneark. 3D-modeller i Impress og bedre understøttelse af brugergrænsefladen på Mac OS X.

Pris: Gratis

Nye arbejdsheste til erhvervslivet

Lenovos Think-portefølje har fået to nye medlemmer skabt til erhvervslivet: den re-designede arbejdsstation ThinkStation P300 og ThinkPad 10, Lenovos 10”-erhvervstablet. Førstnævnte har fået et nyt design og er en entry-level arbejdsstation, der tilbyder stor fleksibilitet og anvendelighed. Den er udstyret med et FLEX-modul, som gør det muligt at tilføje de komponenter, man ønsker.

Multimode-tabletten ThinkPad 10 giver oplevelsen af at arbejde på en pc med fuld ydeevne og produktivitet, uanset hvilket arbejdsmiljø man befinder sig i. Sammen med flere valgfri docking-muligheder kan ThinkPad 10 tilsluttes ekstern computerskærm, mus eller tastatur, så brugeren får den fulde pc-oplevelse på kontoret og stadig nemt kan tage sit arbejde med sig på farten i den slanke tablet. ThinkPad 10 er udstyret med en række funktioner og features skræddersyet til arbejdslivet: digitizer pen, Windows 8.1, op til 4 GB hukommelse, op til 128 GB lagring, vpn-kontrol, 3G/4G LTE og ti timers batteritid.

Pris Lenovo ThinkPad 10: Fra 3550 kr. ekskl. moms
Pris Lenovo ThinkStation P300: Fra 4650 kr. ekskl. moms

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job