Start computeren hurtigere

Er computeren en evighed om at starte op? Læs her hvordan du forkorter start-tiden betydeligt ...

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hurtig start er alle computerbrugeres drøm. Men selvom Windows er blevet hurtigere, bruger en gennemsnitlig pc næsten tre minutter på at komme i gang. Med et par justeringer kan man imidlertid spare kostbare sekunder og få boottiden ned på under et minut.

Jo flere programmer der ligger på pc’en, desto flere processer kører der, når den bliver startet. Hvis man ikke gør noget ved det, bliver maskinen med tiden langsommere og langsommere, fordi den skal gøre stadig flere ting, når man tænder for den. Det er det, vi vil fokusere på her.

Hvis disse tips ikke giver din maskine et tilstrækkeligt boost, kan du sætte farten gevaldigt i vejret med en ssd i stedet for (eller i tilslutning til) din almindelige, mekaniske harddisk.

Find de applikationer, der sluger pc’ens ressourcer, og ryd op på harddisken

1 Analyser dine boottider

Brug cloudtjenesten Soluto til at måle dine boottider og vise, hvilke programmer der er værst til at sætte tempoet ned. Gå til www.soluto.com/boot-time (klik ‘Create my free account’). Installer derefter klienten. Du bliver bedt om at genstarte pc’en, og så kan du se Soluto nederst til venstre på skrivebordet.

Start Soluto ved at klikke på ‘Take a look’. Tilføj din første enhed (den aktuelle pc), og klik på den i My Devices. Under Background Apps finder du en oversigt over det, der bidrager til en langsom start. Til venstre kan du se, hvor længe den seneste boot varede, og hvor lang tid det tog for skrivebordet at blive aktivt.

Åbn en liste over applikationer ved at klikke på en af program-kategorierne. Her kan du se, hvor megen tid de føjer til maskinens startproces. Programmer under ‘Required apps’ er essentielle Windows-processer, og dem må du ikke slette – hold dig til ‘Removable apps’ og ‘Potentially removable apps’.

Du kan ikke fjerne programmer fra din pc direkte gennem Soluto, men når du vælger et program, fortæller Soluto dig, hvad det er, og hvad du skal gøre for enten at fjerne det eller først starte det, efter at pc’en har bootet. Det praktiske lagkagediagram belyser boot-adfærden for det program, du har markeret.

En af de bedste måder at forkorte bootprocessen på består i at forhindre, at unødvendige programmer starter samtidig med pc’en. Det gør du ved at gå til Systemkonfiguration (skriv msconfig i Start-menuens søgeboks, og tryk [Enter]). Klik på fanen ‘Start’. Fravælg det, du ikke ønsker, og klik på ‘Anvend’.

Du kan få adgang til BIOS ved at holde en bestemt tast nede, mens du starter pc’en (som regel [Delete] eller [F2]). Her kan du vælge mellem Fast eller Quick Boot, der deaktiverer de test, din computer som regel udfører, når den bliver tændt. Du kan også gøre din harddisk til den første bootenhed. Det sparer nogle få sekunder.

Man kan udsætte visse Windows-tjenester, således at computeren booter hurtigere og først indlæser dem senere, når den er i gang. Skriv tjenester i Startmenuens søgebjælke. Klik på tandhjul-ikonet ‘Tjenester’. Højreklik på en tjeneste, vælg ‘Egenskaber’, og vælg ‘Automatisk (forsinket start)’. Klik ‘Anvend’, når du er færdig.

Den første fane i Systemkonfiguration er ‘Generelt’. Funktionen ‘Valgfri start’ bruges som regel til at afsløre problemprogrammer, der giver nedbrud, men man kan også bruge den til at undgå at indlæse programmer, der ikke er essentielle. Vælg denne funktion, og klik i boksen ud for ‘Indlæs systemtjenester’, og klik på ‘Anvend’.

Hvis du dual-booter, har din bootmenu nok en timeout-værdi. Det er det tidsrum, den venter på dig, før den booter ind i standard-styresystemet. Det tager som regel 30 sekunder på Windows. Det kan du ændre ved at gå til fanen ‘Boot’ i msconfig, reducere tiden, vælge ‘Gør alle startindstillinger permanente’ og klikke på ‘Anvend’.

Din computer indlæser mange drivere, når den starter, og nogle af dem kan være til hardware, du ikke længere bruger. Sluk dem ved at højreklikke på ‘Computer’ . Klik ’Administrer > Enhedshåndtering’. Bluetooth-controllere, modemmer og virtuelle Wi-Fi-adaptere er kendte syndere. Højreklik på en af dem, og vælg ‘Deaktiver’.

Windows 7 indlæser over 200 skrifttyper ved start. Det kan du ændre ved at åbne mappen Skrifttyper (skriv fonts i startmenuens søgebjælke). Fremhæv alle de skrifttyper, du ikke har brug for nu (hold [Ctrl] nede, og klik på dem), og klik så ‘Skjul’. Hvis du senere får brug for dem, kan du hente dem, men Windows indlæser dem ikke ved start.

Vi ved alle, at harddiske med tiden bliver fragmenterede, og samling af filer kan spilde kostbar tid ved start. Før du defragmenterer drevet, skal du fjerne unødvendige filer, således at det er så rent som muligt. Klik ‘Tilbehør > Systemværktøjer > Diskoprydning’, markér de filer, der skal slettes, og klik ‘Ryd op i systemfilerne’.

Når du har ryddet op, skal du defragmentere harddisken. Vi anbefaler brugen af Smart Defrag i stedet for Windows’ eget værktøj, for Smart Defrag går grundigere til værks. Klik på pilen ud for ‘Defrag’-knappen, og vælg ‘Defrag and fully optimize’. Nu bliver dine data organiseret, så du får den bedste ydelse.

Nogle programmer, herunder iTunes og Quicktime, har for vane at lægge sig ind i Startfanen under Systemkonfiguration (msconfig), når de bliver opdateret. Det kan man desværre kun forhindre ved at besøge msconfig, når man har opdateret noget software. Fravælg blot sagerne, og klik på ‘Anvend’.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Krav

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen