Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Dell lancerer den nye Latitude 12 Rugged Tablet, Dells første fuldt ud robuste tablet, der er designet til høj ydeevne og pålidelighed selv under de mest barske vejrforhold. Med ’state of the art’ design og funktion er denne tablet den seneste tilføjelse til den innovative Dell Rugged-portefølje, der også omfatter den hybride, bærbare computer Latitude 12 Rugged Extreme med drejehængsel, den bærbare computer Latitude 14 Rugged Extreme på 14" samt den bærbare computer Latitude 14 Rugged.
Latitude 12 Rugged Tablet, der er specialdesignet til brugere, der kræver en hårdfør, men alligevel fleksibel enhed, som de kan tage med på farten, kan prale af en 11,6 tommer Direct-View udendørs læsbar HD-skærm med multi-touch-funktioner, der kan anvendes med handsker. For højeste ydeevne under de mest ekstreme temperaturer, kommer Rugged-tabletten færdigpakket med fjerde generation af QuadCool varmestyring og kraftfuld, effektiv femte generation af Intel Core M processors. Rugged-tabletten har op til 12 timers batterilevetid og har to 2-cellet batterier, der kan udskiftes, uden at tablettens ydeevne forstyrres.
For pålidelighed og administration har Rugged-tabletten også en solid standard storage op til 512 GB og tilslutningsmuligheder overalt med 802.11 ac wi-fi samt et valgfrit mobilt bredbånd såvel som en GPS. Tabletten leverer overordnet data- og device-sikkerhed med Dell Data Protection-software og tilgængelig Intel vPro og Intel TPM 1.2
Dells førende supportmuligheder er også tilgængelige, herunder ProSupport Plus til pc’ere og tablets, branchens eneste komplette support service-system, som kombinerer prioriteret adgang til ekspertbistand, utilsigtede skader, reparation samt proaktiv overvågning, der kan forudsige problemer og herefter automatisk forebygge og løse dem.
Ud over at gøre kunderne i stand til at være mere mobile uanset vejrforhold, så indeholder tabletten også en langtidsholdbar pogo-pin- docking-interface og er opbygget modulært, så det kan udvides efter behov samt muligheden for at koble det sammen med en dockingstation på skrivebordet, i bilen og et tastatur. Det valgfrie tastatur-cover i fuld størrelse for Rugged-tabletten har en RGB-baggrundsbelysning, som kan tilpasses og en IP-65 rating, der beskytter mod, at vand og støv trænger ind.
"Dell Rugged-devices er afgørende for mange industrier, herunder militæret, nødberedskabet, offentlig sikkerhed, industrielt arbejde, forskere og eventyrere. Det er vigtigt for Dells Latitude Rugged-enheder at levere overlegen computerkraft og de mobile muligheder, de har brug for – for at udføre deres job," siger Steen Grønbeck, Field Marketing Manager hos Dell. "Uanset om det er det første professionelle beredskab, der er til stede ved en nødsituation, eller det er et entusiastisk friluftsmenneske, der udforsker uberørte højder, er Dells Latitude 12 Rugged Tablet bygget til at levere den ydelse, de har brug for.”
Latitude 12 Rugged Tablet er til salg i Danmark på Dell.dk og via diverse forhandlere nu. Prisen starter fra 13.388 kroner.