Canon klar med nyt topkamera

EOS-1D X Mark II er det nye flagskib i Canons DSLR-sortiment. Det er skabt til at forene optimal billedkvalitet og høj opløsning med en arbejdshastighed, der lever op til den professionelle fotografs krævende behov.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med op til 14 billeder i sekundet med fuld AF/AE autofokus tracking og intet mindre end 16 billeder i sekundet i Live View mode - altså med spejlet klappet op - er EOS-1D X Mark II velegnet til at fange alle situationer, hvor det går rigtig stærkt.

Traditionen tro har Canon taget det professionelle fotografmiljø med på råd, og EOS-1D X Mark II er derfor udviklet i tæt samarbejde med de mange fotografer over hele verden, som allerede benytter EOS-1D X.

EOS-1D X Mark II har en nyudviklet full-frame CMOS-sensor med en opløsning på 20.2 megapixel.

Ny standard for kvalitet og autofokusering

Lysfølsomheden er kalibreret til at dække området fra ISO 100 til ISO 51200, men kan udvides til at række helt nede fra ISO 50 og op til ISO 409600, hvilket betyder, at EOS-1D X Mark II håndterer alle lysforhold lige godt - og ikke mindst er gearet til optimal performance under især dårlige eller kritiske lysforhold.

Kameraet er endvidere forsynet med et forbedret autofokussystem, der byder på 61 AF-punkter, hvoraf de 41 er cross-type AF punkter. Dette dækker et større område af søgeren end tidligere og sikrer hidtil uset præcision i fokuseringen, som er pålidelig helt ned til -3EV. For første gang er der desuden mulighed for at benytte alle 61 punkter til fokusering ved f/8 sammen med udvalgte telekonvertere og teleobjektiver, hvilket betyder endnu højere grad af frihed for fotografen.

Desuden skal nævnes, at EOS-1D X Mark II er udstyret med den nye AI Servo AF III+ teknologi, der forbedrer muligheden for at tracke og følge objekter, der bevæger sig pludseligt, f.eks. dyr i naturen eller sport.

Canon EOS-1D X Mark II bagside. Canon EOS-1D X Mark II bagside.

Sammen med det nye autofokuseringssystem giver en ny 360.000 RGB+IR lysmålings-sensor både en mere præcis eksponering og forbedret motivregistrering. Flicker Detection, som oprindelig blev introduceret i EOS 7D Mark II, sørger samtidig for gode resultater i kunstlys, f.eks. ved indendørs sportsbegivenheder.

Fanger virkeligheden i et splitsekund

Med EOS-1D X Mark II er det muligt at optage op til 14 RAW billeder i sekundet med fuld AF/AE. Skulle det være nødvendigt med endnu højere hastighed, kan EOS-1D X Mark II boostes til intet mindre end 16 billeder i sekundet med spejlet klappet op dog uden autofokus.

Kameraet er endvidere kompatibelt med de nye lynhurtige CFast 2.0 hukommelseskort, hvilket gør det muligt at optage et ubegrænset antal jpeg-billeder i træk eller op til 170 RAW billeder i en enkelt optagesekvens. Kameraet er også kompatibelt med standard CF-kort.

Takket være to nye Dual DIGIC 6+ processorer er EOS-1D X Mark II det til dato mest responsive EOS DSLR-kamera og byder på såvel høj arbejdshastighed som generel performance. Ikke kun takket være de lynhurtige processorer, men også en forbedret spejlkonstruktion, som med en ny mekanisme ikke blot understøtter den høje optagehastighed, men også reducerer såvel vibrationer som støj.

4K højkvalitets video som standard

Canon EOS-1D X Mark II giver mulighed for at optage 4K materiale (4096x2160) med op til 60 frames i sekundet direkte til CFast 2.0 kompatible hukommelseskort. Det er endvidere muligt at optage i fuld HD kvalitet (1920x1080p) med 120 frames i sekundet, hvilket især er ideelt til slowmotion-optagelser.

4K-teknologien gør det endvidere muligt at grabbe frames fra videosekvenser i 8.8 megapixel kvalitet.

Netop i forbindelse med optagelse af video i høj kvalitet - og især 4K video - er det essentielt, at autofokuseringen ikke blot kører hurtigt og præcist, men også blødt og uden ryk. Dette er muligt takket være Canons Dual Pixel CMOS AF-teknologi og Movie Servo AF, mens touchskærmen på kameraets bagside gør det muligt hurtigt at vælge sine fokuspunkter blot ved at trykke på skærmen.

Canon EOS-1D X Mark II top. Canon EOS-1D X Mark II top.


Lynhurtig billedhåndtering

Med EOS-1D X Mark II får professionelle fotografer optimale muligheder for at håndtere deres billeder hurtigt og effektivt, hvilket eksempelvis er med til at sikre, at de kan leveres trådløst til nyhedsbureauer og redaktioner i løbet af få sekunder. Den indbyggede GPS-enhed registrerer data for optagelsesstedet direkte i billedernes EXIF data og hjælper således fotografen til at holde styr på optagelokationen.

EOS-1D X Mark II er endvidere udstyret med såvel interface til kablet Ethernet som SuperSpeed USB 3.0 interface med mulighed for at dele billederne enten via en FTP-server eller direkte til en computer. Desuden kan den nye WFT-E8 trådløse enhed, der tilkøbes som tilbehør, benyttes. Den understøtter high-speed standarden 802.11ac (5 GHz band).

Intelligent Viewfinder II sikrer 100 procent søgerdækning samtidig med, at alle billedinformationer vises i søgerfeltet.

Forbedret greb og kontroller gør ergonomien god, mens stærkere forsegling gør kameraet robust og vejrbestandigt. Ellers har EOS-1D X Mark II mange af de klassiske designtræk kendt fra EOS-familien.


Nøglefunktioner for EOS-1D X Mark II:
• Ekseptionel billedkvalitet.
• Superskarpe billeder med utrolig AF præcision.
• Ultra high-speed performance.
• Avancerede 4K muligheder ved videooptagelse.
• Hurtigt output og håndtering af billeder.
Se hele pressemeddelelsen her

Vejledende priser for EOS-1D X Mark II og tilbehør:
EOS-1D X Mark II – 49.349,99 Kr
WFT-E8B – 4.299,99 Kr
LP-E19 Battery Pack – 1.559,99 Kr
LC-E19 BATTERILADER – 3.909,99 Kr
AC Adapter AC-E19 – 3.439,99 Kr
DC Coupler DR-E19 – 1.639,99 Kr
Focusing Screen EC-C6 – 549,99 Kr

Læs mere om EOS-1D X Mark II hos Canon.

Mere om samme emne

Event: Cyber Security Festival 2025

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car