Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kaspersky Lab har identificeret en stigning i antallet af finansielle malware-angreb. Det sker på trods af, at virksomheden sidste år kunne rapportere et fald i antallet af finansielle malware-angreb. Her faldt antallet af angreb med 15 procent i fjerde kvartal af 2015 sammenlignet med antallet af angreb i samme periode af 2014.
Årsagen til, at antallet af finansielle malware-angreb tidligere har været på tilbagetog, er blandt andet den voldsomme stigning i ransomware-angreb, som har domineret trusselsbilledet de sidste par år. Men den aktuelle stigning i finansielle malware-angreb antyder, at it-kriminelle igen er begyndt at investere i udviklingen af malware, som stjæler finansielle oplysninger såsom kreditkortinformationer og loginoplysninger til net- og mobilbank.
Forklaringen på de it-kriminelles øgede interesse for finansiel malware, er den stigende økonomiske gevinst ved at inficere smartphones. Det har blandt andet betydet, at antallet af angreb målrettet Android i 2016 er steget med 450 procent sammenlignet med 2015. Det viser, at de it-kriminelle i høj grad er opmærksomme på brugervaner og målretter deres angreb herefter.
“Nu hvor antallet af finansielle malware-angreb stiger igen, bør alle de it-kriminelles tænkelige mål – fra ejere og forbrugere af webshops til kreditkortindehavere og banker – være opmærksomme på truslen,” siger Leif Jensen, nordisk direktør i Kaspersky Lab.
“Vi rådgiver alle til løbende at holde et vågent øje med deres finansielle transaktioner. It-kriminelle venter ofte flere uger eller måneder, før de trækker penge fra stjålne kort. De vil sjældent begynde at bruge kortet lige efter tyveriet, og derfor kan man ikke vide sig sikker på, at man ikke er kompromitteret, selvom balancen på kontoen passer.”
Kaspersky Lab giver her tre råd til, hvordan man beskytter sig selv imod finansiel malware:
• Klik aldrig på links fra ukendte personer eller på mistænkelige links fra dine venner på sociale medier eller via e-mail. De kan være skadelige.
• Indtast aldrig dine kortoplysninger på ukendte eller mistænkelige hjemmesider. Hvis hjemmesider tilbyder tilbud, der er for gode til at være sande, tilhører de sandsynligvis it-kriminelle.
• Dobbelttjek altid om en hjemmeside er reel, før du indtaster legitimation eller fortrolige oplysninger (kig som minimum på URL’en). Falske hjemmesider kan ligne de rigtige hjemmesider på en prik.
