Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Med et diskret ”orbi” logo på den mathvide front og et design, der passer bedre til Illums Bolighus end en elektronikbutik, er Netgears seneste router-produkt en ulv i fåreklæder. Det smukke design signalerer enkelhed, og øjet generes ikke af strittende antenner og kulørte lamper.
Men bag de bløde former findes noget af den mest avancerede, trådløse teknologi til private og mindre business-installationer, og samtidig er brugervenligheden i top.
Pressebillederne snyder dog lidt, når de viser Orbi som skulpturer i nydelige hjem, for enhederne skal have strøm og kan tilsluttes op til fire ethernet-kabler, som i denne klasse ideelt bør være de ret stive CAT7-typer.
Tri-band Wi-Fi på en anden måde
Den helt nye 802.11ad-standard, som så småt er ved at blive udrullet, føjer endnu et frekvensbånd til de eksisterende dual band Wi-Fi-standarder 802.11ac og 802.11n, nemlig det ultrahøje område omkring 60 GHz. Denne teknologi skal bane vej for trådløs dataoverførsel ved vanvittige hastigheder op til 7,2 Gbps. Over meget korte afstande – op til 10 meter, taler man om.
Netgear er selvfølgelig også på vej med 802.11ad-teknologi, foreløbig i en Nighthawk X10-router, men her og nu er Orbi hot. Det skyldes en kreativ udnyttelse af en ekstra trådløs kanal med en båndbredde på 1,7 Gbps i 5 GHz-båndet. Denne ekstra kanal bruges til at overføre data fra en 802.11ac-router til en eller flere Orbi-satellitter.
Det vil sige, at alle de stadig flere opkoblede enheder i et moderne hjem kan brede sig uhindret over de velkendte 2,4 GHz- og 5 GHz-bånd.
Med en gennemsnitlig bitrate på over 140 Mbps både upstream og downstream er Orbi-systemet ikke flaskehalsen, når der skal streames UHD/4K-indhold fra Netflix.Herved adskiller Orbi-løsningen sig fra såkaldte extendere eller netværksforlængere, som hidtil har været den eneste mulighed for nemt og billigt at få en router til at række over større afstande. Det er fint, men en extender har kun en enkelt kanal, der bruges til både at modtage og sende, så den tilgængelige båndbredde halveres. Det betyder ikke alverden for almindelig internetadgang, men en båndbredde-sluger som en mediestreamer kan komme til at hakke lige så meget som før.
Dette problem løser Orbi med en tovejsforbindelse mellem den egentlige router og den særlige satellit. Udtrykt i tal leverer et Orbi-kit med to enheder en 2 x 2 400 Mbps 2,4 GHz-kanal, en 2 x 2 866 Mbps 5 GHz-kanal og en tredje 4 x 4 1.733 Mbps 5 GHz-returkanal. Når disse hastigheder lægges sammen, som det er almindeligt i router-verdenen, kommer den totale hastighed op på 3 Gbps.
Arrangeret ægteskab
Et Orbi RBK50-kit består af en router (RBR50) og en enkelt satellit (RBS50), men det er muligt at tilkøbe flere satellitter. Hver enhed er udstyret med fire RJ45-porte og en (aktuelt uvirksom) USB-port, som dog kan oplade en smartphone eller lignende.
De to enheder kommer fra fabrikken parret og med afbryderne sat til ”on”, så den grundlæggende installation består i at finde en ledig stikkontakt til hver. Man starter med routeren, som skal kvittere for strømmen ved at tænde en grøn lysdiode på bagsiden, hvorefter en ”glorie” omkring den ovale topplade lidt senere skal lyse og blinke hvidt. Opsætningen af satellitten er lige så kompliceret, og når dens ”glorie” lyser blåt, er der hul igennem.
Begge ”glorier” slukker efter 10 sekunder, så man ikke bliver distraheret, når forbindelsen er etableret.
Orbi-routeren skal stå i nærheden af hjemmets bredbåndsmodem, og satellitten bør placeres centralt i boligen. I vores tilfælde vil det sige henholdsvis i kontoret i kælderen og i tv-stuen, hvor skærmen, den ene satellitmodtager og disc-afspilleren kræver en kablet opkobling.
Opsætning med avancerede muligheder
De tider er for længst forbi, da opsætningen af en router svarede til at skifte betalingskort til en Rejsekort-konto. For at komme i gang behøver Orbi ikke andet end kablet eller trådløs adgang til en internet-browser, og hele processen fra udpakning til browsing tog os mindre end en halv time.
Vi blev dog en smule forvirrede over, at routeren bruger det samme navn (SSID) til hele netværket, for vi er vant til selv at kunne vælge, hvilket frekvensbånd en enhed skal bruge. Dette klarer Orbi også automatisk, og den gør det godt, for ingen af husets Wi-Fi-enheder har givet problemer, men de af dem, som har haft noget med ”5G” i netværksnavnet, har naturligvis skullet opsættes på ny. Det nager os nu stadig lidt, at vi ikke ved, præcis hvilke bånd alle vores enheder bruger, men denne info er måske gemt i en under-undermenu, som vi endnu ikke er snublet over.
Selv om Orbi-routeren er noget af det mest enkle og brugervenlige, vi har oplevet, har den et ”Advanced” faneblad, der giver adgang til features som forældre-kontrol og mere eller mindre nørdede trafikreguleringer. Alt dette er beskrevet på engelsk i en glimrende 109-siders manual, som skal downloades fra Netgears supportside.
Det eneste, som vi virkelig savner ved Orbi, er en mulighed for at opsætte et gæstenetværk, som er nemt at tilgå, men kører uden om vores computere og servere, når familiens yngste kommer på besøg, og de skriger på Wi-Fi til deres iPads uden SIM-kort. På nettet har vi læst, at denne feature muligvis kan komme som en af Netgears automatiske softwareopdateringer. Vi krydser fingre.
Et Orbi-system starter med en router ved husets bredbåndsstik, her i nederste etage. Når satellitten gives en central placering, sørger den sammen med routeren for Wi-Fi-dækning i hele hjemmet.Hurtigt Wi-Fi
Wi-Fi-ydelse kan koges ned til rækkevidde og hastighed, men hvordan måler man disse egenskaber på en pålidelig og gentagelig måde, som hver gang resulterer i brugbare data til en købssituation? Der findes laboratorier, som kan teste radiobølgers udbredelse og forstyrrelsespotentiale, men at simulere et typisk – hvad det så er – it-miljø i et hjem eller en virksomhed er næppe praktisk muligt. Derfor svarer fabrikkernes opgivelser til bilers brændstofforbrug og emission på en prøvestand – eller ejendomsmægleres stenkast som udtryk for afstand. Et gran salt – eller ti – er rart at have ved hånden.
Testmiljøet i vores tilfælde er et lille hus på ca. 80 kvm bebygget, som vi regner for forholdsvis udfordrende, når kravet er mediestreaming og hurtigt internet over alt i kælderen samt i stuen og på første sal. Der er ikke så meget stål og beton i det gamle hus, men til gengæld skal Wi-Fi-signalerne kæmpe sig vej omkring nogle ret komplekse elinstallationer og et stort antal digitale støjkilder.
En idé om signalstyrken får vi med den gratis Android-app Wifi Analyzer. Hastighed måler vi med det ligeledes gratis TamoSoft Throughput Test-program, der kører som henholdsvis Server og Client på vores desktop og notebook.
Inden denne Orbi-test brugte vi en 802.11ac-router i den høje ende, suppleret af en Netgear EX3700 AC750-extender for at få signal nok i stuen og på første sal. Orbi-løsningen gør det muligt at undvære extenderen og få 10 dB mere signal i 5 GHz-båndet på samme sted. Desuden er 2,4 GHz-båndet automatisk blevet flyttet fra de lave kanalnumre, hvor naboernes billige YouSee-routere ligger klumpet sammen, til de mere fredelige kanalnumre mellem 7 og 14.
Hvad angår hastighed, har vi prøvet at gentage de målinger, som vi i juni 2015 foretog på første sal med den nu gamle router med extender, der i gennemsnit klarede 111 Mbps upstream og 86 Mbps downstream. Nu leverer Orbi-løsningen henholdsvis 144 og 142 Mbps op og ned – en betydelig forbedring ikke mindst af symmetrien. Netflix kan altså godt tage og skrue op for bitraten i deres UHD/4K-indhold til fruens tv i soveværelset. Og i tv-stuen leverer Orbi den hidtil bedste trådløse streaming af indhold fra Canal Digital, vi har oplevet, komplet med Dolby Digital-lyd.
