Guide: Få bedre lydoptagelser med gratis software

Optager du musik, laver podcasts eller andre former for lydoptagelser? Så forbedrer du nemt resultatet med programmet Audacity.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med en billig pc-mikrofon er det nemt at optage podcasts, musik, lydbøger eller fortællerstemmer til videoer. Og bruger du lidt ekstra tid på at forbedre optagelserne, kan du hive dem op på professionelt niveau. Audacity er det perfekte program til opgaven: Det er gennemarbejdet, men nemt at bruge. Og gratis!

Audacity rydder godt op i lydbilledet, men der er flere andre ting, du kan gøre for at sikre, at du får den bedst mulige kvalitet. Sørg for, at lydstyrken for input er indstillet ved at højreklikke på højttaler-ikonet i højre side af Proceslinjen. Vælg Optagelsesen-heder > Mikrofon > Konfigurer, og følg instruktionen.

Det er også smart at bruge et pop-filter luftstøj, når du synger eller taler.

Egner sig til

Windows 10
Windows 8.1
Windows 8
Windows 7

Denne trin for trin guide er udført i Windows 10

1 Hent Audacity

Gå ind på siden www.audacityteam.org/download/windows, og vælg Audacity 2.1.2. Denne version indehol-der yderligere hjælpefiler. Download starter automatisk. Vælg dansk, men ignorer de links, der vises. Kør installationsprogrammet, og lad standardindstillingerne være, som de er. 

2 Kontrol af mikrofonen

Start Audacity, og kig i indstillingerne for mikrofon og højttaler i toppen. Sørg for, at de er indstillet, så du for eksempel ikke optager fra dit webkamera i stedet for din USB-mikrofon. I højre side finder du området ”Klik for at starte overvågning”. Input fra den valgte mikrofon vises som en grøn bjælke.

3 Første optagelse

Klik på den røde knap eller på tastaturknapperne Skift + R for at optage. Hold fast afstand til mikrofonen. Snubler du i et ord, så lav en pause, og gentag det. På den måde kan du nemt klippe fejl ud bagefter. Når du er færdig, klikker du på tilbage-pilen og “Afspil”. Brug hovedtelefoner til denne del af arbejdet.

4 Fjern støjen

Vælg en stille del af optagelsen ved at klikke og trække en flad del af lydbølgerne. Klik på Effekt > Støjreduktion. Klik så på Hent støjprofil og derefter tasterne Ctrl + A for at vælge optagelsen. Klik på Effekt > Støjreduktion igen. Brug skyderne til at justere. Klik ”OK”, når du er tilfreds.

5 Beskær til rette størrelse

Er der en pause i starten af din optagelse, som du vil fjerne, trækker du denne del op med musen og vælger ”delete”-tasten på tastaturet. Brug samme metode til at fjerne fejl og gentagelser. Vil du kun beholde en lille del, vælger du den og klikker på “Beskær lyd” ved siden af knappen ”Sæt ind”.

6 Juster niveauer

Har du bevæget dig væk fra mikrofonen, kan dele af lyden være højere end andre. Er det tilfældet, trykker du på tasterne Ctrl + A for at vælge alt. Klik dernæst på

Effekt > Udjævning. Prøv dig frem, og kontroller resultatet med knappen ”Forhåndsvis” (udjævning afhænger af din egen optagelse).

7 Nedre spidspunkter

Har du en del med særlig høj lyd, så tryk flere gange på tasterne Ctrl + 1 for at zoome ind og isolere de specifikke bølger, der forårsager det. Marker dem, og klik på Effekt > Forstærk. Reducer med nogle få decibel. Brug ”Forhåndsvis”-knappen for at tjekke lyden, inden du klikker på ”OK”. Tryk på tasterne Ctrl + T for at zoome ud.

8 Hent Spitfish

Hårde lyde er et kendt problem. Du kan reducere dem med et plugin, der hedder Spitfish. Hent det på www.digitalfishphones.com/main.php?

item=2&subItem=5. Udpak ZIP-filen til Programmer (x86) > Audacity > Plug-Ins. I Audacity klikker du på Fil > Eksportér lyd. Gem i WAV-format, og genstart derefter programmet.

9 Nedton hårde hvislelyde

Genåbn filen, vælg en indstilling til en kopi, hvis du fortryder dine ændringer.

Vælg nu Effekter > Tilføj/fjern plugins > Spitfish > Aktivér> OK. Tryk Ctrl + A, og klik på Effekt > Spitfish de-esser, og eksperimentér med indstil-lingerne for at nedtone hvislelyde. Indstillingerne, der kræves, afhænger af din egen optagelse.

10 Eksportér og gem

Tryk ”Fil > Eksportér lyd”, og vælg filtype. Vil du redigere igen senere eller bruge filen som soundtrack, så gem i WAV-format for at opnå høj kvalitet. Er filen færdig, så gem i MP3 eller WMA. Disse formater er komprimerede for at reducere filstørrelsen, og de understøttes af langt de fleste medieafspillere. 

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,