Big Data er samfundets skjulte reserver

Alt for mange data ligger bare og samler støv på en disk, og danske virksomheder skal blive meget bedre til at udnytte de skjulte værdier. Det var fokus på en konference for nylig i DI Digital, hvor man også opridsede de mere overordnede samfundslinjer i fremtidens databaserede samfund.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Henrik Malmgreen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ikke bare danske virksomheder, men virksomheder over hele verden opsamler data i rå mængder. Gigabyte, terabyte og petabyte gemmes, lagres og passes på, som var det guld. Og hvem ved – det er det måske også. For selv om adskillige undersøgelser har vist, at lagrede data efterfølgende kun anvendes i forbløffende ringe grad, når først de er blevet arkiveret, giver den omsiggribende digitalisering rig mulighed for optimering af såvel processer som forretningsmodeller.

For nylig satte DI Digital fokus på emnet gennem konferencen ”Join the Data-Driven (R)evolution – Unlocking the Business Potential of Big Data”, der fandt sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen. DI Digital er netop et spinoff af den hæderkronede organisation Dansk Industri, så egentlig kunne man vel næppe forestille sig noget mere passende sted til en konference om, hvordan Danmark gør Big Data til Big Business, og hvordan anvendelsen af data kan være med til at styrke dansk erhvervsliv.

Ministeropsang fra Christiansborg

Konferencen blev afviklet sammen med Innovation Centre Denmark, der er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. På konferencen deltog således også uddannelses- og forskningsminister Søren Pind samt udenrigsminister Anders Samuelsen. De kom begge med deres bud på, hvorledes danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner bedst kan udnytte mulighederne i Big Data og datadreven innovation.

bigdata02 På konferencen gav udenrigsminister Anders Samuelsen bud på, hvordan danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner bedst kan udnytte mulighederne i Big Data og datadreven innovation.

Således blev det understreget af de to ministre, at i en tid med stadig mere global konkurrence, bliver anvendelsen af data mere og mere essentiel. Specielt når det gælder det at kunne yde god kundeservice, for selv om det lyder som en kliché, er konkurrenten ikke mere end et museklik væk. Så er det lige meget, om man er en stor, global koncern eller en mindre webbutik – og fra ministerhold blev det understreget, at det er en disciplin, danske virksomheder skal blive meget bedre til.

Data er kilde til indsigt og velstand

Det handler om at gøre Danmark til et land, hvor befolkning, virksomheder og vidensinstitutioner med største naturlighed ser data som kilden til ny indsigt og fremtidig velstand. For at det kan lade sig gøre, er det helt essentielt, at danske virksomheder og forskningsinstitutioner har adgang til den nyeste viden om globale trends og muligheder inden for Big Data og datadreven innovation.

Konferencen bød både på en række spændende internationale keynote talere, blandt andre Daniel Yoo fra Samsung SDS, der talte om opsamling og brug af sundhedsdata, samt en række breakout sessions med fokus på blandt andet Fintech, Digital Health og Smart Manufacturing. Men også danske talere markerede deres standpunkt, nemlig André Rogaczewksi, der er direktør i Netcompany og Ole Kjeldsen, der er teknisk direktør i Microsoft Danmark.

bigdata04 Data skal kombineres med cloud-baserede løsninger samt ikke mindst systemer og løsninger med embedded intelligens, understregede teknisk direktør i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen.

Kom i gang – og det skal være nu

De gjorde sig begge til talsmænd for, at der i virkeligheden ikke er så meget at vente på. Det er bare med at komme i gang, for der venter masser af muligheder i at tage fat i de data, der allerede ér tilgængelige. Anvendelsen af Big Data er ikke blot et fjernt fremtidsscenarie – det er en virkelighed, der er her allerede nu. Således nævnede André Rogaczewksi et projekt hos Kammeradvokaten, som blandt andet går ud på at automatisere sagsbehandling og ikke mindst mindske sagsbehandlingstiden. Noget, der vil kunne finde anvendelse mange steder inden for den offentlige sektor.

”Der er sket et paradigmeskift. Tidligere programmerede vi en computer til at spille. Nu fodrer vi den bare med et spil, og så tænker den selv”, sagde André Rogaczewksi og nævnte som eksempel på moderne teknologier, at oprensning af store mængder adressedata ikke længere sker på baggrund af kodede regler, men på baggrund af mønstergenkendelse i de pågældende data. Det er altså bare med at komme i gang ud fra de forudsætninger, der er tilgængelige nu. Danmark har nemlig alle muligheder for at udvikle sig som ”Smart Nation2, som André Rogaczewksi udtrykte det.

bigdata05 Danmark har nemlig alle mulig-heder for at udvikle sig som ”Smart Nation2, sagde direktør i Netcompany André Rogaczewksi på konferencen.

Data skal parres med intelligens

Han understregede, at Danmark allerede har den digitale identitet, der er nødvendig for at komme videre, men Ole Kjeldsen fra Microsoft føjede til, at mængden af data i sig selv ikke er en mirakelkur. Data skal kombinere cloudbaserede løsninger samt ikke mindst systemer og løsninger med embedded intelligens. De kan og skal kunne tænke selv, ganske som André Rogaczewksi også understregede det.

”Set fra min stol i Microsoft er der ikke nogen tvivl om, at Danmark er det mest cloudparate land i hele verden. Og lad mig sige det så tydeligt, som det kan siges. Løsningerne er her allerede, og services er her allerede. Det er ikke en science fiction verden, vi skuer frem imod”, sagde Ole Kjeldsen og nævnte virksomheden Dinero, der i sin tid blev stiftet af iværksætteren Martin Thorborg.

Den er nu opkøbt af Visma, der er en af nordens førende udbyder af online it-systemer inden for økonomistyring, og som allerede har integreret kunstig intelligens i Dinero, der blandt andet kan estimere risikoen for at opleve dårlige betalere.

Big Data bliver samfundets fundament

Som eksempel på andre virksomheder, der har taget data og kunstig intelligens i brug til kundehåndtering og kundeservice, nævnte Ole Kjeldsen fastfoodkæden McDonald’s og elevatorproducenten Thyssen Krupp – og han kunne naturligvis heller ikke lade være med at nævne en løsning fra egne rækker, nemlig en Microsoft app, som kombineret med en intelligent brille kan hjælpe blinde med at identificere ikke blot, når de møder en forhindring, men også, hvilken type forhindring, der er tale om.

En koncern som Samsung beskæftiger sig som bekendt med meget andet end forbrugerelektronik, og for at vende tilbage til Daniel Yoo fra Samsung SDS fortalte han om, hvorledes opsamling af sundhedsdata kan være med til at ændre fremtiden for os alle. Ikke blot i form af spøg og skæmt som f.eks. de fitnessenheder, vi allerede benytter, men også i form af en såkaldt S-Patch enhed med bioprocessor, der blev vist som prototype på CES i Las Vegas sidste år.

bigdata03 Daniel Yoo fra Samsung SDS viste prototypen på en S-Patch, der vha. machine learning og Big Data vurderer risikoen i hverdagen og f.eks. varsler om risikoen for et hjertetilfælde, når du sidder bag rattet.

Det er starten på et helt økosystem af enheder, der ikke blot slår alarm, når vi bliver syge, men også passer på os forebyggende og via intelligent machine learning vil få enorm betydning for såvel vores sundhedssystem som deraf beslægtede økonomier, f.eks. i form af forsikringsselskaber.

Netcompany A/S

Senior Network Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S