Sennheiser klar med luksuriøse in-ears i HiFi-klassen

De nye Sennheiser IE 800 giver dig audiofil lyd, der kan tages med hvor som helst.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De nye IE 800 S løfter arven fra en moderne klassiker med forbedret akustik på både diskant og bas. Comply memory-skum i øreadapterne sikrer en overlegen komfort, mens et bredere udvalg af kabler lever op til kravene fra selv den mest kvalitetsbevidste audiofile lytter. IE 800 S er designet og håndfremstillet i Tyskland, og har et nyt diskret udseende med en moderne matsort finish.

De nye in-ear-hovedtelefoner giver en krystalklar hifi-lytteoplevelse, der kan nydes hvor som helst. Med en forbedret version af Sennheisers specialfremstillede Extra Wide Band (XWB)-drivere, redefinerer IE 800 S grundlaget for forvrængningsfri in-ear-performance.

Sennheisers egne 7 mm transducere leverer et naturtro og detaljeret lydbillede med fremragende diskant og en præcis og forbedret bas. Den nye model er udstyret med Sennheisers patenterede Dual Chamber Absorber (D2CA)-system, der neutraliserer den såkaldte ”maskeringseffekt”.

Det forekommer, når lydsvage dele af signalet overskygges af kraftigere og mere lavfrekvente lyde, der forekommer samtidigt. D2CA-systemet fjerner noget af energien fra de maskerende resonanser for at forebygge uønskede transienter og sikrer dermed, at selv de fineste nuancer af lyden bliver hørbare.

Forbedret udvalg af kabler

Udover standardkablet med et 3,5 mm jackstik til de nye IE 800 S, medfølger et 4,4 mm Pentaconn stereostik og et 2,5 mm balanceret stik, som gør det endnu lettere at få den allerbedste lyd fra dit audioudstyr.

IE 800 S kommer med et forbedret udvalg af kabler, som gør det endnu lettere at få den allerbedste lyd fra dit audioudstyr.

Moderne æstetik og god komfort

De nye IE 800 S er designet og håndfremstillet i Tyskland og har et nyt diskret design med en elegant, moderne matsort finish og ridsefast keramik i høj kvalitet. For at lette rengøring har hovedtelefonerne to beskyttelsespolstringer – en i øreadapteren og en i dysen.

IE 800 S er designet til at levere overlegen komfort takket være ergonomisk designede øreadaptere af viskoelastisk memory-skum fra Comply™, som findes i hvert par. Øreadapterne tilpasser sig til øregangen og skaber en personlig pasform med høj komfort og effektiv dæmpning af lyde udefra. Dette gør lytteren i stand til at opfatte hver detalje i musikken – selv i højlydte omgivelser. Da hovedtelefonerne er det transportable valg for den sande audiofile lytter, fås de nye IE 800 S med et nydesignet etui af kvalitetslæder for nem opbevaring på farten.

IE 800 S er tilgængelig fra oktober for 7.490 kroner.

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job