Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ViewSonic klar med 38" buet kæmpeskærm

ViewSonic VP3881 er en ny 38-tommers buet monitor rettet mod professionelle brugere og entusiaster, der har brug for masser af arbejdsplads og en nøjagtig farvegengivelse.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"ViewSonic VP3881 er skabt til at levere en enestående brugeroplevelse og nøjagtig farvegengivelse," fortæller Stefan Dahlqvist, Nordic Regional Manager for ViewSonic. Han fortsætter: "Den nye kurvede model styrker VP-produktserien yderligere og giver vores kunder et komplet udvalg af professionelle skærme at vælge imellem."

Det nye medlem af ViewSonics prisvindende VP-serie af professionelle monitorer anvender et kurvet 38-tommers SuperClear IPS-panel i 21:9-format og med en opløsning på hele 3 840 x 1 600 pixel. Med 99 procent dækning af sRGB-farveområdet og HDR10-understøttelse er brugerne sikret såvel livagtige som nøjagtige farver samt et højt dynamisk kontrastforhold.

Monitoren er professionelt kalibreret fra fabrikken for at sikre nøjagtig farvegengivelse, så snart den tages i brug. Den understøtter desuden yderligere hardwarebaseret kalibrering – en funktionalitet der er udviklet i samarbejde med X-Rite og er kompatibel med deres X-Rite i1 Display Pro- og i1 Pro 2-kalibreringsværktøjer. Dermed kan VP3881 kalibreres nøjagtigt til forskellige anvendelsesformål – f.eks. billedbehandling, videoredigering og anden produktion af visuelt indhold.

Med et rammeløst design på tre sider er VP3881 ekstra godt egnet til konfigurationer med flere skærme, hvor der stilles enorme arbejdsflader til rådighed. En fordel ved 21:9-formatet er at hele skærmbilledet kan udnyttes, når man ser eller arbejder med video i ægte cinemascope-format (2,35:1).

VP3881 har desuden indbyggede stereohøjttalere med afbalanceret lyd takket være Sonic Mode samt ViewSonics ViewSplit – softwarebaseret løsning til at inddele skærmbilledet i faste vinduer for at lette overblikket over projekter og flere samtidige opgaver.

Specifikationer for VP3881:

38-tommers 21:9 SuperClear IPS-panel
WQHD+ 3840 x 1600 opløsning
178 graders betragtningsvinkel
2300R krumning
HDR10-understøttelse
Nøjagtig farvegengivelse
Dækker 99 % af sRGB-farveområdet
Prækalibreret med en farvenøjagtighed på ∆E≤2
Hver monitor leveres med individuel kalibreringsrapport for farveområderne sRGB, EBU, SMPTE-C, Rec. 709 og DICOM-SIM
1,07 milliarder farver – 10 bit (8 bit+A-FRC)
14-bit 3D LUT (Look-Up Table)
Mulighed for yderligere hardwarebaseret kalibrering via kalibreringsværktøjer fra X-rite
Tilslutningsmuligheder:
DisplayPort 1.4 (HDR-Ready), 2 x HDMI 2.0, USB 3.1 Type-C, 3,5-mm minijack til hovedtelefoner og 4-ports USB-hub
HDCP 2.2-understøttelse
Indbyggede højttalere

VP3881 vil kunne købes på det danske marked i løbet af november måned. Den vejledende pris er 11.290 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere