NoFoss giver hjælp til grøn transport

Webplatformen Gas2move skifter navn til NoFoss og vil hjælpe kommuner, virksomheder og privatbilister med at bevare overblikket over udviklingen inden for grøn transport, nye køretøjer, infrastruktur og drivmidler.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Salget af elbiler har voldsomme vækstrater over det meste af Europa, og næsten dagligt er der nyheder om nye biler, busser og lastbiler, der kan køre på el, biogas, brint og metanol. Infrastruktur, batterier, motorer og brændselsceller udvikler sig i rivende hast.

”Det kan være en stor udfordring at følge med, hvis man er kommune, virksomhed eller privatbilist, der gerne vil køre grønt. Derfor lancerer vi webplatformen NoFoss.dk, der skal hjælpe markedet med at følge med i udviklingen og få en dybere indsigt i både aktuelle muligheder og perspektiver for en fossilfri fremtid,” fortæller Poul Erik Pedersen, der er medindehaver og videnspilot på NoFoss.dk

NoFoss er en videreudvikling af Gas2move, der siden 2013 har organiseret events og formidlet viden om anvendelse af biogas til transport, blandt andet som led i EU-projektet Biogas2020.

Kunder og leverandører finder sammen

Ligesom Gas2move vil NoFoss vil hjælpe kunder og leverandører med at mødes, både på webplatformen og ved events.

”Der er en kraftig vækst i antallet af virksomheder, der tilbyder grønne køretøjer, drivstoffer, infrastrukturløsninger, teknologier og services. I dette nye marked kan det være en udfordring for kunderne at få overblik over mulige leverandører, ligesom det kan være en stor opgave for leverandørerne at finde de rigtige kunder. Det vil vi gerne hjælpe med, blandt andet ved at opbygge en oversigt over leverandører inden både køretøjer, energiløsninger, infrastruktur, teknologi og service,” fortæller medindehaver og salgschef Kris Vetter.

NoFoss har organiseret både mindre og større events og messer inden for grøn transport, og det har givet rigtig gode erfaringer med at bringe leverandører og kunder sammen i nogle fagligt stærke sammenhænge. En aktivitet, der også kommer til at få stor betydning i fremtiden.

Sideløbende hermed tilbyder NoFoss også at hjælpe for eksempel kommuner med at få overblik over deres muligheder for at omstille til grøn transport, ikke mindst at etablere en dialog med potentielle leverandører og andre aktører, der kan hjælpe kommunerne videre i den grønne omstilling.

Se mere på https://nofoss.dk

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Er du vores næste IT-Specialist til Center for CNE-Operationer?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car