Gamle printere er dyre for virksomheden

En stor del af de danske små- og mellemstore virksomheder ligger inde med printere, der er ældre end fem år, og det kan betyde unødvendigt høje regninger.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke printeren, der står først i køen, når der skal skiftes it-udstyr i virksomheden.

En undersøgelse foretaget af Epson blandt 200 danske it-beslutningstagere i små- og mellemstore virksomheder viser, at 49 procent af virksomhederne har printere, der er ældre end fem år. Men selvom printerne virker, er det faktisk dyrt i længden ikke at skifte dem ud.

For der sker hele tiden forbedringer i teknologien og en ny printer vil være langt billigere i drift end en printer, der er over fem år gammel.

”Imens man godt vil investere i anden it for at skabe besparelser på længere sigt, så er printerområdet tilsyneladende en overset guldgrube, for der er sket meget inden for den teknologiske udvikling på printerområdet i løbet af de sidste fem år,” siger Johnny Frederiksen, business manager hos Epson og tilføjer:

”Man skal jo selvfølgelig ikke købe nye enheder, hvis de gamle stadig virker upåklageligt, men der er mange danske virksomheder, som stadig benytter sig af ældre maskiner med ikke-tidssvarende teknologier. Det kan betyde unødvendigt store regninger, både i forhold til vedligeholdelse og strømforbrug,” siger Johnny Frederiksen.

Blæk kan være den bedste løsning

Undersøgelse viser også at 68 procent af de adspurgte foretrækker laser fremfor blæk. Kun 12 procent ser blæk som den bedste teknologi. Men det bygger på misforståelser omkring de to teknologier, mener Johnny Frederiksen.

”Der er mange gode grunde til at vælge blækprintere: Omkostningsprisen er i høj grad lavere hos blæk-produkterne, ligesom blækprintere er langt hurtigere til at printe første side,” forklarer Johnny Frederiksen.

Johnny Frederiksen vurderer, at det blandt andet er oplevelser med nogle af de ældre generationer af blækprintere, som har givet blæk det dårlige ry.

”Printerindustrien har været voldsomt innovativ de seneste år. Særligt blækteknologien er modnet, og sammenlignet med ældre maskiner kan den rigtige blækprinter give en besparelse på op til 50% lavere omkostninger pr. side og udskriver op til dobbelt så meget til samme pris,” siger Johnny Frederiksen.

Også på strømforbruget er der en del at hente på blækprintere.

”En laserprinter skal først varmes op til høje temperaturer og bruger derfor overraskende meget strøm på at printe blot et par sider ud. En tilsvarende blækprinter skal ikke først varmes op og klarer det samme job ved et markant lavere strømforbrug. Det er noget, som både vil kunne mærkes på elregningen, men det vil også være med til at sænke jeres CO2-niveau,” siger Johnny Frederiksen.

Det er dog ikke et område, som it-beslutningstagere fokuserer på, når der skal købes nye printere. Ingen af de adspurgte valgte miljøhensyn og strømforbrug som et købskriterie.

”Moderne printere er langt mindre miljøbelastende end ældre. Blandt andet kan du i nyere blækprintere benytte blækposer, som lettere kan genbruges end patroner, og blækprintere afgiver heller ikke luftbårne partikler, som ikke er sundt at indånde,” siger Johnny Frederiksen.

Læses lige nu

    Styrelsen for Danmarks Fængsler

    IT-driftskonsulent med fokus på forretningsnære løsninger

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Systemforvalter til borger.dk

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Financial Accounting

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS