Test: Google Nest Hub: Et vindue til dit smarte hjem

Google Nest Hub tilfører en visuel dimension til det stemmestyrede Google Home univers. Det øger oplevelsen langt mere, end man skulle tro.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Googles digitale assistent er godt i gang med at invadere Danmark. Det vrimler med produkter, der understøtter den, og den er utrolig nem at bruge. Alligevel er vi ikke rigtig blevet helt hooked på den her på redaktionen. Men det kan Nest Hub meget vel ændre på.

Udvider oplevelsen

Den kan vel bedst beskrives som en Google Home-højttaler med en skærm (læs vores test af Google Home-højttalerne her), men det er alligevel ikke helt fyldestgørende. For netop det at skærmen er der, åbner for ekstra dimensioner i oplevelsen, som ikke bare er en forlængelse af højttalerens funktioner.

Først og fremmest visualiserer den assistentens svar på dine forespørgsler. Bed den tilføje noget til din indkøbliste, og du ser indkøbslisten, spørg hvordan vejret bliver, og vejrudsigten vises osv. Det i sig selv øger overblikket og overflødiggør opfølgende kommandoer.

https://www.instagram.com/p/Bx_5jT-Flq4/?utm_source=ig_web_copy_link

Har du overvågningskameraer eller en smart dørklokke tilsluttet, vil du ikke bare få at vide, at der er aktivitet i nærheden, men har også få mulighed for at se på skærmen, hvem der befinder sig foran. I det hele taget forbedrer den interaktionen med dit smarte hjem betydeligt. Udover at stemmestyre dine Home-kompatible enheder, kan du få adgang til dem alle ved at trækker ned i toppen af skærmen og styre dem herfra.

Nest Hub fungerer også som en fotoramme, der henter billeder fra din Google Foto-konto, og du kan foretage videoopkald via Google Duo.

Intelligent køkkenhjælp

Selvom den kan gøre nytte i de fleste rum, er der alligevel steder, hvor den giver mere mening end andre. Især i køkkenet er den ret genial at have stående.

Du kan sætte den op til flere forskellige timere, når der skal tages tid på madlavningen, overskueligt sat op ved siden af hinanden. Er du i tvivl om, hvordan man skærer et stykke lam ud, kan du bare spørge Nest Hub. Så finder den videoer, der viser, hvordan man gør.

Endnu smartere er dog måden, at den kan hjælpe dig med opskrifter. Spørg ”hvordan laver man æbletærte”, så finder den forskellige opskrifter på det, og når du har valgt den, du vil bruge, vises den i et overskueligt layout med ingredienserne i den ene side og fremgangsmåden i den anden, delt op i trin. Så snart et trin er gennemført, siger du bare ”næste trin” og så videre. Så kan du nemt følge opskriften med hænderne helt fri til madlavningen. Som køkkenradio fungerer den også fint. Der er adgang til stort set alle kanaler via TuneIn.

Clockradio på steroider

I soveværelset giver den også rigtig god mening. Du kan sætte vækkeur, og når du vågner, kan du få vejrudsigt, kalenderaftaler og trafikinfo læst op, efterfulgt af de seneste nyheder fra DR, Radio24syv m.m. Og selvom man selvfølgelig skal holde skærme ude af soveværelset, så er den altså også rigtig fin som et lille mini-tv, der kan stå på sengebordet og vise YouTube-videoer. Desværre er der ikke adgang til Netflix fra skærmen, selvom tjenesten understøttes i Google Home. Det er muligt at betjene indhold fra Netflix via Nest Hub, men kun så det ryger ud på en Chromecast.

Imponerende pris

Er partneren ikke lige med på videoer i sengen, så kan du koble hovedtelefonerne til Nest Hub via Bluetooth. Det gør du inde fra Google Home-appen. Her kan du også vælge at få sendt lyden ud i andre højttalere, der er tilkoblet systemet (det kan dog også gøres med en stemmekommando). Og det kan faktisk være en god ide, hvis det drejer sig om musik, for lyden i Nest Hub er ikke den bedste. Den er helt fin til stemmekontrol, radio og lidt YouTube-video, men musik fortjener bedre.

Billedkvaliteten fejler intet. Af en enhed til tusind kroner er det imponerede så flot en skærm, du får. Der er lyssensor indbygget, så den kan tilpasse lysstyrke og farvetoner til omgivelserne – helt ned til slukket tilstand i et mørkt soveværelse. Man kan finindstille på dette og meget andet fra Home-appen. Nest Hub er dog i sig selv ret simpel, hvad angår indstillinger. Der kan slukkes for mikrofonen, indstilles lydniveau og tilgås et par andre detaljer. Det er kun rart, at man har gjort betjeningen så enkel. Når stemmestyringen fungerer så godt, som den gør, savner man ikke noget.

Læses lige nu

    Annonce

    Vallensbæk Kommune

    NIS2-konsulent til Digital sikkerhed

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S