Nye Galaxy Note-mobiler fra Samsung - farvel til jackstikket

I går kunne Samsung præsentere seneste skud på stammen i Galaxy Note-serien. Note10 fås i to størrelser, kommer med forbedret S Pen og fire kameraer på bagsiden men uden analog lydudgang.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Engang var Note-mobilerne nogle af de største smartphones du kunne få. De virkede nærmest abnormt store sammenlignet med tidens typiske mobiler, der lå på omkring 4".

I dag er de store skærmen blevet standard. Note-mobilerne virker derfor ikke opsigtsvækkende i deres format, omend den største af de nye Note10+ er oppe i noget der nærmer som en minitablet med sin 6,8" skærm. Den ledsages af den lidt mindre Galaxy Note10 med 6,3" skærm.

I begge tilbage er der tale om en Dynamic AMOLED-skærm, i Wide Quad HD+ på Note10+ og i  Full HD+ på Note10, i 19:9-formatet og med Eye Comfort, der reducerer blåt lys uden at påvirke farvekvaliteten.

Smartere S Pen med bevægelsessensor

En forbedret S Pen med BLE (Bluetooth Low Energy) følger med de to mobiler. Den gør det muligt at styre præsentationer eller fjernbetjene kameraet.

Håndskrevne noter kan nu også konverteres til digital tekst for lettere redigering og deling. Tekster kan eksporteres til forskellige formater såsom Microsoft Word.

Ud over at tage noter direkte på en låst skærm eller skabe illustrationer, har S Pen til Galaxy Note10 og Note10+ en ny bevægelsessensor, der via S Pen Air-handlinger giver mulighed for at udføre kommandoer eller styre spil gennem bevægelser med pennen.

S Pen gør desuden video- og fotoredigering i telefonen nemmere. Video Editor og Adobe Rush er integreret med S Pen og gør telefonen til et sofistikeret og professionelt redigeringsværktøj.

Pennen har et helt nyt lithium-titanbatteri, hvor 6 minutters opladning (sker automatisk i telefonen) giver 10 timers batteritid i standby tilstand. Det betyder, at brugere ikke behøver at sætte S Pen tilbage i telefonen så ofte for at oplade.

Billeder og videoer i professionel klasse

Note10-mobilerne har tredobbelt kamera med ultravidvinkel, vidvinkel og teleobjektiv. Hertil kommet et helt nyt dybdekamera (DepthVision, VGA), som gør det muligt at skyde med bokeh-effekt (dybdeskarphed) og lave sine egne 3D-gengivelser ved hjælp af appen 3D Scanner. Dybdekameraet har endda Time-Of-Flight-funktionalitet, så det kan måle afstand og dimensioner, for eksempel for at se, om et møbel passer ind i hjemmet.

Både bagsidens kamera og det 10 MP skarpe frontkamera har en ny "Night Mode", så man kan tage billeder i høj kvalitet under dårlige lysforhold.

En ny Audio Zoom-funktion giver samtidig større nærvær i lyden, når man filmer video.

Kæmpe batteri

Det kraftfulde batteri på henholdsvis 4.300 mAh for Note10+ og 3.5000 for Note10 holder længere, fordi telefonen med tiden automatisk lærer brugeren at kende og dermed kan spare strøm ved at slukke for ubrugte funktioner. 30 minutters opladning er nok til, at Galaxy Note10+ kan holde strøm en hel dag,og med trådløs batterideling kan brugerne også oplade andre Galaxy-telefoner og enheder som Buds, Watch og andre QI-baserede enheder.

Begge modeller er også udstyret med WIFI6, hvilket giver mere stabil modtagelse og op til 20 procent hurtigere forbindelse i miljøer med flere konkurrerende WiFi-netværk, hvilket giver mindre forsinkelse og en bedre oplevelse ved surf, streaming og spil.

Gør mobilen til pc

For Galaxy Note10 og Note10+ er Samsung DeX blevet forbedret yderligere. Med en USB-adapter kan brugerne nemt forbinde deres Galaxy Note10 til PC eller MAC og kan arbejde med mobil og computer parallelt på den samme skærm. Brugeren kan således bruge både mobilapps og computerprogrammer og let flytte filer mellem computer og mobil.

Galaxy Note10 og Note10+ har en stor intern hukommelse, er vand- og støvtæt i henhold til IP68 og er lydoptimeret af AKG, men uden analog jackindgang. Lydforbindelse sker via USB C eller trådløst.

Samsung Knox sikkerhedsplatform beskytter enhedens indhold sammen med skærmens fingeraftrykslæsere og ansigtsgenkendelse.

Begge mobiler sættes til salg den 23. august og kommer i farverne Aura Glow og Aura Black med en anbefalet pris på 7.499 DKK for Galaxy Note10, 8.499 DKK for Galaxy Note10+ (256 GB) og 9.399 DKK for Galaxy Note10+ (512 GB).

Læses lige nu

    Økonomistyrelsen

    IT-arkitekt med fokus på integrationer

    Københavnsområdet

    Banedanmark

    Projektleder til IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT Sikkerhedsarkitekt i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect