Microsoft Surface Laptop 2: Let og lækker, men lige lovlig strømlinet

Microsoft har forfinet sit bud på en Windows-bærbar. Det er der kommet en utrolig lækker, men også temmelig pebret og måske lidt for simpel maskine ud af.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Surface-serien griber om sig. Først var det 2-i-1’ere, siden desktops og med Surface Laptop også traditionelle bærbare. Vi er nået til nummer to i sidstnævnte serie, og som sin forgænger sørger den for at skabe en simpel og stilren ramme om din Windows-oplevelse.

Stilren og simpel

Det er en bemærkelsesværdig enkel maskine. En helt flad skærm klappes op over et stramt opsat tastatur, som med sine firkantede sorte taster giver et roligt afmålt look, elegant understøttet af en helt sort touchpad placeret præcis på midten derunder.

En stofoverflade i stil med den vi kender fra de aftagelige tastaturer til Surface Pro bløder lidt op og giver et imødekommende, moderne look.

Siderne er ligeså simple. Microsoft har virkelig skåret ind til benet med blot en enkelt fuldstørrelse USB 3.0-port, Mini DisplayPort og minijack til hovedtelefoner. I den anden side er en Surface Connect-port, der fungerer både til opladning, tilslutning af Surface Dial og udvidelse med flere porte via en hub.

Det er ret skrabet, men givetvis tilstrækkeligt, hvis man primært bruger den som arbejdscomputer til rejsen. Men hvorfor man så ikke i det mindste har anvendt den nyeste USB-standard, er svært at forsvare. En enkelt USB C-port havde også klædt den, og HDMI havde bestemt heller ikke været af vejen. Om du kan leve med de få indgange vil således være ret afgørende for, om Surface Laptop er en maskine for dig.

Høj hardwarekvalitet

Enkelheden gør dog også noget godt. Den giver en mere fokuseret oplevelse, hvor det du har at gøre med, hvor skrabet det end måtte være, er helt gennemført.

Kvaliteten af tastatur og touch-pad er fremragende. Ingen irritationsmomenter i form af blævrede taster og sløv respons. Mellemrum og vandring på tasterne er ideel, og du får et bekræftende klik fra touchpad’en ved hvert et tryk.

Skærmen står ligeledes enormt flot med gode farver og betragtningsvinkler samt dyb kontrast. Lysstyrken kunne dog være bedre, og der er ikke gjort noget for at skærme den mod genskin. Den har desuden det lidt besynderlige 3:2-format, som er blevet kendetegnede for Surface-enheder.

Middelmådig ydelse

Vi testede en konfiguration med Core i5-processor og 8 GB ram. Ydelsen var på det jævne. Det er ikke en maskine, der klarer hvad som helst, men alt hvad der hedder almindeligt Office-arbejde, webopgaver og lignende, får du ingen problemer med.

Den kører med Intels integrerede grafikløsning. Den er ganske fin til moderat billedredigering, spil og videoafspilning, men den rækker ikke til krævende grafisk arbejde.

Der er 256 GB ssd-lager indbygget. Du kan få den med Core i7 samt den dobbelte ram og lagerkapacitet, men for hver opgradering er omkostningerne betragtelige, så det er værd at overveje, hvad du reelt får brug for.

Batterilevetiden er rigtig fornuftig. Den klarer snildt en hel dag uden at skulle lades op.

Smidig oplevelse

Surface Laptop 2 er skabt til at levere den ideelle Windows-oplevelse. Det er ikke helt urimeligt at sammenligne den med MacBook, hvor det på samme vis er én udviklers vision, der former produktet fra software til hardware.

Login foregår helt smidigt, og nærmest uden du bemærker det via ansigtsgenkendelse, og der er mulighed for at synkronisere maskinen tæt med din iPhone eller Android-mobil. Ja ja, det kan du også med mange andre Windows-maskiner, men det hele føles faktisk mere glat på Surface 2, måske fordi Microsoft har fravalgt en række muligheder, så oplevelsen bliver mere enkel og fokuseret.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI/Data Engineer

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S