Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Polk Assist: Stemmestyret højttaler med Hi-Fi-ambitioner

Polk Assistant er en smart højttaler, der først og fremmest har fokus på lydkvaliteten.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Polk er ikke det største brand på denne side af Atlanten, men i USA er det et ret veletableret højttalermærke i den lidt højere ende af hi-fi-markedet. Med Assist har det således været intentionen at lave en smart-højttaler med særlig fokus på lydkvalitet.

Den har nogenlunde, hvad man kan forlange af en moderne trådløs højttaler. Der er ikke bare Wi-Fi, men også Bluetooth, og så er der indbygget Chromecast, så du kan sende lyd direkte fra mobilens streaming-apps over i højttaleren.

Ikke alt kan stemmestyres

Stemmestyring får du i form af Google Assistent og således også integration med alverdens andre produkter til det smarte hjem. Opkoblingen sker utrolig nemt. Det skal vi ikke takke Polk for, men de snedige programmører hos Google.

Når højttaleren er koblet på din Google Home-konto, kan den fungere i multirumssetup med andre højttalere i hjemmet. Polk har ikke sin egen app til dette, hvilket så vidt er fint, hvis du som de fleste bruger Spotify som din musiktjeneste eller alternativt Google Music YouTube Premium eller Deezer. Radio kan du få via TuneIn.

Er du blandt de få Tidal-brugere eller iPhone-bruger med Apple Music, kan du ikke tilgå musikken via Google Home, men du kan godt streame fra dine tjenester via Chromecast.

Imponerende lyd

Der er knapper til de vigtigste funktioner på toppen af højttaleren, som er skabt i et nydeligt afrundet design med stof omkring. Lyden er forrygende. Det er nok den bedst lydende smart-højttaler, vi har hørt, i hvert fald i denne størrelseskategori.

Der er en klarhed og detaljerigdom, som hverken Sonos One eller andre oplagte konkurrenter i prisklassen matcher. Det endda uden, at man må give køb på en dejlig varm, men også fint veldefineret bas. Det er simpelthen bare et sindssygt homogent lydbillede, den leverer.

Det ”hi-fi”-prædikat, som producenten fisker efter, fortjener den til fulde. Også mikrofonerne er rigtig glimrende. De fanger fint dine stemmekommandoer, også når musikken spiller.

Polk Assist er således ikke den mest featurerige smart-højttaler, men er det lydkvaliteten, du prioriterer, er den svær at komme udenom.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere