Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hands on: Her er vores første indtryk af Samsung Galaxy S21 Ultra

Vi har haft Samsungs nye topmobil i hænderne og bringer her vores umiddelbare indtryk.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den nye topmobil er på mange måder en forlængelse af sidste års Galaxy S20 Ultra, men dér er faktisk sket en del. Det ser man allerede ved et hurtigt øjekast. Designet har fået en overhaling, først og fremmest i form af en ny finish og et kameramodul, der glider i et med mobilens kanter.

Og det giver altså en mere formfuldendt mobil, som trods det store kamera på bagsiden, virker harmonisk i sit udtryk. Den matte bagside, især i den sorte farve, giver mobilen et mere stilfuldt og modent look end de skinnende bagsider vi har set tidligere, og så er den samtidig mindre modtagelig for fedtfingre.

Lovende kamerafunktioner

Det er begrænset hvor meget vi har nået at rode med mobilens funktioner. Nogle af de nye fotomuligheder har vi dog kastet et hurtigt blik på. Zoom Lock kommer som en velkommen førstehjælp til de zoom-gale brugere, der vil helt i ud i den yderste rækkevidde. For der skal altså en ualmindelig sikker hånd til at holde objektet i fokus når du er oppe på 100 x zoom, og det er netop hvad den hjælper med.

Directors View virker som et rigtig interessant værktøj og noget vi glæder os til at kigge videre på. At man kan skifte mellem de fire objektiver og se hvad de alle filmer i realtid, åbner op for en ny tilgang til videooptagelser, som der kan være store perspektiver i.

Den opgraderede Single Take-funktion ser også ret brugbar ud. Vi er generelt ret begejstrede for konceptet, da man uden noget besvær får nogle interessante resultater at vælge imellem, som kan være fine til sociale medier og lignende.

Vi har endnu ikke haft mulighed for at benchmarke ydelse, teste batteri, lyd og alt det andet. Det gør vi i løbet af den næste uge. Hold øje med hjemmesiden her for en  stor test af Galaxy S21 Ultra.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere