Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung klar med sejlivet smartphone til hårde miljøer

Den nye Galaxy XCover 5 har et design og en række funktioner, der gør den egnet til arbejde under barske forhold.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En fiks og moderigtig mobil med glas på forside og bagside er ikke egnet til alle arbejdsforhold. Visse typer arbejde kræver en smartphone, der kan tåle noget mere.

Sådan en leverer Samsung nu med Galaxy XCover 5.

Bygget til hårde forhold

Den nye mobil er udviklet til hvad man vil kalde godt gammeldags manuelt arbejde, i felten, på byggepladsen eller fabrikken.

Med forbedret stødabsorbering kan Galaxy XCover 5 modstå mere end tidligere modeller i serien.

Telefonen er IP68-klassificeret, hvilket betyder, at den kan nedsænkes i 1 meter dybt ferskvand i 30 minutter. Den er også fuldstændig beskyttet mod støv.

Samsung Galaxy XCover 5. Samsung Galaxy XCover 5.

Glove Touch-funktionen øger trykfølsomheden og gør det muligt at betjene mobilen med handsker på.

Beskyttet i alle lag

Sikkerhedsplatformen Samsung Knox giver end-to-end-beskyttelse, så hvert lag af telefonen er beskyttet, lige fra chippen til dine apps. Fortrolige forretningsoplysninger sikres i realtid og mobilen reagerer forebyggende på malware og eksterne trusler.

Galaxy XCover 5 er også blevet forbedret med unikke partneraktiverede mobilitetsløsninger til brug i en række scenarier, herunder muligheden for at integrere walkie talkie-funktionen i Microsoft Teams. Push-to-talk-funktionen giver brugerne mulighed for at holde kontakten med hvem som helst hele dagen med et enkelt tryk. Der er også mulighed for at konfigurere, hvilke apps der kan startes med XCover Key - en skræddersyet funktion, der giver adgang til dine mest anvendte apps såsom nødopkald, kreditkort eller andre applikationer med et enkelt tryk.

Højere ydeevne

Galaxy XCover 5 er udstyret med en Exynos850-processor, 4 GB RAM og op til 64 GB internt lager. Det udskiftelige 3.000 mAh batteri understøtter hurtig opladning via USB og POGO-pin.

Bagpå har mobilen et 16MP (F1.8) kamera med Live Focus-funktion, der gør motivet på dit billede skarpere. Frontkameraet er 5MP (F2.2) og velegnet til videokald. Galaxy XCover 5 understøtter også Samsung Knox Capture, en sikker scanningsfunktion direkte i telefonen.

Galaxy XCover 5 er tilgængelig i løbet af uge 10 hos udvalgte forhandlere.







Samsung Galaxy XCover 5 specifikationer




























































Størrelse 147 x 71.6 x 9.2mm
Skærm 5.3” HD+ TFT (Fuld skærm)
AP Exynos850 (Nacho) (Octa 2.0GHz)
Hukommelse 4+64GB
Kamera (Bag) 16M AF (F1.8)(Front) 5M FF (F2.2)
Batteri 3000mAh (Udskifteligt)(15W opladning) -> 15W Hurtig opladning understøttet
OS Android 11
SIM Dual SIM eller Single SIM** Typen af SIM-support varierer afhængigt af marked.
NFC NFC (EMV L1)
Robusthed IP68, 1,5m faldStandardiseret i henhold til MIL-STD810H
Sensorer Accelerometer, Nærhed, Geomagnetisk,Lys, Gyro
Pogo Pin Kun til opladning
Biometrisk sikkerhed Ansigtsgenkendelse
Genvejstaster En programmerbar knap




IT-JOB

Optum Computational Engineering ApS

SW developer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Testmanager med agilt mindset
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere