Sonos lancerer bærbar Bluetooth-højttaler med adgang til hele systemet

Den lille Roam har adgang til hele Sonos-universet uanset hvor du er og finder selv ud af at skifte mellem Wi-Fi og Bluetooth.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sonos har faktisk allerede en Bluetooth-højttaler i sortimentet, men den bastante Move er ikke så oplagt at tage med på farten.

Det er Roam til gengæld. Den nye højttaler vejer ikke mere end 430 gram og kan være i en selv en lille taske uden problemer.

Der er batteri til ti timers musik og Bluetooth-forbindelse, så Roam kan kobles direkte på mobilen, når du er ude.

Med en IP67-certificering skal den være beskyttet mod støv og vandtæt ned til 1 meter i 30 minutter.

Skifter selv forbindelse

Som enhver anden Sonos-højttaler er der også Wi-Fi-forbindelse, og højttaleren finder selv ud af at skifte til hjemmets netværk, når det er inden for rækkevidde (ligesom den også selv skifter til Bluetooth, når Wi-Fi ikke tilgængelig).

Uanset om du er koblet på den ene eller den anden forbindelse kan du tilgå Sonos' store streaming-univers. En feature som ikke er tilgængelig på den større Move, der kun fungerer som en simpel Bluetooth-højttaler, når der ikke er Wi-Fi.

Med et enkelt tryk på en knap kobler Roam sig på hjemmets nærmeste Sonos-højttaler, når du er på Wi-Fi. Den kan desuden indgå i hjemmets netværk af højttalere på lige fod med alle andre.

Der er også automatisk TruePlay, som kan tilpasse lyden efter omgivelserne, når du flytter højttaleren til en ny placering. Tager du den med udenfor vil den indstille lyden optimalt efter dette. Den skal ifølge Sonos spille lige godt hvad enten man anbringer den vertikalt og horisontalt. To Klasse H forstærkere perfekt tunet til de små drivere, skal være i stand til at drive stor lyd ud af den lille højttaler.

Trådløs opladning

Opladning sker med USB C eller trådløst. Roam understøtter Qi-opladning og kan derfor lades med enhver kompatible oplader. En særlig Sonos-oplader med magneter, som gør det nemt at placere Roam på den, vil også blive tilgængelig. Den kommer til at koster et par hundrede kroner.

Roam kommer til salg d. 20. april med en pris på 1.399 kroner. Den vil kunne fås i sort og hvid.

https://www.altomdata.dk/5-ting-du-skal-vide-om-sonos-roam/

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse