Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Eldreven varebil med fin rækkevidde - Renault er klar med ny Kangoo Van

Anden generation af Renaults elektriske varebil er nu klar. Kangoo E-Tech Electric har større batteri og længere rækkevidde end forgængeren.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Renault har siddet tungt på markedet for små eldrevne varebiler. Siden lanceringen af Renault Kangoo ZE i 2011 har Renault leveret mere end 70.000 eksemplarer af den elektriske varevogn.

Nu er det tid til 2. generation. Ganske som de øvrige elektrificerede biler fra Renault er betegnelsen nu E-Tech Electric. En titel son skal repræsenterer et stort fremskridt.

Større batteri, samme varekapacitet

Hvor den nuværende Renault ZE har et batteri på 33 kWh, og en rækkevidde på 230 kilometer, ligger der et 45 kWh batteri i den nye Kangoo Van. Rækkevidden er dermed udvidet til 300 kilometer. Det større batteri, der ligger fladt under gulvet, ændrer ikke på varerummets størrelse eller funktionalitet.

Den nye Kangoo Van har 90 kW motor, eller hvad der svarer til omtrent 122 hk, og leverer et moment på 245 Nm. Der kan vælges mellem tre forskellige niveauer af regenerativ bremsning. Den første er begrænset regenerativ bremsning, der passer til motorvejskørsel. Den anden svarer til det man oplever i en almindelig benzin- eller dieselbil, mens det 3. niveau især er godt, når man kører i køkørsel eller i bjerge, hvor den fungerer som motorbremse.

Op til 80 kW-opladning

Der er tre forskellige opladningsmuligheder. Op til 11 kW på en trefaset chameleon oplader, 22 kW ved en AC chameleon-lader og 80 kW ved en DC-hurtigoplader. Med lynopladning får man 170 kilometers rækkevidde på 30 minutter.

Med 22 kW AC og 80 kW DC-ladning er batteriet udstyret med vandkøling. Kangoo Van er desuden udstyret med en varmepumpe for effektiv op-og nedkøling af kabinen.

Udover at være 100 % elektrisk er det ikke til at se eller mærke forskel på el og benzin/dieseludgaven af Renault Kangoo Van.

Den kommer med Open Sesame by Renault som tilbyder bred døråbning med 1.45 meter, og den har samme varerumsstørrelse som benzin- og diesel-modellerne. Det vil sige op til 3.9 m3 i varerummet, 600 kilos nyttelast og 1500 kilo på krogen.

Masser af udstyr

Udstyrsmæssigt får man easy link multimediesystemet med 8 tommer skærm, hands free card, automatisk parkeringsbremse, 60 liters opbevaringsrum foran i kabinen, og den seneste version af det aktive sikkerhedssystem ADAS, inklusiv adaptiv fartpilot.

Man kan tilgå bilen på en Renault-app, hvor man kan tjekke batteristatus, styre opladning, planlægge ruter og meget andet.

Salget af Renault Kangoo E-Tech Electric begynder i foråret 2022. Priserne er endnu ikke annonceret.

https://www.altomdata.dk/volkswagen-klar-med-sin-hidtil-vildeste-elbil-i-id-serien-her-er-id-5-e-suv-coupe/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis