Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Gratis app: Peg med fingeren, selvom du står et helt andet sted

Den nye danske app, ShowMe assist, gør det muligt at pege og forklare med hænderne, uden vi er i sammen lokale.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis man f.eks. skal forklare sin mor hvordan man skifter en sikring på el-tavlen når lyset er gået, eller justere varmeanlægget, så er der næsten ikke anden udvej end at starte bilen og køre hen hvor hun bor. Nu kan køreturen - og i disse der den fysiske kontakt - undgås hvis man bruger ShowMe Technologies nye mobiltelefon app - ShowMe assist - til at hjælpe med at løse opgaven.

Et eksempel: Din mor har brug for hjælp og ringer dig op via app'en (i stil med FaceTime og Skype).

Hun retter kameraet mod el-tavlen, som du nu kan se. Du tager din hånd om bag ved din telefon og peger. Din hånd bliver frilagt og lagt oven i billedet og sendt tilbage til din mor, som nu kan se hvilken sikring og hvordan hun skifter den, så hun kan få lys igen. Præcis som hvis du og din mor stod ved siden af hinanden.

Enkel og ligetil idé

Ingeniøren Steen Svendstorp Iversen kom på ideen, en dag han skulle løse en teknisk svær opgave med at forbinde to video-projektorer med hinanden. Der var mange ledninger og komponenter i spil og han havde brug for hjælp fra fabrikken i Belgien.

"Men de kunne ikke sådan lige sende en tekniker til Danmark for at hjælpe mig, så han kunne kigge med og udpege for mig de komponenter, der opførte sig mistænkeligt," fortæller Steen Svendstorp.

"Vi forsøgte med en videoforbindelse via mobiltelefonen, men teknikeren i Belgien kunne jo ikke pege på installationen, der hvor jeg var. Derfor tænkte jeg, at hvis nu hans hånd, når den kom ind foran kameraet på hans telefon med min videooptagelse, blev fritlagt og sendt tilbage til mig, så kunne han pege på de komponenter, der skulle inspiceres nærmere og anvise med hænderne hvad jeg skulle prøve af".

Idéen var født, men den tekniske løsning var langt fra så enkel.

Efter mange forsøg gennem lang tid har den lille start-up virksomhed, med støtte fra Innovationsfonden og Alexandra Instituttet, i dag fundet frem til en løsning, der baserer sig på Machine Learning.

"Vi har udviklet software, der genkender og fritlægger hånden fra baggrunden, når den optages på kameraet og det er uanset baggrunden. Den fritlagte hånd lægges sammen med det video-feed, eller stillfoto, som den der skal hjælpes kigger på. Så egentlig er der tale om Mixed Reality" forklarer software specialist Thomas Rued.

Idéen er så nyskabende, at ShowMe Technologies har opnået patent på idéen, som i en videre udvikling kan anvendes i "smartglasses" fra f.eks. Google og Microsoft. Og VR løsninger fra f.eks. HTC, Facebook og kommende Apple produkter.

Til både privat og erhverv

"Målsætningen har hele den være at lave en app til download fra App Store, som er enkel at bruge og tilgængelig for alle, både private og erhverv. Det er jo helt oplagt at f.eks. håndværkere, mekanikere, teknikere, ansatte på fabrikker osv. kan spare både tid, penge og mindske smitterisikoen når et praktisk problem skal løses ved blot at ringe hinanden op, frem for at den ene person skal køre derhen hvor problemet er.

Integrated Gas Technologies er en af de virksomheder, der allerede har taget den ny teknologi i brug:
"ShowMe er et oplagt værktøj for os at bruge når vi skal instruere vores kunder med tekniske løsninger. Og det er uanset hvor i verden de befinder sig. Det betyder at vi nu kan levere en langt hurtigere og sikre service end tidligere hvor det foregik via en telefonsamtale eller almindelig videoforbindelse" fortæller Tom Lundquist.

"De mange millioner der verden over arbejder eller studerer hjemmefra, kan også få brug for at forklare noget til en kollega, lærer eller elev med mere end blot ord. Og så er der jo alle de problemer som sundheds- og ældresektoren slås med lige nu, hvor der er behov for at holde afstand," siger Steen Svendstorp.

At appen lanceres og kan downloades gratis for private og personale fra sundheds- og ældresektoren netop nu, er en beslutning der er taget for at hjælpe den højst usædvanlige situation corona pandemien har sat os alle i med restriktioner for fysisk kontakt. Appen er indtil videre kun tilgængelig på iOS. Du kan hente ShowMe assist her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere