PC-kølere [STORTEST]: Væk med varmen - op med farten

Pc-byggere, se her: Hvad enten du vil have et væskekølingssystem af AIO-typen eller en stor metalkøleplade, der blæser varme væk fra processoren, så skal du nærstudere denne test.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er afgørende at anskaffe en af de bedste cpu-kølere, hvis du har bygget en pc med en processor og en strømforsyning i den dyre ende. Med al den kraft bliver din pc varm, og du bør derfor sikre dig, at du har en ordentlig cpu-køler til at sørge for, at processoren kører køligt og effektivt.

Man kan vælge mellem to former for cpu-kølere. Den første er en luftkøler med en stor metalkøleplade, der blæser varme væk fra processoren. Den anden er et væskekølingssystem, som ofte bliver kaldt “all-in-one” eller AIO.

Valget afhænger af, hvad du er tryg ved, og hvad du har lyst og råd til. Her tester vi en række løsninger – nogle fra hver sin ”lejr”. Der er tale om udbredte og velafprøvede kølere.

Værd at vide før du vælger køler

Det er med pc-kølere som med de fleste computerkomponenter: Valget afhænger af adskillige kriterier, herunder krav til ydelse, kabinetkompatibilitet, økonomiske begrænsninger og æstetik.

For at finde de bedste cpu-kølere til dig har vi testet alle kølernes ydelse ved hjælp af Prime95 og en blanding af moderne pc-spil med henblik på omfattende stresstest. Vores valg blev truffet ud fra varmeydelse, støj, pris og generel funktionalitet.

Hvis du vakler mellem en luftkøler og en væskekøler, må valget bero på din pengepung og kompatibilitet. Vi vil aldrig anbefale en standardkøler til nogen pc-gamer, og derfor bør de sparsommelige overveje en billig luftkøler, som de selv installerer. Hvis du har lidt mere at rutte med, kan væskekølere tilbyde langt mere – fra avanceret RGB-lys til intelligent softwarestyring.

Nogle af jer tøver muligvis med at have væske flydende i nærheden af de kostbare komponenter, men vær forvisset om, at alle de kølere, vi anbefaler i denne test, er omfattet af fremragende garantier, som dækker dig i tilfælde af producentfejl.

Hvis en god luftkøler eller AIO ikke er energisk nok til at nå de clockhastigheder, du gerne vil have, bliver det næste skridt en komplet, skræddersyet løkke med større kølere, der kan fjerne mere varme fra systemet. Men til de fleste mainstream-platforme vil noget mere beskedent være alt rigeligt.

Læs testene på de næste sider ...

CoolerMaster Hyper 212 EVO [TEST]: Billig luftkøler med erfaring

Brillerer efter mere end 10 år på markedet

Cooler Masters prisbillige Hyper 212-cpu-køler har eksisteret i over 10 år. Med den erfaring i bagagen kan det ikke overraske, at den nyere Hyper 212 Evo er blevet et populært valg.

Den seneste opdatering af Hyper 212 Evo står i cirka 240 kr. og rummer fire varmerør med direkte kontakt, en forbedret aluminiumkøleplade og en ventilator på 120 mm.

Med hver cpu-køler førlger der en højtydende PWM-ventilator (pulsbreddemodulation) med antivibrations-gummipuder og et sæt klikbeslag. Hertil kommer, at man med et ekstra sæt beslag og puder har mulighed for at forbedre ydelsen ved at installere en ekstra ventilator.

Under vores testarbejde konstaterede vi, at Hyper 212 Evo reducerede cpu-temperaturer med op til 20 grader i sammenligning med standardkøler-løsninger. En anden ekstra fordel består i, at selve køleren ikke er ret meget større end en standardenhed, og det betyder, at den ikke kommer i vejen for større ram-moduler.

Corsair H60 (2018) [TEST]: AIO-køling til luftkølerpris

Vækker opsigt og har fremragemde ydelse

Corsair var en af de første hardwareproducenter, der markedsførte AIO-væskekølere. Man kan få H115i Platinum i sort eller markant hvid med et sæt af indstillelige RGB-LED ventilatorer og en cpu-blok.

Ikke blot vækker den opsigt i enhver maskine; den har også fremragende software og en glimrende ydelse. Corsair understøtter alle eksisterende desktop-cpu-sokler fra AMD og Intel, herunder Threadripper, og Corsairs iCUE-software styrer RGB-lyseffekterne, ventilatorhastighederne, firmwareopdateringer og skræddersyning.
Et stort ventilator-køleområde på 280 mm kræver ordentlig luftstrøm, og Corsair leverer et par ML140 PRO RGB LED-ventilatorer til den opgave.

De bruger et 4-pin-stik til lysstyring, men stikkene er ret specielle og passer ikke ret godt til de normale RGB-4-pin-kabler, man finder på mange bundkort og på andre kølere. Det ser ud til, at Corsair prøver at opfordre os til at bruge firmaets eget udvalg af enheder til lysstyring og ventilatorkontrol.

CoolerMaster MA410M [TEST]: Luftkøler med RGB-lys

God køler, som tilmed er smukt oplyst

CoolerMaster har altid fået vores varmeste anbefaling, når det gælder en billig køler, man selv monterer. Den berømte Hyper 212 koster helt ned under 250 kr., og den har leveret over 25 procent bedre ydelse end indbyggede køleløsninger.

Firmaet har også lanceret glimrende væskekølere i årenes løb, men det var første med den nye MasterAir-serie, at man begyndte at true selv de bedste kølere. MasterAir MA410M er et glimrende valg. Ikke blot leverer den god køling; den er også smukt oplyst. Der sidder en varmesensor i monteringsbasen af aluminium lige over varmerørene, og den giver temperatur-feedback til RGB-lysstyringen.

Hvis man kun ønsker luftkøling med høj ydelse, er det næsten umuligt at slå Noctuas NH-D15S – se foregående side. Men hvis man kan acceptere en anelse ringere ydelse, er MA410M et virkelig godt valg. Og CoolerMasters køler har en moderne sort fremtoning med indstilleligt RGB-lys.

Evga CLC 240 [TEST]: Væskekøler til rimelig pris

Der er mange gode væskekølere i dag. Evga CLC 240 er i den kategori.

En ypperlig repræsentant for mellemklassen

Evgas nyeste CLC-væskekølere er vores favorit i mellemklassen på grund af deres fremragende ydelse i forhold til prisen. En CLC 240 mm leverer en ydelse, der svarer til de nyeste kølere fra Corsair og NZXT, men den koster en brøkdel, og det er meget lidt, man går glip af. De indbyggede ventilatorer kan støje meget ved fuld hastighed, men vi har erfaret, at køleren virker fint, uden at man behøver at nå op på de niveauer.

Med Evgas Flow Control-software har man mulighed for at styre både ventilator- og pumpeværdier på baggrund af cpu-varmebelastning, og man kan indstille RGB-lysprofiler for Evga-pumpelogoet. Til gengæld mangler pumpeenheden en RGB-header.

Man får altså ikke den fancy indstillelige RGB-belysning, man ser andre steder, men Evga CLC har den samme rørtype og et enkelt RGB-lys på pumpen, og det kan man styre via softwaren. Hvis man ikke går op i udseendet, kan Evgas CLC 240 tilbyde exceptionel ydelse uden mange kompromiser.

Noctua NH-D15 [TEST]: Den bedste luftkøler

Tjek den her, hvis du ikke har mod på væske

Noctuas flagskib, NH-D15, er nok en af de dyreste luftkølere, vi har testet, men den er også vores førstevalg i denne test.NH-D15 bygger på firmaets prisvindende D14, og den yder lige så godt som en håndfuld AIO-væskekølere og slår endda nogle af dem, både når det gælder ydel-se og støjniveau.

Køleren har en dobbelt køleplade og omfatter to ventilatorer på 140 mm. NH-D15 rager 16,25 cm op over cpu’en, og dens massive kobberbase er poleret til en semiblank finish, før den bliver forniklet. Fjederskruer sidder fast på kølerens fabriksinstallerede beslag, og fjedrene udøver et fast tryk, der sikrer, at køleren har den ideelle kontakt med cpu’ens varmespreder.

Selv når køleren kører ved en hastighed på 100 procent, arbejder den mere støjsvagt end stort set alle dens konkurrenter – imponerende. Hvis man ikke er pjattet med væskekøling eller ikke har plads til at montere den, er NH-D15 et fremragende valg, når det gælder luftkøling.

Corsair H115i RGB Platinum [TEST]: Den bedste væskekøler

Vækker opsigt og har fremragemde ydelse

Corsair var en af de første hardwareproducenter, der markedsførte AIO-væskekølere. Man kan få H115i Platinum i sort eller markant hvid med et sæt af indstillelige RGB-LED ventilatorer og en cpu-blok.

Ikke blot vækker den opsigt i enhver maskine; den har også fremragende software og en glimrende ydelse. Corsair understøtter alle eksisterende desktop-cpu-sokler fra AMD og Intel, herunder Threadripper, og Corsairs iCUE-software styrer RGB-lyseffekterne, ventilatorhastighederne, firmwareopdateringer og skræddersyning.
Et stort ventilator-køleområde på 280 mm kræver ordentlig luftstrøm, og Corsair leverer et par ML140 PRO RGB LED-ventilatorer til den opgave.

De bruger et 4-pin-stik til lysstyring, men stikkene er ret specielle og passer ikke ret godt til de normale RGB-4-pin-kabler, man finder på mange bundkort og på andre kølere. Det ser ud til, at Corsair prøver at opfordre os til at bruge firmaets eget udvalg af enheder til lysstyring og ventilatorkontrol.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse