Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er det første tv med smart lydplatform

Det nye tv Philips OLED805 giver ekstra muligheder for multirumslyd. Tv'et understøtter alle HDR-standarder og har fjernbetjening i læder.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er flere spændende nyheder i tv’et Philips OLED805, som lanceres nu i størrelserne 55" og 65". Ifølge Philips er OLED-tv'et det første på markedet fra en førende tv-producent med DTS Play-Fi. Det giver nye muligheder for trådløs multirumslyd.

DTS Play-Fi er en app-baseret platform, som kan koble produkter sammen på tværs af mærker, så du får et trådløst system i hjemmet til at spille musik og radio. Tommelfingerreglen er, at op til 32 enheder kan forbindes – hvoraf de 16 kan spille det samme nummer – og der er otte forskellige mennesker, som kan bruge systemet samtidig.

Da DTS Play-Fi kører i et lukket netværk, kan du eksempelvis streame musik fra din smartphone eller lyden fra dit tv rundt i huset. Enten så alle festdeltagere får den samme musik, eller du kan lad musikken følge dig fra rum til rum. Den spændende fodboldkamp på tv kan du på den måde lydmæssigt tage med dig til et andet rum i kaffe- eller tissepausen.

Hvis du kobler flere trådløse højttalere sammen, kan du få stereolyd eller 5.1 surroundlyd.

Alle HDR-standarder

Philips understøtter modsat andre tv-mærker alle førende HDR-standarder, så du med OLED805 har adgang til størst muligt indhold i HDR-kvalitet fra disc, set-topboks og streamingtjenester. Dolby Vision og Dolby Atmos er naturligvis også indbygget.

Smart-tv-delen er baseret på Android TV, og der er indbygget Google Assistant, ligesom tv'et ifølge Philips fungerer med Alexa og Siri.

Kunstig intelligens

OLED805 er udstyret med fjerde generation af Philips’ billedprocessor P5, som i denne udgave kombineres med kunstig intelligens for at skabe det mest muligt livagtige billede.

Der er skotsk læder på fjernbetjeningens bagside.

Philips’ kendte baggrundsbelysning Ambilight findes på tre sider af tv’et, hvor farver, der matcher dem på skærmen, kastes op på væggen bag tv’et for at understøtte oplevelsen. Hvis du ikke bryder dig om effekten, kan den slås fra.

Fjernbetjening med læder

Der er tale om et meget tyndt tv, hvor rammen er nærmest forsvundet. Foden er i mørkt krom og designet, så det skal se ud, som om tv’et svæver.

En fin detalje er fjernbetjeningen. Den har baggrundsbelyste taster og er i et metaldesign. Men rigtig sjovt er det, at luksusfornemmelsen bliver understreget af bæredygtigt læder fra den skotske læderspecialist Muirhead. Læderet sidder bag på og på siderne.

Tv'et er på markedet nu. Priserne er 14.999 kr. for 55"-modellen og 22.999 kr. for modellen med 65”-skærm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere