TDC skruer meget højere op for 5G - så vilde hastigheder målte vi

Den 1. december 2020 – en måned forud for tidsplanen – kunne TDC Net markere, at man havde afsluttet udrulningen af 5G og gjort Danmark til det første land i Norden med national 5G-dækning. Undervejs er hastighederne også blevet sat betydeligt i vejret – nogle steder.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I det aktuelle nummer af AOD på papir – 1/2021 – fortæller vi historien om Danmarks første 5G-mobilnet og bringer vores målinger af de faktiske hastigheder på 10 forskellige steder i landet.

Da vi i midten af oktober 2020 researchede artiklen, var vores højeste målte downloadhastighed 398 Mbps, og gennemsnittet i det centrale København lå omkring 330 Mbps. Det var en enorm forbedring i forhold til 4G, men stadig langt fra de 1 Gbps og op, som udbyderne stiller forbrugerne i udsigt.

I slutningen af november havde vi igen fundet mundbindet frem og vovet os ind på Kongens Nytorv, og selvfølgelig måtte vi lige tjekke, om der var sket noget siden sidst. Ja, mon ikke!

Indendørs kunne Samsung Galaxy S20 Ultra 5G downloade data ved en stabil hastighed på 748 Mbps på et sted, hvor vi en måned tidligere havde svært ved at få liv i 5G-indikatoren. Ydermere var reaktionstiden røget ned fra typisk 13 ms til 7 ms, ligesom uploadhastigheden havde sneget sig op over 100 Mbps.

Klip kablet?

Denne oplevelse bekræfter, at hvis hele landet havde den samme 5G-dækning som vores lokation på Kongens Nytorv, ville de færreste familier og små virksomheder have brug for en kablet bredbåndsforbindelse.

Hvornår – og hvor – vi lander i den situation, tør vi ikke byde på. Men vores tal gør det vist krystalklart, at der er et enormt potentiale i 5G.

Ny rekord! Så høj en downloadhastighed har vi aldrig før målt fra en mobilmast – og så indendørs! Med 5G kan en telefon opføre sig næsten som et modem med en kablet gigabit-bredbåndsforbindelse. Ny rekord! Så høj en downloadhastighed har vi aldrig før målt fra en mobilmast – og så indendørs! Med 5G kan en telefon opføre sig næsten som et modem med en kablet gigabit-bredbåndsforbindelse.

Unik System Design A/S

DevOps Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Stærk sagsbehandler til støtte for Kapacitetsmanager og egen portefølje

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job