At betale ransomware er ikke garanti for at få dine data igen

En ny Ransomware-trendrapport fra Veeam konstaterer, at en tredjedel af de virksomheder, der betaler ransomware ikke er i stand til at gendanne krypterede data.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Virksomhederne taber kampen, når det kommer til at forsvare sig mod ransomware-angreb, Det viser Veeam 2022 Ransomware Trends Report.

Her fremgår det at 72% af virksomheder og organisationer har oplevet delvise eller fuldstændige angreb på deres backup-lagre, hvor data er blevet låst med krav om løsesum for at give adgangen tilbage.

80% af de angreb der lykkes er rettet mod kendte sårbarheder, hvilket forstærker vigtigheden af patching og opgradering af software. Næsten alle angribere forsøgte at ødelægge backup-lagre for at deaktivere ofrenes mulighed for gendanne data uden at betale løsesum.

Veeam 2022 Ransomware Trends Report er udført af et uafhængigt analysefirma, der undersøgte 1.000 it-ledere, hvis organisationer var blevet angrebet af ransomware mindst én gang i løbet af de seneste 12 måneder, hvilket gør det til en af de mest omfattende rapporter af sin art. Det er samtidig det første studie af denne art, der undersøger de vigtigste erfaringer fra disse hændelser, deres indvirkning på it-miljøer og de skridt, der er taget for at implementere moderne databeskyttelsesstrategier, der sikrer forretningskontinuitet fremover. Forskningsprojektet undersøgte specifikt fire it-personer (CISO'er, sikkerhedsprofessionelle, sikkerhedskopieringsadministratorer og it-drift) for at forstå tilpasningen af cyberberedskab på tværs af virksomhederne.
"Ransomware har demokratiseret datatyveri og kræver en kollaborativ fordobling fra organisationer på tværs af alle brancher for at maksimere deres evne til at afhjælpe og komme sig uden at betale løsesummen," siger Danny Allan, CTO hos Veeam. "At betale cyberkriminelle for at gendanne data er ikke en databeskyttelsesstrategi. Der er ingen garanti for gendannelse af data, risikoen for skade på omdømmet og tab af kundernes tillid er høj, og vigtigst af alt er det en selvopfyldende profeti, der belønner kriminel aktivitet."

At betale løsesummen er ikke en strategi for gendannelse

Af de undersøgte organisationer betalte størstedelen (76%) af rofrene løsesummen for at stoppe et angreb og gendanne data. 52% af dem, der betalte løsesummen, var i stand til at gendanne data, men desværre var 24% af dem, der betalte, stadig ikke i stand til at gendanne data - hvilket vil sige, at chancen for at, at betaling af løsesummen stadig ikke giver adgang til de låste data, er én ud af tre.. Det er bemærkelsesværdigt, at 19% af virksomhederne ikke betalte løsesummen, fordi de var i stand til at gendanne deres egne data. Det er denne situation, de resterende 81% skal stræbe efter - at gendanne data uden at betale løsesum.

"Et af kendetegnene for en stærk moderne databeskyttelsesstrategi er en forpligtelse til en klar politik om, at organisationen aldrig vil betale løsesummen, men gøre alt, hvad der står i dens magt for at forhindre, afhjælpe og komme sig efter angreb," tilføjede Allan. "På trods af den omfattende og uundgåelige trussel fra ransomware, er fortællingen om, at virksomheder er hjælpeløse overfor det, ikke nøjagtig.

Uddannelse af medarbejderne og sikrikng af, at de praktiserer upåklagelig digital hygiejne er uomgængelig; at der regelmæssigt udføres grundige test af virksomhedens løsninger til databeskyttelses og protokoller, og at der oprettes detaljerede planer for forretningskontinuitet, der forbereder nøgleinteressenter til worst-case scenarier."

Forebyggelse kræver omhu fra både IT og brugere

”Angrebsfladen” for kriminelle er mangfoldig. Cyber-kriminelle fik oftest først adgang til produktionsmiljøer gennem brugere, der klikkede på ondsindede links, besøgte usikre websteder eller lod sig narre af phishing-mails – allesammen hændelser, der kunne undgås. Efter at have fået adgang til systemet, var der meget lille forskel i infektionsraterne mellem datacenterservere, eksterne kontorplatforme og cloud-hostede servere. I de fleste tilfælde udnyttede de ubudne gæster kendte sårbarheder, inklusive almindelige operativsystemer og hypervisorer, såvel som NAS-platforme og databaseservere, og udnyttede enhver ikke-patchet eller forældet software, som de kan finde. Det er bemærkelsesværdigt, at signifikant højere infektionsrater blev rapporteret af sikkerhedsprofessionelle og administratorer med ansvar for sikkerhedskopierings sammenlignet med IT-drift eller CISO'er, hvilket antyder, at “jo tættere man er på problemet, jo flere udfordringer opdager man."

Løsningen begynder med utilgængelighed

Respondenter på undersøgelsen bekræftede, at 94% af angriberne forsøgte at ødelægge backup-lagre, og i 72% af tilfældene var denne strategi i det mindste delvist vellykket. Denne fjernelse af en organisations livline til gendannelse er en populær angrebsstrategi, da den øger sandsynligheden for, at ofrene ikke har andet valg end at betale løsesummen. Den eneste måde at beskytte sig mod dette scenarie er at have mindst ét utilgængeligt eller air-gap medie i deres opsætning - hvilket 95% af dem, vi undersøgte, sagde, at de nu har. Faktisk rapporterede mange organisationer at de har vist niveau af utilgængelighed eller air-gap -medier i mere end ét niveau i deres disk-, cloud- og tapestrategi.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest