Af Aksel Brinck, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Selvom ransomware er den måske største generelle trussel mod virksomheders stabilitet – se blot, hvordan angrebet for leden mod 7-Eleven lagde kioskkæden ned i dagevis – er denne type malware omgivet af en tåge af hemmelighedskræmmeri.
Det kan der være mange grunde til. Men en rapport fra Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) afdækker især manglerne ved de nuværende rapporteringsmekanismer i hele EU. De ses som en væsentlig årsag til den manglende viden.
Rapporten har analyseret i alt 623 ransomware-hændelser på tværs af EU, Storbritannien og USA fra maj 2021 til juni 2022. Dataene blev indsamlet fra regeringers og sikkerhedsselskabers rapporter, fra pressen, verificerede blogs og i nogle tilfælde ved hjælp af relaterede kilder fra det mørke internet.
Mere end 90 procent er uklart
I denne periode blev der ifølge rapporten stjålet cirka 10 terabyte data hver måned af ransomware-trusler. 58,2 procent af de stjålne data omfattede medarbejderes personlige informationer. Mindst 47 unikke ransomware-trusler blev fundet.
Særlig slemt er det dog, at i 94,2 procent af angrebene er det ikke muligt at dokumentere, om de ramte virksomheder har betalt løsesum eller ej.
Mange ser ud til at betale
Mange betaler tilsyneladende. For hvis forhandlingerne med forbryderne mislykkes, og der ikke indgås en aftale om betaling, afslører angriberne normalt de data, der er taget som gidsel. Dette skete kun i 37,88 procent af hændelserne.
De resterende 62,12 procent af virksomhederne nåede enten til enighed med angriberne om betaling eller fandt en anden løsning.
Undersøgelsen viser også, at virksomheder i alle størrelser og fra alle sektorer er berørt.
Antallet af angreb er langt større
Ovenstående tal kan dog kun forklare en del af det samlede billede. I virkeligheden afslører undersøgelsen, at det samlede antal ransomware-angreb er meget større. På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige noget om, hvad antallet præcist er, oplyses det, da mange organisationer stadig ikke offentliggør deres hændelser eller ikke indrapporterer dem til de relevante myndigheder.
Informationen om de afslørede hændelser er også ret begrænset, da de berørte organisationer i de fleste tilfælde er uvidende om, hvordan trusselsaktører formåede at få adgang til deres infrastruktur. I sidste ende vil mange firmaer håndtere problemet internt (for eksempel beslutte at betale løsesummen) for at undgå negativ omtale og sikre forretningskontinuitet. En sådan tilgang hjælper dog ikke med at bekæmpe årsagen – tværtimod opmuntrer den fænomenet i stedet, og giver næring til ransomware-forretningsmodellen, advarer rapporten.
ENISA ønsker at forbedre rapportering af hændelser. Et kommende, revideret net- og informationssikkerhedsdirektiv (NIS 2) forventes at ændre måden, hvorpå cybersikkerhedshændelser anmeldes, håber EU-agenturet.
