Artikel top billede

Derfor bider vi så tit svindlernes digitale maddinger

Social Engineering er det værktøj, der får os til at hoppe på svindlernes krog, når hjemmesiden eller sms’en tilpas troværdig ud, og denne bog forklarer hvordan det fungerer.

Alle kender én, som kender én, der blev snydt, så vandet drev, for i det digitale hav ligger snyderne på lur, og de kender os bedre, end vi tror.

Lokkemaden kan være links i en mail fra SKAT, en sød sms fra ukrainske Ivanka eller trusler om kaos i netbanken, hvis vi ikke straks sender kortnummeret på vores Mastercard Platinum. Helst asap.

Ikke alt, der blinker, er værd at bide på, og vi ved det godt. Fupnumre som phishing er bare blevet så snedigt designet.

Især når den luskede madding er skabt ved hjælp af social engineering, forklarer Roger A. Grimes i “Fighting Phishing: Everything You Can Do to Fight Social Engineering and Phishing”.

Grimes er tilknyttet det internationale antiphishing-firma, KnowBe4, Inc. Han er fortaler for strategien med et flerstrenget digitalt forsvar.

Social engineering handler nemlig om meget andet end at strikke scammer-software sammen. Det handler også om at trykke på de helt rigtige knapper inde i os. Ofte panikknappen.

Vi reagerer, når vi får en mail fra ”SKAT” om økonomisk bål og brand, medmindre vi klikker på linket for at rette fejlen i årets selvangivelse. Andre knapper kan aktivere vores begær, lyst eller nysgerrighed.

Når hackerne er løs i det digitale privatliv eller på arbejdet, begynder problemerne. Vi bliver personlig afpresset (”vi ved, du har kigget på tvivlsom porno!”) eller er ofre for ransomware, der låser hele firmaets server.

Fighting Phishing er ment som en manual for både private læsere og it-professionelle. Grimes giver bud på politikker, undervisning og strategier, som bør overvejes i forsvaret mod phishing.

I sidste ende er vi hverdagsmennesker, som alle kan begå fejl, og de fleste har nok været tæt på at klikke på linket om ventende pakker eller et tilgodehavende fra Sygeforsikringen ”Danmark”.

Titel: Fighting Phishing: Everything You Can Do to Fight Social Engineering and Phishing

Forfatter: Roger A. Grimes




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere