De fleste annoncer på nettet er så forstyrrende og larmende, at effekten udelukkende bliver, at brugerne ignorerer annoncerne.
Netaviser over det ganske land opruster voldsomt i denne tid. Flere journalister, flere historier, mere bruger-inddragelse, bedre billeder. Og alle har fokus på brugerne.
Det handler om at gøre vores brugeroplevelse bedre. Om at give os mere af det, vi viser interesse for, og mindre af det, vi alligevel ikke gider se.
Bedre historier
Det er herligt. Historierne bliver bedre og mere relevante – og det øger helt målbart læselysten og klikraterne.
Og hvor er det dog trist, at mediebureauer og annoncører ikke følger med udviklingen.
I stedet for at omfavne de nye muligheder, klamrer de sig til en fortidig måde at tænke på.
Som dinosaurer negligerer de alle tilbud om at præsentere deres budskaber på en relevant måde og insisterer i stedet på at plastre deres grimme annoncer ud over hele skærmen.
Når mediebureauer får muligheden for at præsentere deres annoncer i relevant kontekst med en flere hundrede procent øget klikrate som resultat – og til samme pris – så takker de nej.
For de vil ses på alle sider. Uanset om deres budskab er relevant eller ej.
Vil ses, ikke klikkes på
De køber ‘image’. Det betyder noget for dem at blive set, ikke at blive klikket på.
Det er som oftest noget vrøvl. Selvfølgelig er det mest interessant at vise sit budskab for mennesker der har interesse for sagen. Og selvfølgelig er det interessant at få kliks på sin annonce.
Effekten af den bevidstløse forstyrren af os brugere er i øvrigt, at vi ignorerer annoncerne.
Sjovt nok er Googles annoncer populære blandt brugerne.
De er ikke-forstyrrende i deres form, og de har som oftest noget relevant at fortælle.
Så vi kigger gladeligt på dem – fordi de er interessante.
Alligevel insisterer danske mediebureauer på at køre larmende, blinkende reklamer på alle sider på et givent site, uanset om budskabet hænger sammen med indholdet eller ej.
Senest har Politiken og Berlingske introduceret et giga mega kæmpestort banner i toppen af alle sider.
Det fylder næsten en halv skærm i højden.
Er larm interessant?
Tror I virkelig, at vi finder jeres budskaber mere interessante, bare fordi I larmer endnu mere?
Og hvis argumentet nu er “ja, for de klikker mere,” så behøver vi ikke tale mere om det.
For så kan I få endnu bedre rater med en mere intelligent placeret, mindre og billigere annonce. Alle kan blive lidt gladere på den måde.
Men mediebureauerne forstår det ikke.
Eller også orker de bare ikke forklare det til annoncørerne.
Jeg har en begrundet mistanke om, at annoncørerne ikke stiller krav til deres mediebureauer. Og det koster dem penge.
Medierne må tage ansvar
Men når nu de andre ikke vil, så må medierne selv tage anvar.
I må vise annoncørerne til rette. Benyt de gode tider til først og fremmest at slippe af med de rædselsfulde artikelbannere.
Så godt som alle netaviser i dette land afbryder læserne med en reklame. Hvad er meningen? Intet andet medie i verden illustrerer da sine historier med annoncer.
Jeg mener; Forestil dig en avis med en billedannonce inde i hver eneste artikel. En tv-avis med reklamer inde i hver eneste historie.
Trykket er tydeligvis alt, alt for stort. Skru ned for det.
Insister på, at budskabet skal være relevant for kontektsten – og sæt prisen i vejret for den eksklusive placering.
Selvfølgelig er det svært at komme igennem med – men nu må I holde fast i den gode udvikling. I er endelig begyndt at respektere brugerne. Jeres næste naturlige skridt er at tvinge annoncørerne til det samme.
(Og indtil det sker, bliver vi flere og flere, der installerer ad-blockers i browseren.)
Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdning, men står alene for klumme-skribentens regning.
