En af landet største pensionskasser, Pension Danmark, har de seneste tre år scoret et betydeligt merafkast på at investere i Hermes Focus Fund, en europæisk aktiefond, der har aktivt ejerskab som investeringsfilosofi.
Medlemmerne af pensionskassen har over en tre-årig periode hentet et gennemsnitligt merafkast på otte procentpoint årligt, svarende til en ekstra kvart milliard kroner.
I en ny undersøgelse konkluderer tre forskere fra London Business School, at merafkastet i Hermes ikke skyldes tilfældigheder, men helt præcist kan henføres til konkrete aktioner som følge af det aktive ejerskab over for de børsnoterede selskaber.
Alle bøger åbnet
Analysen er baseret på en unik indsigt i investeringsfondens interne dialog med de enkelte børsnoterede selskaber.
Investeringsfonden har simpelthen åbnet alle de interne bøger for forskerne.
Det har gjort det muligt for forskerne meget detaljeret at identificere, hvilke konkrete initiativer, som følge af aktivt ejerskab, der har skabt merværdi.
“In contrast with most previous studies of activism, we report that fund substantially outperforms benchmarks and estimate that the abnormal returns are largely associated with engagements rather than stock picking,” hedder det.
Omfatter alle konkrete begivenheder
Undersøgelsen omfatter alle konkrete begivenheder omkring aktivt ejerskab i perioden 1998-2004, og datagrundlaget er Hermes’ arkiver, som omfatter optegnelser af Hermes’ skriftlige og mundtlige korrespondance med de børsnoterede selskaber.
Hertil kommer interne memoer, referater fra møder, præsentationer, optagelser af telefonsamtaler og klientrapporter.
I perioden har fonden investeret i 41 selskaber, og der blev bedrevet aktivt ejerskab over for 30 af disse selskaber.
Forskerne har registreret den målbare effekt på aktiekursen i forlængelse af offentlige meddelelser om de ovennævnte tiltag.
Samtidig er påvirkninger af aktiekursen fra meddelelser om indtjeningsudviklingen trukket ud af regnestykket.
I gennemsnit er der en positiv overnormal kurseffekt på 5,3 procent i en syv dages periode efter den slags meddelelser.
Størst positiv effekt kommer ved meddelelse om restruktureringsaktiviteter, herunder salg af virksomheder og aktiviteter.
Også skift af administrerende direktør og bestyrelsesformand giver et betydeligt merafkast.
Samtidig viser en analyse af selskaberne, at de efter restruktureringen har færre aktiver og færre medarbejdere, men afkastningsgraden allerede ét år efter er betydelig højere.
Aktionærer bør blande sig
De meget klare resultater bør få konsekvenser for ejerne af danske virksomheder, også de ikke-børsnoterede selskaber: Sørg for at have en mekanisme, som svarer til kritiske aktive aktionærer, som “blander” sig, når det ikke går så godt.
Medejerne kan være en venture- eller en kapitalfond – eller andre med den nødvendige indsigt til at spille kritiske ejere:
De kan være med til at holde virksomhedens ledelse og bestyrelse strengt fokuseret.
Og hvis bestyrelse eller ledelse ikke evner det, kan ejerne sikre, at der sker den nødvendige strategiske fornyelse og/eller udskiftning i bestyrelsen og den daglige ledelse.
Morten W. Langer, cand.polit., chefredaktør og stifter af Ugebrevet for bestyrelser og ekspert i corporate governance.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
