Lean er for it-firmaerne, hvad Panodil er for lægerne

Klumme: Lean er efterhånden blevet for virksomhederne, hvad Panodil er for lægen: Det kan bruges på alt, for det skader aldrig noget at prøve. Men er det nu også så enkelt?

Alt for mange organisationer er syltet ind i en masse vanetænkning.

Slå op i enhver organisationsbog. Lyt til en konsulent eller bare læs et interview med en topchef i en avis.

Så gælder det altid: Lige netop nu stilles vi over for store udfordringer, og derfor er det nødvendigt at foretage en løbende justering af organisationen. Eller noget i stil med at forandringerne i omverden aldrig har været hurtigere end nu.

Juster løbende maskinen

Måske er den virkelige udfordring, at det hele tiden er gået hurtigt.

Men det er først nu, at vi er blevet opmærksomme på, hvor hurtigt det rent faktisk går.

Realiteten er, at næsten alle virksomheder lever en tilværelse, hvor det er nødvendigt med en løbende justering af hele maskineriet, således at alle udfordringer kan blive matchet.

For mange betyder det en konstant slankekur, ellers kommer der for meget fedt på sidebenene. Eller som det hedder i dag – lean.

Alle processerne skal være kundeorienterede og skabe værdi.

Lean er ikke nødvendigvis det samme som organisa­tionsforandringer.

Det hotte begreb er et redskab, som skal være med til at holde virksomheden på det rette spor.

At sikre der er sorte tal på bundlinjen.

Mange bliver tændt af lean

Lean er populært. Der er i hvert fald mange, som søger ordet på Google.

Faktisk er der kun et land i verden, hvor lean er mere populært forholdsmæssigt end Danmark.

Det er i Den Domicanske Republik. Tjek selv www.google.com/trends.

Lean er blevet, hvad Panodil er for lægen. Den kan bruges på alt. Også hvis man ikke ved, hvad der skal gøres noget ved. Det skader i hvert fald ikke at prøve.

Derfor er der også en del leanprojekter, som bliver igangsat, uden at det lige var det, der var behov for. Det kan godt være, at der er behov for en grundlæggende justering af virksomhedens måde at fungerere på.

Eller bare en omlægning af vanerne i virksomheden.

I stedet for at starte med at sætte et eller andet projekt i gang, kan det være hensigtsmæssigt at stille sig selv spørgsmålet. “Er der nogle gamle vaner, som skal væk?”

Alt for mange organisationer er syltet ind i en masse vanetænkning, som ikke har bund i nogen form for realitet.

De har været der så længe, at det bliver en integreret del af kulturen, og efterhånden er der ingen medarbejdere, der sætter spørgsmål.

Både topledere – og dem i bunden af pyramiden – der bare lader tingene være.

Brug for at tænke utraditionelt

Her starter alle former for projekter og forandringsprojekter.

Og mange gange standser de lige her.

Der er brug for at tænke udtraditionelt. Derfor er der mange, der vælger at få en udefra til at komme med et spark bagi til organisationen.

Det giver nogle spændende timer for medarbejdere og chefer.

En temadag, hvor hele organisationen bliver revet op med rode og omplantet til et andet sted.

I gamle dage fik medarbejdere og chefer lov til at klatre i træer og lave alle mulige mærkelige ting, hvor relevansen ikke altid var lige åbenbar i forhold til dagligdagen. Men sjovt var det.

Et par dage efter er det hele tilbage i de sædvanlige vaner, og tingene fortsætter på samme måde som før.

Hvis et nyt (lean)projekt skal startes, så begynder det hele med at få alle de gamle vaner frem i lyset.

Det er ofte her, der skal foretages en forandring.

Det er ikke altid nødvendigt, at hele organisationen skal omlægges. Bare vanens magt kan brydes. Her starter et leanprojekt for alvor. Med at få et overblik over uvanerne i virksomheden.

Henrik Ørholst er marketingchef i PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere