Artikel top billede

Vista er løs i Danmark - Microsoft glæder sig

Reportage: Så kom Windows Vista til byen – nærmere bestemt DGI Byen i København, hvor det meget omtalte styresystem og den tilhørende kontorpakke i dag er blev officielt lanceret.

Tilbage til artiklen: Microsofts Vista-eventyr - få overblikket.

Reportage: Der var hverken champagnepropper, fyrværkeri eller konfetti, da fem års udviklingsarbejde blev præsenteret i ydmyge, men hyggelige lokaler på Vesterbro i København.

De omkring 50 fremmødte journalister blev budt velkommen af Microsofts administrerende direktør, Jørgen Bardenfleth, der efter at have givet udtryk for sin glæde over det færdige produkt kunne fortælle, at Microsoft forventer, at 100.000 danskere vil skifte til den nye platform hvert kvartal i 2007.

Også globalt har Microsoft høje forventninger til Vista.

- På verdensplan regner vi med, at 45 millioner brugere tager Windows vista til sig i 2007, hvilket vil give Microsoft en samlet omsætning på 70 milliarder dollar, fortalte Jørgen Bardenfleth under sin korte præsentation.

Operativsystemer er ikke interessante

De astronomiske summer svævede stadig i rummet, da mikrofonen blev givet videre til Nis Bank Lorentzen, der er den danske divisionschef for Office og Windows.

- Operativ-systemer er ikke voldsomt interessante. Det er de applikationer, der lægges oven på, som tæller, sagde Lorentzen til stor overraskelse for publikum.

Argumentet blev dog underbygget med Vistas brugervenlighed over for de udviklere, der skal bygge applikationer til platformen.

Herefter brugte Microsoft-chefen 10 minutter på en gennemgang af de elementer, som han fandt væsentlige at præsentere den danske presse for.

Sikkerhed og brugerflade

Emnerne lød blandt andet på sikkerhed, brugerflade samt en glædelig nyhed om at 7-kabalespillet stadig er en del af operativsystemet.

Da vi efterfølgende spurgte Nis Bank Lorentzen om hans favorit funktion i det nye styresystem, var det dog ikke den populære tidsrøver - der endda har fået en make over – som scorede højst på listen.

- Jeg har brugt Vista længe, og brugerfladen er jeg rigtig glad for, men søgefunktionen er min absolutte favorit, fortæller han.

Vista kan købes fra i dag

Forhandlerne har haft mulighed for at erhverve Windows Vista siden 30. november 2006, mens den stille fest i dag er sat som den officielle skæringsdato for, at private nu også kan købe programmet.

Tilbage til artiklen: Microsofts Vista-eventyr - få overblikket.




IT-JOB

Netcompany A/S

IT Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager

Businessmann A/S

DevOps Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere