2.500 ulands-computere klar til børnebrug

Fra Brasilien til Pakistan vil nogle af verdens fattigste børn i denne måned få adgang til den digitale verden og få mulighed for at læse digitale bøger, optage video, fremstille musik eller chatte med andre skolebørn.

Artikel top billede

Non-profit-organsiationen One Laptop per Child (OLPC) sender i denne måned de første 2.500 testmaskiner ud til otte forskellige udviklings-lande.

Dermed tager det ambitiøse projekt, som går ud på at skaffe billige bærbare til klodens fattige børn, endnu et skridt fremad.

OLPC-projektet er startet af Nicholas Negroponte fra MIT Media Lab på Massachusetts Institute of Technology i Boston, og det går i al sin enkelthed ud på at fremstille en fornuftig, solid og børnevenlig bærbar computer til en pris på 150 dollar svarende til knap 900 kroner.

Maskinen skal uddeles til fattige børn i udviklingslandene, så de kan få adgang til den digitale verden, som skal højne uddannelsesniveauet.

Prisen vil falde

Prisen på de 150 dollar afviger fra den oprindelige plan, hvor maskinen var prissat til at koste maksimalt 100 dollar.

Målsætningen om de 100 dollar er dog ikke blevet droppet, og repræsentanter for OLPC-organisationen forventer, at målet kan nås, når computeren sendes i masseproduktion.

OLPC-holdet satser på, at kunne producere 10 millioner XO-maskiner, som computeren er blevet døbt, i løbet af det første år.

Pc-fabrikanten Quanta Computer bekendtgjorde torsdag, at selskabet har underskrevet en kontrakt på en million maskiner.

Testfasen forventes at være afsluttet i løbet af de næste måneder, og den Apple-inspirerede limegrønne og hvide laptop er planlagt til endelig distribution i juli 2007.

Udviklingslandene har allerede lagt billet ind på fem millioner eksemplarer.

Statslige uddannelsesinstitutioner i Brasilien, Uruguay, Rwanda, Pakistan, Thailand, Libyen og sandsynligvis Etiopien og Vestbredden vil modtage de første maskiner i løbet af februar.

Herefter følger en bredere distribution til Indonesien og en håndfuld andre lande.

Ikke alle er begejstrede

Det er ikke alle, der mener, at OLPC-projektet er vejen frem for udviklingslandene.

Argumenterne går blandt andet på, at prisen stadig vil være for høj for de fattigste lande og, at pengene vil være bedre givet ud til medicin, mad og skoler.

Samtidig forudser mange at de familier, der får en OX-computer vil sælge den igen for at få rådighed over pengene.

- Hvis man ser på omkostningen ved at give hvert barn I Nigeria en OX-computer, vil det udgøre 73 procent af landets budget, skriver Wayan Vota, på sin blog One Laptop per Child News, der følger projektets udvikling. Det er ikke bare uddannelsesbudgettet, men hele det nationale budget.

Tilhængerne af projektet som Ethan Zuckerman fra Cambridge universitetet siger, at dele af modstanden også kan skyldes modstand mod moderne teknologi og - undervisningsmetoder.

OX-computeren er designet til at stimulere brugeren til at udforske områder som musik, videoproduktion og deling af informationer, hvilket ikke harmonerer med alles opfattelse af, hvordan børn skal undervises.

- Der er mange undervisere, der er glade for at lade de studerende eksperimentere og udforske, men der findes også mange, der baserer undervisningen på terperi og gentagelser, skriver han på universitetets webside.

Drives af en salatslynge

Den OX-model, som OLPC har sendt til test, adskiller sig på flere områder fra de maskiner, der står på verdens kontorer.

Da elektricitet er en mangelvare i de fattige regioner, som produktet er tiltænkt, kan man forsyne computeren med strøm via noget, der ifølge OLPC minder om en salatslynge.

Metoden kan sammenlignes med en dynamo, der driver en cykellygte. Strømforbruger et desuden kraftigt nedsat og OX bruger blot to watt, hvor en typisk bærbar bruger 30 - 40 watt.

Prøvemodellen er udstyret med 128 megabyte ram, en Wi-Fi-antenne med en aktionsradius på 800 meter, og så er den skrøbelige harddisk udskiftet med flash-ram, skærmen kan til belysning i hjemmet og operativsystemet er Linux.

Herudover er det et krav, at maskinen er meget robust så den kan modstå de ekstreme fysiske påvirkninger.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S