Helt ærligt: Brugerne skal da ikke involveres

Klumme: Det løber mig koldt ned ad ryggen, hver gang jeg hører ordet brugerinvolvering. Brugerne skal ikke involveres. De er allerede involverede.

Brugere har altid været involeret, og intet tyder på, at de holder op med at involvere sig.

Der er overhovedet ikke mangel på eller behov for yderligere brugerinvolvering.

Der er derimod behov for informationsudbyder-involvering (fint ord, hva’?). Det er medierne, virksomhederne og det offentlige, der skal involveres.

I gamle dage – det vil sige indtil midt i 1990’erne – var nettet ikke andet end brugerinvolvering. Der var usenet, mailinglister og bbs’er. Der var kun brugere, og alt indhold var brugerskabt.

Elektroniske brochurer

Det var med det store wilde web, der kom andre end brugere på nettet.

Med webbet fik vi medier, erhvervsliv, organisationer, foreninger og det offentlige med. De kom kun, fordi det nu blev muligt at undgå direkte kontakt med brugere.

Med web kunne man oprette fine elektroniske brochurer, som de irriterende brugere kunne se på, så man undgik, at de ringede og røvede tid.
Der var ingen, der ønskede, at brugerne blandede sig i noget som helst.

Og nu taler I alle sammen om brugerinvolvering.

Det er frygtelig arrogant og et tegn på, at I såkaldte informa­tions­udbydere ikke har fattet noget.

I skal da involvere jer

Det er jer – informationsudbyderne – der skal involvere jer med brugerne.

Men, indrøm det bare, I er i virkeligheden helst fri. Brugere er nemlig kritiske.

De gennemskuer jer, hvis I snyder på vægten eller ikke gør jeres arbejde ordentligt.

Det har de altid gjort, men nu gør de det med betydelig gennemslagkraft og i fuld offentlighed.

Nettet har fundet tilbage til rødderne, hvor brugerne skaber indholdet, og nettets enorme udbredelse gør det til et magtfuldt medie.

Når I taler om brugerinvolvering, så mener I det ikke. I ønsker at holde involveringen på et absolut minimum og bevare den fulde kontrol. I har slet ikke forstået fordelene og mulighederne.

Og dog.

Er jeg urimelig?

Nu er jeg måske lidt urimelig.

De klogeste af jer er ved at finde ud af, hvilke perspektiver der er.

Tilfredse kunder er den bedste reklame, og de utilfredse har et meget magtfuldt medie at lufte deres utilfredshed i, uanset hvad I gør.

Lad dem dog gøre det på jeres websted, så I kan reagere hurtigt og vise, at det betyder noget for jer.

Nogle af jer – omend endnu ganske få – har set lyset og er ved at indstille jer på at føre en dialog med omverdenen og opgive den håbløse kamp for at fastholde envejskommunikationen og kontrollere informationsstrømmen.

Kloge medier har både kommentarer og blogs – og de allerklogeste har forstået, at det er meget mere end “gratis indhold”.

Nogle få kloge virksomheder blogger og tillader kunderne at kommentere. Og også i kommunerne er der voksende opmærksomhed.

Der er dog endnu meget lang vej til den totale udbyder-involvering.

Alez alez alez

Lad det venligst gå hurtigere.

Ryst berøringsangsten af jer. Stop den snak om brugerinvolvering. Involver jer selv.

Begynd at blogge. Tillad kommentarer. Opret wikier. Der er ikke tvivl i mit sind om, at I skal være mere åbne. For åbenhed indgyder tillid.

Så indrøm jeres fejl. Spørg jeres kunder, når I udvikler nye produkter. Begynd i det små, men begynd. I får bedre produkter og større kundeloyalitet.

I bliver gladere mennesker, og I styrker jeres position på markedet. Med mindre I venter, til jeres konkurrenter er løbet fra jer.

Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S