Finansieringen af EU-projektet Galileo, der udvikler et europæisk satellitbaseret positionerings- og navigationssystem, vakler, og det kan komme til at koste danske virksomheder dyrt.
De otte europæiske virksomheder, der skulle stå for to tredjedele af Galileos finansiering, har fået kolde fødder.
"Hvis Galileo ikke bliver til noget, mister vi og vores syv underleverandører kontrakter for omkring en halv milliard kroner," siger Carsten Jørgensen, direktør for Terma Space.
Terma producerer højteknologisk udstyr til civile og militære formål og er blevet valgt til at udvikle og producere selve hjertet i Galileo-satellitterne - strømforsyningen.
Infrastruktur i rummet
Galileo handler kort fortalt om at få placeret en helt ny infrastruktur i rummet. Og den infrastruktur skal være baseret på europæiske satellitter.
"Det er svært at tro på, at de navigationssystemer, vi bruger her i Europa, skal være styret af lande uden for Europa og baseret på teknologi, der ikke er vores," siger Carsten Jørgensen.
Han har meget svært ved at tro på, at Galileo ikke bliver til noget.
Der tales om, at projektet mangler 18 milliarder kroner, og det er godt nok helt utrolig mange penge, men stadig småpenge, når der ses på EU's samlede budgetter.
"Der er to muligheder Enten skal de enkelte regeringer i EU til lommerne, eller også finder man den manglende finansiering fra andre kasser i EU," mener Carsten Jørgensen.
Som med internettet
Årsagen til at de private virksomheder får kolde fødder med hensyn til Galileo er billedligt talt lidt lig situationen, da internettet stak hovedet frem i 1980'erne.
"Problemet er, at man sender en helt ny infrastruktur op i rummet - og så skal man forestille sig hvilke tjenester og ydelser, man kan sælge på basis af den. Da internettet var i sin vorden for 20 år siden, var der heller ingen, der kunne finde på at investere store beløb i den infrastruktur. Og det var også svært at se mulighederne. I dag er mulighederne oplagte, og der bliver investeret masser af penge i internettet. Sådan tror jeg også, at det vil gå med Galileo," siger Carsten Jørgensen.
I alt 60 satellitter
Terma har i øjeblikket kontrakt på strømforsyninger til fire satellitter og kontrakter på forskelligt andet udstyr heriblandt jordbaseret udstyr til i alt cirka 80 millioner kroner.
"Næste skridt er at få de næste 26 satellitter op, og det er her den store produktion ligger. Derudover skal der bygges yderligere 30 satellitter til vedligeholdelse og videreudvikling. De næste 30 skal produceres fra 2012 til 2025, så i bund og grund er det 60 satellitter, Galileo omfatter, siger Carsten Jørgensen.
Et politisk problem
Rent politisk kan det også være svært at forestille sig, at Galileo ikke bliver til noget.
"Det vil være mærkeligt, hvis Europa på længere sigt skal basere sig på kinesiske, russiske eller amerikanske satellitter. Tænk hvis bilister, der skal finde vej og fly, der skal lande i europæiske lufthavne skal basere sig på navigationssignaler der kommer fra en kinesisk satellit, der kan lukkes ned. Det kan jeg ikke forestille mig, det er for dystert," siger Carsten Jørgensen.
"Konsekvenserne, hvis Galileo ikke gennemføres, vil være store, ikke bare for os og vores syv underleverandører, men for hele den europæiske rumfartsindustri," fastslår han.
