WiMax godkendt som 3G-standard

WiMax opnåede en vigtig udmærkelse, da den internationale sammenslutning for telekommunikation (ITU) godkendte teknologien til betegnelsen 3G.

Computerworld News Service: Den tråløse netværksstandard WiMax er blevet markedsført intenst af Intel Corp. - nogle har kaldt deres lovprisninger for overvurderede.

Med ITU's afgørelse i Geneve, kan WiMax mænge sig med de mere udbredte trådløse teknologier, så som WCDMA (wideband Code division Multiple Access) og CDMA-2000.

Mange regeringer dikterer, hvilken teknologi der skal benyttes, når de tildeler frekvensområder. De vil typisk skele til ITU, der er en FN-organisation, når de stiller krav om standarder.

WiMax er nu blevet en af valgmulighederne, når det gælder krav til 3G, som ITU kalder IMT-2000.

Nye muligheder

"At få ITUs godkendelse er noget der tæller, og åbner for nye muligheder," siger Peter Jarich fra Current Analysis Inc.

"Europæiske udbydere kan meget vel tænkes at vælge WiMax, frem for de andre 3G-systemer, når de skal byde på licenser. En større udbredelse af WiMax i Europa vil øge produktionen og give lavere priser på verdensplan," siger Peter Jarich.

ITU-godkendelsen er en sejr for forkæmperne for teknologineutralitet, der ønsker flere valgmuligheder, når det gælder trådløs bredbåndsopkobling, siger Peter Jarich.

De fleste steder i verden er 3G domineret af WCDMA, der er næste trin efter GSM. Men ITU har også anerkendt CDMA-2000, der er 3G-opgraderingen fra CDMA.

ITU har også godkendt TD-SCDMA (Time Division-Synchronous Code-Division Multiple Access), der er udviklet i Kina, samt en række andre teknologier.

"At få WiMax godkendt som en IMT-2000 teknologi er en stor sejr for WiMax Forum," siger Ron Resnick, der er præsident for WiMax Forum, som certificerer WiMax-baserede produkter.

Enheder klar til certificering

Det, FN-organisationen godkendte, var OFDMA (Orthogonal Frequency-Division Multiplexing), som WiMax er bygget på. OFDMA er også i stand til at understøtte fremtidige teknologier, herunder LTE (Long-Term Evolution), der skal være næste trin i videreudviklingen af GSM.

LTE-opkoblingerne forventes klar til kommercielt brug i 2009 eller 2010.

WiMax, baseret på IEEE 802.16-standarden, er bygget til at kunne levere IP-datatrafik med mange megabits i sekundet over flere kilometers afstand.

WiMax Forum forventes at certificere mobile enheder næste år.

Sprint Nextel og Clearwire planlægger at lancere WiMax flere steder i USA. De begynder i slutningen af dette år, og kalder det den største lancering nogensinde.

Oversat af Bo Madsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere