Bredbåndsforbindelser skyder op som paddehatte i den tredje verden, og den danske organisation, Institut for trådløst bredbånd, en af dem, som går forrest i arbejdet i blandt andet Asien og Afrika.
Institut for trådløst bredbånd (DIIRWB) holder til på Djursland, og lederen har der danskklingende navn Bjarke Nielsen.
Filosofien bag initiativet bygger på, at når bor man i et tyndt befolket og økonomisk mindre velpolstret område, har man typisk også kun en svag internet-forbindelse til omverdenen.
Net til bønderne
Organisationens formål er således at bringe internetforbindelser ud til dem, der ellers ikke har adgang til nettet, både på Djursland, men også i Nepal, Tibet, Ghana eller Laos, der er mål for det seneste projekt.
Denne gang drejer sig helt konkret om et Working School-computerprojekt i byen Nayao Village, der godt 600 kilometer fra Laos hovedstad, Vientiane.
Working School er en humanitær hjælpeorganisation.
"Vi har netop samlet og sendt udstyr til Laos, hvor der skal gives adgang til internettet," fortæller Bjarke Nielsen.
"Vi har etableret en internetforbindelse i provinsbyen Vang Vieng. Opkoblingspunktet ligger cirka 20 kilometer fra en bjergtop, hvorfra vi etablerer en rundstråle, der giver de omkringliggende landsbyer adgang til nettet."
Trådløst er ikke nok
I landzoner som denne kan et trådløstnetværk ikke stå alene, og derfor bygger projektdeltagerne en infrastruktur til det faste hotspot på bjergtoppen.
Herfra kan de omkringliggende byer så skabe de internetskyer, som skal sprede signalet.
"Vi bygger infrastrukturen og opsætter solcellepaneler, til strømforsyningen," fortæller Bjarke Nielsen.
"Desuden forsyner vi brugerne med...fortsættes
.... brugt hardware, som skal give den endelige adgang."
Institut for trådløst bredbånd står bag en række andre lignende projekter rundt omkring i verden.
I sommer var det eksempelvis udstyr og ekspertise til 50 hotspots til et mesh-netværk i Ghana, som blev doneret af organisationen.
Organisationen står også bag et bredbåndsprojekt i Danmark, nærmere bestemt på Djursland. Her tog man i 2001 initiativ til det trådløse landskabsnet DjurslandS.net.
I dag er hele Djursland dækket med trådløs internetadgang gennem 300 overlappende dækningsområder, som skaffer over 20.000 landboere bredbånd.
Det svarer til godt 25 procent af Djurslands befolkning.
Bredbåndsdeling i lignende netværk kendes også fra flere af de store europæiske byer som Berlin og London, hvor Freifunk.net og Consume.net er kæmpe eksempler på, hvordan man i praksis kan give internetadgang til alle, over alt.
