Hvis du til tider brokker dig over, at du ikke kan finde gamle filer frem på din 250 GB harddisk, så skulle du prøve at være Klaus Skjødt, direktør for it-udvikling i Jyske Bank.
Bankens samlede data-mængde er på hele 1.355 terabyte (1.355 millioner megabyte).
”I nogle år var vi inde i en periode, hvor vores data-mængder blev fordoblet. Selvom priserne på storage har været faldende, er det alligevel noget, man kan mærke,” siger Klaus Skjødt.
Derfor har Jyske Bank også igangsat et større ILM-projekt, der indtil videre har kørt i trekvart år og i hvert fald vil køre resten af året.
ILM – Information Lifecycle Management – handler grundlæggende om at klassificere de data, man opbevarer, så man ved, hvad der er vigtigst – og dermed på hvilke medier, data skal opbevares.
Finmasket kortlægning
Jyske Bank opbevarer i øveblikket 155 TB data på diske, og 1.200 TB på bånd-medier.
Her stopper opdelingen dog ikke, for det store ILM-projekt indebærer blandt andet, at banken skal skabe et ekstremt grundigt overblik over, hvilke typer af data, der er tale om.
I den første fase af projektet gik Jyske Bank efter at finde de lavest hængende frugter, hvor man fik et overblik over de data, der var gemt uden større hensyn til på hvilke medier og i hvor mange kopier.
Sideløbende med det er banken nu også ved at lave en mere specifik data-klassifikation.
”Vi skal blive helt skarpe på, hvor vigtige de forskellige data er. Vi skal vide, hvordan tilgængeligheden skal være, hvor mange versioner, vi skal have liggende, og hvor meget der skal spejles,” lyder det fra Klaus Skjødt.
Han forklarer, at en af de store fordele ved klassificeringen er, at banken har det nødvendige data-overblik, hvis der skulle opstå it-problemer.
”Så er det så finmasket, at vi ved, hvad der først skal op at køre. Der vil simpelthen være en beskrivelse af, hvor vigtige data er, og af hvor tilgængelige de skal være. Det hjælper os, hvis vi skulle få drifts-udfordringer og på et tidspunkt skal ind og reetablere nogle ting. Så har vi et klart billede af, hvad vi starter ud med,” fortæller han.
FORTSÆTTES...
Ledelsen skal på banen
Konkret betyder det, at banken for eksempel klassificerer to år gamle e-mails som mindre vigtige end bogføringsdata, der blot er et døgn gammelt.
Jyske Bank er dog langt fra den eneste virksomhed, der skal tage hånd om en markant storage-udfordring.
Analysehuset IDC analyserede sig tidligere på året frem til, at mængden af digitalt data på verdensplan vokser med 60 procent om året.
Det betyder, at data-mængden vil være tidoblet i 2011 i forhold til 2006.
Til den tid vil den samlede mængde data lyde på noget i retning af 1.800 exabytes, og da en enkelt exabyte svarer til en milliard gigabytes, er der med andre ord tale om helt ekstreme mængder data.
Ledelsen skal på banen
Klaus Skjødt, direktør for it-udvikling i Jyske Bank, fortæller, at ILM handler om andet og mere end at skulle vælge forskellige lagringsmedier med forskellige omkostninger og service-niveauer.
”Selvfølgelige skal man gøre sig nogle overvejelser om, hvilke medier man skal gemme på, men opgaven er i høj grad også et ledelsesmæssigt projekt, hvor vi på basis af analyser og input fra forretningen skal træffe en beslutning om, hvordan de forskellige data skal klassificeres.”
Det er JN Data, der står for selve driften af Jyske Banks it og dermed håndterer den daglige drift af de – i øjeblikket – 1355 TB data.