Artikel top billede

Administrerende direktør Keld Lindegaard Andersen, Topsil, foran et af de kamre, der producerer det silicium, som selskabet leverer til halvlederindustrien. Foto: Torben Klint

Her er Danmarks bedste hardwareselskab

Solenergi spiller en afgørende rolle for Topsil Semiconductor Materials, der ellers gennem de sidste mange år har gennemlevet krise efter krise. Se også liste over de 20 bedste hardwareselskaber.

Med udsigt over Roskilde Fjord og godt gemt af vejen bag katalysatorproducenten Haldor Topsøe, ligger Topsil Semiconductor Materials perfekt i udkanten af Frederikssund.

"Nej, placeringen fejler bestemt ikke noget," siger selskabets administrerende direktør, Keld Lindegaard Andersen, da Computerworld besøger virksomheden.

Det gør ranglisteplaceringen, som landets bedste hardwarevirksomhed i Computerworlds årlige undersøgelse af landets it-virksomheder med en omsætning på over 20 millioner kroner, heller ikke.

Og på en dag som denne, hvor solen samtidig viser sig fra sin gode side og bager løs fra en skyfri himmel, er det svært at være pessimistisk. Lige netop solens stråler spiller nemlig en meget afgørende rolle for den udvikling, som Topsil Semiconductor Materials, i daglig tale blot Topsil, har været igennem de seneste par år. Men mere om det senere.

Først tager vi lige et kig indenfor murene hos Topsil.

Selskabet udvikler og producerer silicium til halvlederindustrien, som bruger bruger materialet i komponenter, der sidder i forskellige former for elektronik, herunder radioer, tv, pc'er, støvsugere og spillekonsoller.

Størsteparten af Topsils produktion bliver dog brugt til for eksempel mellem- og stærkstrømskomponenter, der bruges til distribution af el.

Ved distribution af el skal produkterne være så rene som muligt. Til det formål producerer Topsil dets silicium efter en metode, der kaldes float zone.

Råvaren, der benyttes i produktionen, hedder råsilicium eller polysilicium, og til produktion efter float zone-metoden, er der kun ganske få producenter i verden, hvor man kan købe råvaren.

Samarbejde med MIT i Boston, USA

Topsils færdige produkter bruges typisk til komponenter til distribution af el fra og til produktionsstedet, men også til strømomformere og strømensrettere, der kan sidde i for eksempel en vind-, vand-, eller solkraftinstallation.

Råvaren, forarbejdet råsilicium, bliver leveret i stænger og vejer op til 60 kilo. Når Topsil modtager en stang råsilicium, bliver stangen slebet for at fjerne urenheder og derefter vasket for at fjerne de sidste rester af snavs og skidt.

"Silicium til stærkstrømskomponenter skal være så rent som overhovedet muligt. Det har man behov for, når man skal bruge rigtig stærk strøm, som for eksempel ved eldistribution. Vores produkter på stærkstrømsområdet er derfor nogle af de renest mulige, man kan lave," siger Topsils administrerende direktør, Keld Lindegaard Andersen.

Efter de indledende manøvrer er råsiliciumstangen klar til selve float zone-produktionen. Float zone-processen foregår i et hermetisk lukket kammer.

Råsiliciumstangen placeres i en ovn over en elektromagnetisk spole, og siliciumstangen smeltes ned gennem spolen ved temperaturer omkring 1.400 grader. Derved vokser en ny monokrystalstang frem under den elektromagnetiske spole.

Når float zone-processen er overstået, er monokrystalstangen klar til at blive bestrålet. Det foregår i reaktorer verden over, for eksempel på det tekniske universitet i München, Tyskland eller MIT i Boston i USA.

Derefter klargøres stangen og bliver eventuelt lavet til skiver - mellem 85 og 90 procent af Topsils produktion ender som forskellige skivetyper - savede, slebne, ætsede og polerede skiver.

Hele processen fra modtagelse af råsiliciummet til færdigt float zone-produkt tager mellem tre og seks måneder.

50-års jubilar - sådan da

Og sådan har selskabet mere eller mindre gjort siden starten for 50 år siden.

Helt tilbage i 1958 etablerer katalysatorproducenten Haldor Topsøe nemlig produktion af den form for silicium, som Topsil i dag køber som råvare og forarbejder.

Allerede et par år efter i begyndelsen af 1960'erne begynder selskabet at producere efter float zone-metoden. I 1972 bliver Topsil opkøbt af Thrige Titan, som to år senere sælger Topsil videre til Motorola.

I 1976 opfinder selskabet en bestrålingsteknik, der giver silicium-materialet elektriske egenskaber. Det sker i samarbejde med Risø, hvor en væsentlig del af Topsils silicium-produkter bliver bestrålet frem til Risø lukker i 2000.

Topsil er i godt seks år under Motorolas vinger, indtil selskabet i 1980 lukker Topsil ned. Tre år senere bliver Topsil dog reetableret under navnet Topsil Semiconductor Materials, og blot to år efter bliver selskabet introduceret på Københavns Fondsbørs, hvor det i øvrigt stadig befinder sig.

Første halvdel af 1990'erne er præget af optur for selskabet, da virksomheden har godt fat i det japanske marked, men i midten af årtiet går de japanske kunder over til andre teknologier og sætter dermed Topsil under pres.

Hele to gange må selskabet gennem finansielle restruktureringer for at klare skærene på grund af svingende profitabilitet. Første gang er i 2000, hvor Topsil nedskriver aktiekapitalen med 77 procent. Samme år vælger selskabet at outsource skivebearbejdningen til Kina og Taiwan.

Igen i 2002 må Topsil restrukturere og nedskriver aktiekapitalen med 75 procent.
Fra 2005 og frem til i dag har Topsil og hele halvlederbranchen dog oplevet en ny optur.

Men på trods af det bliver der ingen fejring af 50-årsjubilaren i år.

"Der bliver ikke afholdt 50-årsjubilæum. Vi har travlt med at klare fremtiden. Desuden er der også lidt usikkerhed om, hvorvidt selskabet egentlig er fyldt 50," siger Keld Lindegaard Andersen med henvisning til lukningen i 1980 og reetableringen tre år efter.

Solenergi driver væksten

Grunden, til at Topsil nu igen efter en række hårde år oplever fremgang, er, at forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet af råsilicium har ændret sig markant.
Frem til 2005 har udbuddet af silicium nemlig været større end efterspørgslen.

"Fra 2005 har det været lige omvendt. Der er væsentlig større efterspørgsel efter silicium i dag end udbuddet. Sådan vil det efter al sandsynlighed også være de næste par," siger Keld Lindegaard Andersen fra Topsil.

"Og det er i væsentlig udstrækning grønne energiteknologier, der driver væksten."

Det ses blandt andet ved, at solcelleindustrien i 2006 for første gang aftog mere råsilicium end halvlederindustrien. Den udvikling fortsatte ind i 2007, hvor solcelleindustrien aftog 60 procent af alt råsilicium, mens halvlederindustrien tog sig af de sidste 40 procent.

"Som det ser ud nu, vil den tendens fortsætte, så det om 10 år er det 80/20 i solcelleindustriens favør," siger Keld Lindegaard Andersen.

Den udvikling har medført et voldsomt underudbud af silicium, som gør, at halvlederindustrien har været i stand til at restrukturere sig selv under helt andre betingelser, mener Topsil-direktøren.

"Tidligere var det sådan, at halvlederindustrien kunne tromle leverandøren. Industrien har jo altid været under meget stort pres for at køre cost down og levere et produkt til en lavere og lavere pris.

Men med underudbuddet af silicium har vi været i stand til at øge vores marginer betydeligt på langt de fleste produkter," siger Keld Lindegaard Andersen.

"Det betyder, at vi kan drive en helt anden og langt mere profitabel forretning i dag end tidligere."

Største ordrebog nogensinde

Og den tendens kan aflæses i selskabets regnskabstal for 2007. Med en vækst i omsætningen på over 30 procent fra 148 millioner til 193 millioner kroner satte Topsil sidste år omsætningsrekord.

Selskabets 73 medarbejdere omsatte dermed for 2,7 millioner kroner hver.

Resultatet fik et nøk opad med syv millioner kroner til godt 35 millioner kroner i 2007. Overskudsgraden landede på 27 procent.

Og med underudbud af silicium på verdensmarkedet og kun to producenter, der kan levere den råsilicium, der skal bruges til at producere efter float zone-metoden, er der gode udsigter for fremtiden.

Selskabet er nemlig, som resten af industrien, bundet op på langtidskontrakter i forhold til levering af råsilicium. Frem til 2012 er Topsil sikret leverancer af den vigtige råvare.

På grund af knapheden på råsilicium er det dog kun halvdelen af den aftalte mængde, som Topsil kender prisen på. De sidste 50 procent er til en variabel pris, der følger markedsprisen på købstidspunktet, som altså i øjeblikket kun går én vej - op.

"Til gengæld har vi samme setup på afsætning som på indkøb. Det råsilicium, vi køber til faste priser, er sådan set allerede solgt frem til 2012. Den sidste halvdel til variable priser forventer vi at kunne løfte videre over på vores kunder," siger Topsils direktør, Keld Lindegaard Andersen.

Det setup betyder, at selskabet kender en stor del af omsætningen et godt stykke ind i fremtiden. Allerede ved aflæggelsen af regnskabet for 2007 kunne Topsil offentliggøre en rekordstor ordrebeholdning for 2008 på 130 millioner kroner mod 117 millioner forrige år.
Langtidskontrakterne har dog også en anden konsekvens for selskabet.

"Bare for at kunne købe råvarer, har vi stillet en garanti på 50 millioner kroner til vores leverandører," siger Keld Lindegaard Andersen.

Topsil stiller sig dog ikke tilfreds med, at langtidskontrakten på køb af råsilicium gælder indtil 2012. Selskabet mærker nemlig øget efterspørgsel efter dets produkter og kan derfor øge salget.

Uden ekstra mængder råsilicium bliver det dog svært. Derfor er Topsil i fuld gang med at finde alternative veje til at få fat i den eftertragtede råvare.

"Det kræver flere råvarer for at kunne fortsætte væksten, men det er vi også godt på vej til," mener Topsil-direktøren.

"Enten kan vi prøve at få udvidet kontrakten med vores nuværende leverandør af råsilicium, eller vi kan etablere en kontrakt nummer to med den anden leverandør af råsilicium til halvlederindustrien. Vi arbejder i øjeblikket på begge muligheder," siger Keld Lindegaard Andersen.

Derudover findes der også en anden måde at producere silicium på. Den hedder czochralski-metoden (udtales sokralski, red.).

Det er den metode, der typisk anvendes til at producere silicium til microchips, da den er billigere at producere efter. Til gengæld opnås der ikke samme renhed af materialet som ved float zone-metoden, fortæller Keld Lindegaard Andersen.

Topsil vurderer selv, at godt 3,3 procent af det omkring 60 milliarder kroner store globale marked for silicium udgøres af float zone-metoden. Resten af markedet er czochralski-baseret.

Og netop czochralski-metoden spiller en væsentlig rolle i Topsils planer om at købe den polske czochralski-producent, Cemat Silicon S.A.

Mange fordele ved polakker

"Der er mange årsager til, at vi køber Cemat. For det første er Topsil den eneste virksomhed, som kun råder over float zone-metoden.

Eftersom float zone-metoden igennem mange år er blevet en mindre og mindre niche, har vi længe ønsket at få adgang til czochralski-metoden," siger Keld Lindegaard Andersen.

Han forventer, at Topsil overtager Cemat med udgangen af tredje kvartal i år for lige omkring 170 millioner kroner. Det polske selskabs 260 medarbejdere omsætter for cirka 150 millioner kroner.

"Vi har ikke haft mulighed for at starte op fra scratch, fordi det ville koste for meget, hvis vi skulle ind og tilegne os viden om en anden teknologi, som har været på markedet i en lang årrække. Derfor var den bedste løsning at købe sig til den fremstillingsmetode," siger Keld Lindegaard Andersen.

Cemat har nemlig opereret på markedet for czochralski-silicium siden starten af 1960'erne, oplyser han.

"Der er også sket en større sammensmeltning af de to teknologier over tid, som gør, at det er rigtig fornuftigt at råde over dem begge," siger han.

Derudover vil Topsil også se på muligheden for at producere float zone-silicium baseret på czochralski-stænger.

"Det kan gøres ved først at producere en czochralski-stang, som vi derefter sætter ind i vore egne apparater her i huset og kører den en gang til, og på den måde forsøger at udvikle en float zone-stang på en anden råvare end normalt," siger Keld Lindegaard Andersen om metoden, der kaldes CZ/FZ-dyrkning.

Foreløbig har de test af den fremgangsmåde dog ikke været succesfulde, men selskabets direktør er forhåbningsfuld.

"Vi ved, at nogle af vores konkurrenter laver det på den måde, så det er da bestemt muligt," siger han.
Men også Topsils beslutning i 2000 om at outsource skiveproduktionen til partnere i Kina og Taiwan har betydning for opkøbet af Cemat.

"Vi havde god succes med at outsource skiveproduktionen, men nu er situationen den, at vi lægger en meget stor del af vores omkostninger ved at købe os til den del af produktionen, eftersom en stor del af vores slutprodukter ligger der.

Med købet af Cemat får vi nu mulighed for at lægge skiveproduktionen tilbage til os selv, da Cemat også har ekspertise på det område. Ved selv at råde over skiveproduktionen vil vi formentlig kunne tjene flere penge på produkterne," siger Keld Lindegaard Andersen.
Topsil er samtidig i gang med at udbygge faciliteterne i Frederikssund med nye float zone-maskiner.

Efterhånden som udskiftningen finder sted, vil selskabets ældre, men funktionsdygtige maskiner kunne flyttes til Polen hos Cemat.

"Vi vil også bruge Cemat til at benchmarke vores egen produktion mod Cemats for at se, hvilke produktionsafdelinger det giver mest mening at have i Danmark eller Polen, ligesom vi har en ide om at kunne øge profitten ved at samle salgsindsatserne i de to selskaber," siger Topsils direktør.

Med købet af polske Cemat, vækstraterne generelt på efterspørgslen efter silicium samt selskabets forsøg på at etablere flere veje til at få fat i råsilicium, forventer selskabet vækst både i omsætningen og på resultatsiden.

Topsil forudser i 2008 en omsætning i størrelsesordenen 220 til 240 millioner og et resultat mellem 50 og 60 millioner kroner.

Læs også listen over de bedste hardwareselskaber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
GDPR: De bedste værktøjer til forankring og automatisering

GDPR er forlængst blevet en del af hverdagen i alle organisationer, og vi kan ikke komme uden om, at det koster dyrt at negligere vigtigheden af det. Det kan være en stor mundfuld at skulle holde styr på regler, håndtering og vedligeholdelse. Derfor sætter vi fokus på forankring og automatisering på denne konference.

02. december 2021 | Læs mere


Digital kundeservice: Kom godt i gang med chatbots

Der er store gevinster at hente med chatbots, som kan håndtere en stor del af kommunikationen med brugere - både de eksterne som kunder og de interne som medarbejdere.Og lige rundt om hjørnet venter næste generation, nemlig de stemme-baserede chatbots, som står på skuldrene af de stemmestyrede home-devices som Amazons Alexa og Google Home.

07. december 2021 | Læs mere


Can AI bring value to your business?

You will learn how AI has been successfully used to enhance an existing business where artificial intelligence is deployed to work complementary to natural intelligence in a complex data process. And you will be presented with a business case where AI provides the possibilities of creating a completely new business platform, that would not otherwise have been possible.

08. december 2021 | Læs mere