Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Byråd godkender KMD-aftale for lukkede døre

Hillerød Kommunes byråd godkendte købs- og samarbejdsaftale med KMD for lukkede døre. Nu er kommunen havnet i myndighedernes søgelys.

Hillerød Kommune, der uden at gå i udbud har indgået en aftale med KMD over syv år til en værdi af 48,7 millioner kroner, behandlede sagen for lukkede døre i byrådet.

Det får nu en af byrådspolitikerne til at kritisere fremgangsmåden.

"Jeg mener ikke, at det var nødvendigt at behandle sagen som lukket, da der jo kun var én tilbudsgiver," siger byrådsmedlem Tue Tortzen fra Enhedslisten.

Han stemte selv imod.

"Jeg var uenig i både den politiske proces og den politiske beslutning omkring udlicitering af løn- og udbetalingsdelen af Hillerøds administration. Derfor stemte jeg imod på det lukkede møde," siger Tue Tortzen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Hillerød Kommunes socialdemokratiske borgmester Kirsten Jensen.

Tavshed

Tidligere har Computerworld forsøgt at få kommunens kommunalchef og andre embedsmænd i tale, men også uden held.

Dengang blev det beskrevet, hvordan Hillerød Kommune ikke blot havde indgået aftalen til 48,7 millioner kroner uden udbud, men også en anden KMD-aftale til i alt omkring 10 millioner kroner.

Derfor er kommunen nu havnet i Konkurrencestyrelsens søgelys.

Og ikke nok med det, så kan Frederiksborg Amts Avis i dag berette, at Venstres folketingsmedlem Sophie Løhde vil bede indenrigsminister Karen Ellemann (V) se på kommunens indkøb.

I forvejen er ministeren blevet bedt om at se på hele sagen, hvor op imod hver tredje kommune har købt KMD-systemer uden om udbud.

De kommunale it-chefers egen formand har tidligere udtalt, at flere kommuner har et forklaringsproblem.

I alt har danske skatteborgere tabt op til 200 millioner kroner ved at kommunerne ikke er gået i udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere