Topnyhed:Ingrid Mjøen stopper som dansk landechef i Oracle: Skifter til international toppost

Artikel top billede

KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, svarer blandt andet på, hvorfor det er naturligt, at kommuner får prisstigninger på 50 procent. Foto: Torben Klint

KMD's direktør: "Vi byttede software til kostpris"

Kommuner med 50 procents stigninger på monopol-systemer er på en rejse op imod normale markedspriser, forklarer KMD's direktør, Lars Monrad-Gylling.

Kommuner, der har fået 50 procents prisstigninger fra KMD, er "gradvis på en rejse til det, markedet betaler".

Sådan lyder forklaringen fra KMD's administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, på de prisstigninger, der har mødt flere kommuner.

Direktøren har valgt at bryde tavsheden fem dage efter, at Computerworld fik en mail fra hans pressechef om, at selskabet ingen kommentarer havde til sagen.

Men nu forsvarer direktøren de tårnhøje prisstigninger, som flere kommuner altså har oplevet.

Ligesom han svarer på kritik fra en ekspert, der mener, at Konkurrencestyrelsens søgelys på KMD svækker direktøren som formand for IT-Branchen.

Lars Monrad-Gylling forklarer, at han principielt ikke udtaler sig om enkelte kunder og deres aftaler, for det må han ikke ifølge KMD's kontrakter.

"Når der er et par kunder, der har fået en stigning på 50 procent, så skal man lige forstå baggrunden," siger direktøren og fortsætter:

"Både det gamle Københavns Kommunes EDB-central og det gamle Århus EDB-central har i 25 år har haft en aftale med Kommunedata, som det hed dengang, hvor vi har kunnet bytte software med hinanden til kostpris.

Og da man ophører med at have egen EDB-central i Århus og København, må man jo ud af den byttehandel.

Og så kommer de over på et aftalefelt, hvor de gradvis skal op på de priser, som andre betaler.

De er nu på en trappe, hvor de over en længere årrække i virkeligheden får de priser, der er gældende markedspriser på den software, som de ellers har fået i bytte," siger Lars Monrad-Gylling.

Så de handlede under markedspris før?

"Ja, det gjorde de.

Der har været en historisk aftale, hvor man har kunnet bytte software med hinanden til kostpris. Og så er vi gradvis på en rejse til det, markedet betaler.

Og derfor har de en større stigning."

Gælder det også de andre kommuner? Er de på samme rejse?

"Jamen, nu taler jeg specifikt om de to kommuner, der bliver omtalt i artiklen."

Hvad med Høje-Taastrup Kommune, der også er omtalt?

"Prøv lige at lade mig gøre de to andre færdige.

Det er historien for de to kunder, som har en parallel baggrund.

Så er der en anden ting, der hører med i billedet. Og det er transitionsaftalen med KL, som bliver indgået, da vi bliver solgt.

Det er en aftale, der skal beskytte kommunerne imod, hvordan vores priser må udvikle sig, der hvor vi er relativt alene i markedet.

Og den her transitionsaftale regulerer, hvor meget vores priser må udvikle sig på alle de her produkter.

Det er en aftale, som KL på kommunernes vegne har godkendt. Og som oven i købet har været forevist konkurrencemyndighederne i forbindelse med vores salgsproces.

Så vi kan altså ikke sidde herude på KMD og jonglere med vores priser, som det passer os.

I øvrigt er både aftalen med Århus og København indgået længe inden, vi blev solgt. Det var i det gamle KL-ejerskab.

Så når de ikke bliver beskyttet af transitionsaftalen om, at vi kun må stige med indekset og maksimalt to procent, er det fordi, at de kommer fra et meget lavere niveau.

Og det er der hverken noget ulovligt eller kriminelt i. Og i øvrigt er de her aftaler kendt af konkurrencemyndighederne. Så det er baggrunden for lige præcis det forhold."

Mister volumenrabat

"Så taler du om Taastrup, og jeg vil igen ikke udtale mig om enkeltsager. Men jeg vil sige - og det udtaler Taastrup næsten også selv - at når man laver en ny aftale, der er mindre end den gamle, så kan man altså risikere at miste noget volumenrabat, fordi det var en bredere aftale før.

Og det forhold gør sig gældende i generelle termer, uden at jeg vil udtale mig specifikt om den kontrakt, vi har med Høje-Taastrup," siger Lars Monrad-Gylling.

Der er to kommuner, der oplever, at efter de er gået i udbud, så oplever de prisstigninger på fagsystemer. Er der en sammenhæng der?

"Der er den sammenhæng, at hvis du laver nye kontrakter, der er mindre end de gamle, så er der selvfølgelig en risiko for, at der er noget volumenrabat, man ikke kan få fremadrettet."

Du siger, at hvis en kommune vælger at gå i udbud på lad os sige KMD's Opus økonomi, så får man jo samlet set en mindre mængde af KMD-systemer, hvis andre vinder udbuddet. Og så ryger mængderabatten?

"Hvis man vælger at gå i udbud, sker det jo typisk, fordi den eksisterende aftale udløber. Og så indgår man jo nye aftaler og ikke bare på Opus, men en bredere palette.

Det er derfor, jeg siger, at hvis man fremadrettet vælger at lave en smallere aftale end den gamle, man havde ...
Altså, hvis den gamle aftale ophører eller bliver opsagt, og man så indgår en ny aftale, så er der logisk set med kundens øjne en risiko for, at den rabat eller volumenrabat, man kan få, bliver mindre.

Det er det generelle, der ligger i det."

Det er jo der, eksperterne siger, at hvis jeres priser på monopol-systemerne er afhængige af, om en kommune går i udbud på andre områder, så er det misbrug af dominerende stilling. Men det er du altså uenig i?

"Nej, det har jeg ikke sagt."

Der foregår altså ikke reelle straffeaktioner over for de kommuner, der går i udbud på andre områder?

"Nej. Det, der sker, er, at hvis en given kontrakt ophører - bliver bragt i ophør, fornyet, kommer i udbud eller lignende - altså hvis man tegner en mindre kontrakt end den forrige - så er der selvfølgelig en risiko for, at man får en mindre volumenrabat.

Det er det generelle, der er at sige om det.

Mere specifik har jeg svært ved at blive, medmindre man er inde og tale om meget konkrete enkeltforhold, som jeg så også har svært ved, fordi det er normal kutyme at det at diskutere enkelte kunders enkelte forhold, gør man parterne imellem og ikke via pressen.

Og det er en grundholdning, som jeg tror, at jeg deler med ret mange af mine kollegaer," siger direktøren.

Du henviste til transitionsaftalen omkring priserne. Nu har kommunerne været kunder hos KMD i 37 år. Hvordan har du det med de prisstigninger, som de oplever derude?

"Altså de her aftaler blev faktisk indgået, for den enes vedkommende, for mere end to år siden. Og den anden for halvanden til to år siden. Længe før vi bliver solgt, indgår vi de her aftaler mellem os og dem.

Og begge parter er klar over, at det er aftaler, som gradvis skal bringe dem på et niveau, som det andre betaler.

Og det har jeg det sådan set fint med.

Det er da gode store kunder, som vi er glade for at have. Men de kommer fra en verden, hvor det aftale-sæt, der var engang, det var et forhold, hvor vi kunne bytte software med hinanden baseret på en kostpris.

Nu skal vi normalisere til de markedspriser, der gælder for alle.

Derfor var det et relativt naturligt aftaleforløb."

Bytte bytte købmand kommunerne imellem

Du siger 'bytte software', hvad mener du med det lidt mere indgående? Hvad lå der i den gamle aftale, siden det var så meget billigere?

"Det, der blev lavet dengang - nu kan jeg dårligt huske det, det var tilbage i 80'erne eller noget i den stil - var, at der blev lavet nogle aftaler, som gik ud på, at det daværende Kommunedata og Københavns Kommune og Århus Kommunes EDB-centraler, der hver især udviklede software, fik adgang til at låne hinandens software. Så hvis den ene havde lavet noget, den anden kunne bruge og omvendt, så kunne man låne hinandens software.

Og det, man betalte, var bare den relative andel af kostprisen for at udvikle softwaren.

Det var ideen, der lå i de gamle aftaler, der var tilbage fra 80'erne. 1982, tror jeg, det var.

Og de historiske aftaler svarede lidt til interne it-afdelinger i det offentlige, hvor man deler software med hinanden.

Og på et tidspunkt ophører Århus og Københavns kommuner med at have egne EDB-centraler og overgår til at købe software ind i markedet til markedsvilkår.

Og så ophører de her aftaler jo. Og så skal de gradvis over på det, der er markedsprisen for softwaren. Og det er det forløb, som de er inde i.

Og det har været aftalt længe før, vi skifter ejer."

Du siger, at de andre prisstigninger holder sig inden for det, transitionsaftalen regulerer?

"Ja. Transitionsaftalen går i korte træk ud på, at det vi kalder fagsystemer - hvor vi er eneleverandør til markedet, hvilket udgør cirka 25 procent af vores omsætning - har vi lavet en aftale med KL om, hvilke vilkår der skal gælde for vores ageren. Det er for eksempel social-systemerne.

Og de vilkår, der gælder her, er, at vi må ændre op til de priser, der står i aftalen.

Og alt hvad der måtte komme af lovændringer om ældrechecks eller alt muligt andet. Altså uanset hvilke lovkrav der måtte komme fra Folketinget, så må priserne kun stige to procent i gennemsnit.

Det har vi givet kommunerne en garanti for," siger Lars Monrad-Gylling.

Men alle kommuner fik mængderabat, inden transitionsaftalen blev indgået. Forventer I, at de alle skal op på de listepriser, der står i transitionsaftalen?

"Gjorde de det?"

Jeg kan også spørge på en anden måde: Forventer I, at gå op til det loft, der fremgår af transitionsaftalen?

"Vi kommer selvfølgelig til at bruge transitionsaftalen. Men vi kommer til at indgå aftaler med kunder efter udbud og på anden vis.

Det, denne her transitionsaftale giver kommunerne, er en vished for, at vores priser ikke stiger mere end de her procent."

Så I respekterer transitionsaftalen?

"Selvfølgelig respekterer vi transitionsaftalen. Vi har været med til at indgå aftalen, så vi står inde for at give kommunerne denne her garanti for, hvad varerne maksimalt må koste.

Og ud over det forpligter den os også til at have et udviklerhold klar, et bestemt service-level, svartider og kvalitet i leverancerne er også garanteret."

Nu du siger service. I ville indføre nogle priser på service, hvor det gik fra at være gratis, til at man skulle betale 1.300 kroner per time. Men det blev taget af bordet, fordi det var et brud på transitionsaftalen?

"Nej, det er ikke rigtigt."

Hvad er din udlægning af det?

"Min udlægning er, at vi varslede nogle nye priser på service, fordi vi oplevede, at der var et behov for at kunne levere yderligere individuel service.

Vi kommer fra en verden, hvor de fleste kunne nøjes med en standardvare om at ringe til en fælles service.

Men vi oplevede, at der var behov for mere individuel service blandt andet on-site, derfor ville vil indføre en ordning, der gav kommuner mulighed for at tegne nogle udvidede abonnementer.

Det var der nogle, der tolkede derhen, at det, der før var gratis, skulle til at koste penge. Og det var slet ikke hensigten.

Og da vi kunne fornemme fra kundereaktioner, at man var bekymret for, at det var det, der var ved at ske, så trak vi det af bordet. For det var aldrig vores hensigt."

"Vi opfører os fuldstændigt lovformeligt"

Så når Kombit siger, at det var et brud på transitionsaftalen, så er det noget vrøvl?

"Jeg ved ikke, om jeg vil udtrykke mig sådan. Vi havde til hensigt at indføre en aftale med mere fleksibilitet, men da vi oplevede, at den blev misforstået, så valgte vi at trække det tilbage."

Hvad med kritikken fra en professor om, at du er svækket som brancheformand. Den giver du måske ikke meget for?

"Jeg ved ikke, om jeg ikke giver meget for den. For det er sikkert en begavet mand, når han er professor.

Min grundholdning er selvfølgelig, at jeg ønsker at holde min sti ren. Og vi mener, at vi opfører os på en måde, som vi sagtens kan være bekendt.

De her ting med 50 procents stigninger og så videre, der skal man lige forstå fakta og baggrunden for det. For aftalerne er indgået for flere år siden.

Så det er et naturligt forløb, og kunderne er beskyttet.

Så jeg tror da, at hvis folk er vidende om alle fakta i sagen, så tror jeg også, de kan se, at vi har orden i vores hus."

Og det er så også det overblik, Konkurrencestyrelsen mangler, siden de undersøger sagen?

Jamen, Konkurrencestyrelsen undersøger en række forhold. Og det er den selvfølgelig meget velkommen til. Det ser vi meget frem til, at de får afklaret.

Sådan er det da.

Og så vil jeg også sige, at det med at være brancheformand.

Jeg bliver valgt en gang om året. Og det er jeg blevet siden 2003, så hvis det var, at vi førte en kedelig praksis og politik, som branchen ikke kunne være tålt med, så skal jeg står til ansvar for mine gerninger en gang om året.

Men jeg mener også, at når vi taler om de her 50 procents stigninger og så videre: Fakta er, at der er et par kunder, der har en særlig situation.

Og transitionsaftalen er indgået med KL og godkendt af Konkurrencemyndighederne, og den efterlever vi selvfølgelig.

Men jeg kan konstatere, at der kommer mere kritisk lup på en, når man kommer i andre ejerhænder, men i reglen hjælper det at komme i dialog om sagerne."

Så jeres gøren og laden, efter I er blevet kapitalfondsejet, er uændret?

"Jamen uændret. Vi opfører os fuldstændigt lovformeligt. De ting, der bliver rejst her, er aktiviteter, der er sket i det forrige ejerskab.

Det har ikke noget at gøre med vores nye ejerskab. De to kontrakter med København og Århus er indgået i det forrige ejerskab.

De forhold, som Konkurrencestyrelsen undersøger, er også indtruffet under det forrige ejerskab."

Hvornår startede forberedelsen af salget af KMD?

"Jeg ved ikke, om der er nogen bestemt nogen bestemt dato for, hvornår folk begynder at snakke om den slags ting.

Men vi blev overdraget i marts 2009. Og der havde processen været i gang i det meste af et års tid."

Så de her prisstigninger har intet at gøre med en klargøring til salg af KMD?

"Hvilke prisstigninger snakker du om?"

Dem omkring for eksempel København og Århus Kommune?

"Nej, overhovedet ikke. Det kan jeg klart afvise.

Den aftale med Århus blev indgået længe inden vi overhovedet talte om en salgsproces for KMD.

Så det har ikke noget på sig."

Omkring denne her udbudssag, hvor kommuner ikke er gået i udbud. Det mener du vel ikke er jeres bord, det er vel kommunernes ansvar?

"Ja, selvfølgelig er det det."

Men er det fair af jer, at gå ind og rådgive kommuner til ikke at gå i udbud?

"Altså det, du spørger til, bliver undersøgt af Konkurrencemyndighederne, så det kan jeg af gode grunde ikke have nogle kommentarer til."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Effektiv drift og support af applikationer i Dynamics 365 FO

Med Microsoft Dynamics 365 for Finance and Operations (FO) er forretningssystemet flyttet i skyen. Dermed er det slut med store opgraderingsprojekter, og virksomheder og organisationer skal i stedet være klar til løbende opdateringer, som sendes ud flere gange om året. Det kræver et særligt fokus på effektiv drift af applikationerne, hvis stabiliteten i applikationerne skal opretholdes og konkurrenceevnen bevares. I dette webinar bliver du inspireret til, hvordan du får mest muligt ud af din investering i Microsoft Dynamics 365 FO med en driftsaftale, så platformen udvikler sig sammen med din forretning.

24. juni 2021 | Læs mere


The intelligent business: From neat idea to reality

The choice to become a more intelligent business and optimize workflows is not always straightforward, but it requires that you take a step back and see the possibilities in other ways. Come inside when we try to focus on the intelligent business. Hear how SAP S / 4HANA makes processes intelligent and transforms traditional workflows.

01. juli 2021 | Læs mere


AI i praksis: Fokus på teknologi og best practice

Tag med os på en rejse ind i AI’s verden, hvor vi udforsker anvendelsesmulighederne og belyser, hvordan AI kan gøre en positiv forskel. Vi kigger nærmere på de teknologier og platforme, som det kan give mening for din virksomhed at satse på, og eksperterne giver dig gode råd til, hvordan man kan arbejde innovativt og agilt med kunstig intelligens-løsninger.

19. august 2021 | Læs mere






Premium
LogPoint-topchef Jesper Zerlang indsætter tidligere Superliga-spiller som ny dansk landechef
Jesper Zerlang overlader pladsen som landechef for det danske marked hos it-sikkerhedsselskabet LogPoint. I stedet skal han fokusere på jobbet som topchef for hele koncernen, der er til stede i ni lande.
Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Smid lænkerne, ryd op i legacy-IT og kom videre på den digitale rejse
Få indblik i gennemprøvet metodik, som gør det muligt at analysere og gennemskue præcis hvordan du moderniserer dine legacy-systemer.