Artikel top billede

Kommuner rodet ind i ny udbudssag om KMD-aftaler

En lang række kommuner har undladt at gå i udbud inden indkøb af KMD Opera. Sagen kommer i kølvandet på kommunernes udbudsskandale med KMD Opus.

Mindst 16 kommuner har tegnet KMD-kontrakter på it-systemer til deres jobcentre uden at gå i udbud.

Det sker blot en måned efter, at Konkurrencestyrelsen har udgivet en rapport, der dømmer 29 såkaldte KMD Opus-kontrakter ulovlige. Det kan du læse mere om her.

Den nye sag handler om it-produktet KMD Opera - og altså ikke ERP-systemet KMD Opus.

Flere kommuner, der ikke var i søgelyset i KMD Opus-sagen, har købt KMD Opera-systemer uden om udbud.

Se om din kommune har undladt at gå i udbud.

Èn af de 16 kommuner erkender åbent og ærligt, at den burde være gået i udbud med KMD Opera.

"Viborg Kommune er nu efterfølgende blevet opmærksom på, at vi burde have været i udbud med en it-jobcenterløsning."

"Men det tænkte vi overhovedet ikke på i 2006 - vi tænkte kun på sikker drift per 1. januar 2007 (hvilket også mange andre kommuner gjorde)," skriver kommunaldirektør Lasse Jacobsen fra Viborg Kommune til Computerworld med henvisning til, at kommunalreformen trådte i kraft på denne dato,.

Intern undersøgelse sat igang

I Randers Kommune har man sat en intern undersøgelse igang, da det viser sig, at man har hele tre KMD-kontrakter, der ikke har været i udbud.

Kommunen tegnede således i 2007 en KMD Opera-kontrakt til en værdi af 3,5 millioner kroner uden om udbud.

I 2010 blev KMD Opera-kontrakten forlænget i tre år og havde nu en værdi af 5,9 millioner kroner. Heller ikke den aftale var i udbud.

Kommunen ønsker ikke at forklare, hvorfor den ikke har været i udbud med 2010-kontrakten.

"Randers Kommunes Økonomiudvalg har igangsat en undersøgelse vedrørende kommunens aftaleforlængelse med KMD. Så længe denne undersøgelse kører, kan vi ikke besvare spørgsmålet," lyder det fra kommunen.

I kølvandet på udbudsskandalen, hvor 29 KMD Opus-kontrakter blev kendt ulovlige - herunder en Opus-aftale fra Randers Kommune, der altså som den tredje KMD-kontrakt heller ikke var i udbud - sendte kommunen sin vicedirektør hjem, mens sagen undersøges.

Se om din kommune har undladt at gå i udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere