Artikel top billede

Peter N. Østerbye, administrerende direktør i Steria, er godt tilfreds med firmaets seneste årsregnskab.

Steria: "2009 har været et forrygende vækstår"

Steria er kommet igennem kriseåret 2009 med en "forrygende vækst". Læs her hvordan.

2009 har været et godt år for it-service virksomheden Steria.

"Vi har haft en forrygende vækst i 2009. En tilvækst på 27 procent i et kriseår, mener vi, er yderst tilfredsstillende," siger Peter N. Østerbye, administrerende direktør i Steria Danmark.

Den fransk-ejede virksomhed, der henter 70 procent af sin omsætning fra den offentlige sektor, er gået fra en årlig omsætning på 168,5 millioner kroner i 2008 til at omsætte for 213,9 millioner i 2009.

I bunden af regnskabet er det endvidere lykkedes Steria at komme ud af 2009 med et resultat på 16 millioner kroner efter skat, hvilket er godt og vel fem millioner mere end året før.

"Vi har et meget stort fokus på den offentlige sektor. Og vi har haft et meget målrettet salgsinitiativ mod ministerier, styrelser og forvaltning, og det er også her, vi henter årets vækst," fortæller Peter N. Østerbye.

Fokus på leverencemodel

Udover at have stort fokus på den offentlige sektor, der almindeligvis ikke er helt så konjunkturfølsom som den private, så tilskriver Peter N. Østerbye virksomhedens succes et særligt højt fokus på leverancemodeller.

"Jeg ved godt, det lyder lidt som en kliché, men hvis ikke leverancemodellen fungerer optimalt, så går det galt. Derfor byder vi også kun ind på opgaver, som vi ved, vi kan løse til tiden og med rette kvalitet i leverancen," fortæller han.

Eksempelvis fravalgte Steria at byde på en opgave om at levere kontrolrums-software til Statens sikkerhedsnet SINE - et projekt der siden hen er løbet ind i store problemer.

"Der findes ulykkeligvis mange eksempler på, at offentlige it-projekter er løbet af sporet, fordi leverancemodellen ikke fungerer. Det er enhver direktørs mareridt at havne i sådan en sag - det er der ikke mange, der kan tåle," siger Peter N. Østerbye.

Mere bank

De sidste 30 procent af Sterias omsætning stammer primært fra private kunder i finanssektoren. Ikke overraskende har virksomheden et ønske om at tage en større bid af det marked.

"Vi vil utroligt gerne have bedre fat i finanssektoren, især fordi vi jo mener, at vi har nogle produkter, som de har behov for. Især inden for business process management (BPM), mener vi, at vi kan tilbyde noget, bankerne har brug for lige nu," siger Peter N. Østerbye.

Derudover skal nøglen til Sterias succes ifølge den danske direktør findes i et fortsat fokus på virksomhedens kernekompetencer inden for system-udvikling, system-integration og drift herunder BPM, customer service management, security, Taylor made applications (Java) og outsourcing.

"Vi vil selvfølgelig udbygge områderne, men vi bevarer fokus inden for de fem vertikaler," siger Peter N. Østerbye.

Mindre offentlige budgetter

Selvom Steria har været igennem et par år med god fremgang og vækst, så er Peter N. Østerbye ikke blind for de udfordringer, der venter fremover. Blandt andet i forhold til, at det offentlige skal spare på budgetterne.

Det er dog ikke noget, der får direktøren til at ligge søvnløs om natten.

"Selvom det offentlige skal spare, så er stat og regioner stadig nødt til at investere i teknologi, der kan hjælpe, når færre hænder skal udføre det samme stykke arbejde," siger han

Han erkender dog, at Steria i Danmark nok ikke vil være i stand til at fortsætte med helt så høje vækstrater som de forgangne år.

"Forventningen er, at vi kommer ud af 2010 med en vækst på omkring 10 procent," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere