Telefon og Internet smelter sammen

Sæt telefonen på lokalnettet eller styr den trådløse fra skærmen. Det er nogle af mulighederne i integrationen mellem telefoni og data.

Af Torben B. Sørensen

Paris: Brugeren skal mærke integrationen mellem edb og telefoni. Det er holdningen hos Alcatel, der dermed ikke kun ser integrationen som noget, der foregår bag ryggen på brugerne.
Hidtil har mange af de tiltag, der skal bringe data og telefoni sammen, ellers lagt megen vægt på at gøre det så usynligt for brugeren som muligt. Man kan stadig bruge den gamle telefon og ringe op på normal vis. Kun i transmissionsleddet er der en forskel, idet talen sendes som datapakker i stedet for en fortsat strøm af bit.
Den del vil den franske teleproducent også støtte. Men herudover har firmaet flere planer om integration, som brugeren kan mærke. Det gælder for eksempel de trådløse DECT-telefoner. Ny software gør det muligt at styre en DECT-telefon fra en pc-applikation.

Da den skal være bærbar, er en DECT-telefon typisk en lille sag. Derfor har den ikke plads til så mange knapper og så stor en skærm som en stationær telefon. Men på Alcatels brugermøde for nylig demonstrerede firmaet, hvordan en pc fungerede som styregrænseflade for DECT-terminalen. På den måde kan brugerne nøjes med én telefon uden at skulle undvære funktionerne fra et systemapparat.
Et andet eksempel på synlig integration er et webbaseret call center (opkaldscenter). Her kan en bruger af et websted klikke på en side og blive sat i forbindelse med en medarbejder i kundeservice. De kan så tale sammen, hvis blot pc’en er udstyret med lyd.

IP-omstilling

Omstillingen til den pakkekoblede IP-verden mærkes også i Alcatels omstillingsanlæg. I år kommer firmaet med en ny udgave af Alcatel 4400-omstillingsanlægget, der anvender IP (Internet Protocol). Navnet bliver Alcatel 4400 IP-PCX, hvor PCX står for Private Communications Exchange.
Dermed vil det blive muligt at koble flere omstillingsanlæg sammen over Internet i stedet for at benytte dyre, faste linier.
Til anlægget kan man koble firmaets gængse systemapparater. Men ønsker man at sætte telefonen på lokalnettet og dermed undgå kabling til telefoni, bliver det muligt med IP Plugware. Det er et modul, der skydes ind bag i telefonen, og som omdanner den til en IP-telefon.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere