Af Arne R. Steinmark, IDG Online
Det er ikke overraskende, at en kraftig orkan - århundredets værste - kan sønderrive landet, som det var tilfældet fredag nat. Ej heller er det mærkeligt, at mange borgere i slige situationer i en periode må klare sig uden strøm og vand. Men det kan i sandheden undre, at det for el-selskaberne har været så vanskeligt at skaffe sig et overblik over situationen, som tilfældet er. Og det er er næppe opmuntrende at bo på Sydsjælland, hvor SEAS først i næste uge forventer at have sikret strøm til alle.
Igennem flere måneder har el-selskaber og forsyningsvirksomheder forsikret os alle, at de ikke forventer problemer omkring nytår - og hvis tilfældet alligevel skulle være ude: At et stærkt beredskab hurtigt vil kunne normalisere en mangelsituation.
Det er de 100.000 familier, der i følge Tv-avisen stadig var uden strøm søndag, sikkert glade for. Men spørgsmålet er, om de kan tro på det.
Skal man fæste lid til de løbende rapporter fra radio og tv, så er der mange landmænd, som har store problemer med deres besætninger - køer kan ikke malkes og risikerer yverbetændelse, kyllinger risikerer at fryse ihjel og så videre. Store lidelser påføres dyrene, mens landmændene taber omsætning på bedrifterne.
Strømmanglen har afsløret, at en række vandværker ikke kan drives manuelt - de skal have strøm for at kunne pumpe vand ud i hanerne i husene. Og strømafbrydelserne har vist, hvor vanskeligt det er for selskaberne at finde ud af, hvem der egentlig mangler strøm trods avancerede styrings-overvågningsanlæg. Der har siddet (sidder?) mange frysende enlige ældre i deres hjem uden varme og med dårlige muligheder for at klare sig selv.
Stormen har dermed afsløret to ting. For det første at el-sektoren har svært ved at få overblik over kritiske forsyningssituationer trods overvågningsanlæg. For det andet at der er alt for få nødstrømsanlæg og dieselgeneratorer til hurtigt at få normaliseret forsyningen af strøm og vand til særligt udsatte.
Vores triste erfaringer med orkanen, bliver forhåbentlig ikke overgået af begivenheder nytårsaften. Men blæsten har flået i maskerne på det sikkerhedsnet, som forsyningsvirksomheder og myndigheder har spundet ud under danskernes sikkerhed.
Vi må håbe, at den uheldige lakmusprøve ikke får som konsekvens, at befolkningen generelt mister tilliden til de forsikringer, som vi hører om år 2000-parathed. Hvis forsikringerne skal have vægt, må de bakkes op af facts. Ellers ulmer en unødig risiko for ballade og panik.
