En tidligere lektor på DTU, Mikael Dich har udviklet en pc kaldet Linux in a Box - Liab, som i første omgang er udviklet til industriel styring af produktionsmaskiner.
Fordelen ved pc´en er, at den med en størrelse som en bog er velegnet til at blive brugt til processtyring, hvor en ingeniør skal indlæse nye programmer i forskellige industrimaskiner. Ud at slæbe sig en pukkel til, kan han gå fra maskine og maskine for at indlæse nye data.
Den danske Linux-pc bliver behandlet ud fra samme etikette som Linux-softwaren, nemlig at alle data om maskinen skal være tilgængelig for interesserede. Det skriver Ingeniøren.net.
Mikael Dich siger til nyhedstjenesten, at han og hans kompagnon selv har haft stor glæde af at kunne benytte open source-software. Derfor er det rimeligt, at de selv lægger oplysninger om printudlægget og de tekniske komponenter ud på Internet, mener han.
- Alle er velkomne til at tilføje forbedringer og fejlrettelser, forklarer han.
Med alle oplysninger på Internet vil det være muligt for hjemmekonstruktører at bygge en Liab-pc for 1500 kroner. Ved køb hos firmaet Liab koster den 4000 kroner.
For de penge får køberen en 386-processor fra Intel, PROM til at gemme en komplet 2036-linuxkerne med TCP/IP-stak, ramdiske og applikationer - blandt andet en Apache 1.2.6 webserver, der kan bruges til at kontrollere pc´en via et Ethernet-interface, skriver Ingeniøren.net.
Relevant link
Linux in a Box