Euro909.com køber Damgaard-leverandør

Det tidligere Telepartner har nu opslugt en web-vært og en Damgaard-leverandør.

Af Magnus Bredsdorff *

Euro909.com, som tidligere hed Telepartner, fortsætter sin strategi med at bevæge sig væk fra telemarkedet ved hjælp af opkøb. Euro909.com, som blandt andet ejer tv-kanalen DK4 og rejsebureauerne Sunny Tours og Rejsekongen, holder sig denne gang til IT-branchen og opsluger web-værten Netbasen og Damgaard-leverandøren Global Business System (GBS).

Euro909.com betaler 2,5 millioner kroner for Netbasen, som driver forretning i både Danmark, Sverige og Norge. Prisen svarer til omkring 80 procent af Netbasens omsætning sidste år, og handlen forventes afsluttet i løbet af juli. Netbasen har godt 1000 virksomheder som kunder. Euro909.com har tidligere opkøbt web-virksomhederne Digiweb i Danmark, Gröna Verket i Sverige og Primærdata i Norge, og Netbasen skal styrke den del af forretningen.

Euro909.coms aktier har været igennem en meget turbulent periode på Nasdaq-børsen. I løbet af det seneste år har kursen svinget med faktor 16. Alligevel kan aktierne stadig bruges til at købe virksomheder. Det beviser opkøbet af GBS, som bliver betalt med 100.000 aktier. Med den nuværende kurs på Nasdaq svarer det til 5,5 millioner kroner.

GBS leverer virksomhedssystemer baseret på Damgaards Axapta. Euro909.coms administrerende direktør, Aldo Petersen, forventer at benytte GBS?s ekspertise inden for virksomhedssystemer til at udbygge tilbuddene om udlejet software, så Euro909.com kommer til at stå stærkere på ASP-markedet (application service provider).

For tre år siden tog Telepartner skridtet fra at udbyde telefonbøger og kataloger til at være et teleselskab. Det gav kæmpe økonomiske øretæver, og derfor bevæger selskabet sig i dag ind på markedet for Internet-service, hvor det forventer, at der er flere penge at tjene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere