Net-censur skal ske på brugerens egen pc

Internet-udbyderne bevæger sig i en betænkelig gråzone, når de censurerer indholdet på brugernes hjemmesider. Der er brug for retningslinier og software, så brugeren selv kan bestemme, hvad han vil kigge på. Sådan lød meldingen på et debatmøde om netcensur.

Af Rasmus Udsholt

Børn skal beskyttes mod anstødeligt indhold på nettet ? men det må ikke gå ud over de voksne surferes ytringsfrihed.
Det mener foreningen Digital Rights, der torsdag havde indkaldt til debatmøde om censur på nettet. Et møde, der kommer lige i kølvandet på Internet-udbyderen Get2Nets udmelding om, at den ville fjerne anstødelige sider fra sine servere.

? Børn er ikke altid i stand til at vurdere indholdet af de sider, de klikker sig ind på. Det problem skal løses, men det skal ske med respekt for voksnes rettigheder, sagde Per Helge Sørensen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.

Han mener, at beskyttelsen er op til forældrene og ikke skal lægges ned over hele nettet, som det er tilfældet, når Get2Net sletter brugeres sider.
? Så smider vi den uredigerede ytringsfrihed væk, og jeg frygter meget, at minoritetsgrupperne er de første til at blive sorteret fra. Hvis vi sætter etiske regler for indholdet på nettet, så handler det om at prøve at regulere folks ret til at kommunikere, sagde han.

Filtre kan måske bruges
Ebbe Jørgensen var som informationsdirektør for ejeren af Get2Net, Tele2, tydeligt påvirket over den massive omtale, som sagen har fået. Firmaet tog den drastiske beslutning efter mange henvendelser fra omverdenen, og Ebbe Jørgensen mener, at adskillige brugere også er glade for udmeldingen.

- Vi ønsker ikke at lave censur, men vi er nødt til at tage stilling på området. Nu forsøger vi at bevæge os ind og finde vej i gråzonen og kigge på løsninger i stedet for at kaste håndklædet i ringen, sagde han og bakkede op om, at brugeren helst selv skal bestemme, hvor han vil surfe hen.

- Vi går efter, at individuelle brugere selv kan beslutte, hvad de vil udsættes for. Jeg har inden for de seneste 10-12 dage hørt meget snak om forskellige individuelle filtre, men har aldrig set det i praksis, sagde han, og noterede ivrigt på blokken, da produkter som Netnanny og Surfwatch blev nævnt i salen.

Han oplyser, at Get2Net gerne vil anbefale den slags softwarefiltre til sine kunder, hvis tests viser, at de er effektive.

Dansk Dataforening bakker op
Hos Dansk Dataforening er formanden, Tony Franke, ikke i tvivl om, at filtrene vil blive udviklet endnu bedre, hvis markedet for alvor efterspørger dem.

? For mig at se vil vi gerne give forældrene en kontroladgang for deres børn. Når behovet er der, så kommer der selvfølgelig også en løsning i denne branche, men det er stadig vigtigt at debattere og overveje, hvordan forældre får kontrolmulighed over for deres børn, siger han.

Ejeren af Get2Net, Tele2, vil selv indkalde til en konference om udbydernes ansvar for indholdet af hjemmesider. Den skal finde sted til efteråret, oplyste Ebbe Jørgensen.

Relevant link:
Dansk Dataforenings program for debatmødet om netcensur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis